C.P. Kryssing, Christian Peter Kryssing, ved dåb: Kristian Peter Kryssing, 7.7.1891-19.7.1976, officer. Født i Kolding, død i Haderslev. K. blev sekondløjtnant 1909, premierløjtnant 1913, kaptajn 1927, oberstløjtnant 1937. Afsked 1945. Han blev uddannet inden for artilleriet, blev 1918 medlem af fæstningsartilleriets reglementskommission, var 1933–34 lærer ved artilleriskydeskolen og 1937–41 chef for 5. artilleriafdeling. – Efter det tyske angreb på Sovjetunionen 1941 besluttedes det af de tyske myndigheder i Danmark efter opfordring fra danske nazistiske kredse at søge oprettet en styrke af frivillige danske der kunne indsættes på østfronten. De danske myndigheder blev intimideret til at støtte disse bestræbelser officielt, og der blev givet tilladelse til at danske officerer uden fortabelse af rettigheder kunne melde sig til denne styrke der betegnedes Frikorps Danmark. De kredse der stod bag oprettelsen af frikorpset havde brug for en leder som ikke var belastet i forvejen, og man rettede meget hurtigt henvendelse til K. om at stå i spidsen for et sådant korps. Det er ikke fastslået hvorledes K. blev bragt i forslag. Han var anti-nazistisk indstillet, men havde tillige udprægede anti-kommunistiske synspunkter og en stærk national følelse, havde ikke gjort sig offentligt bemærket, men var i hæren kendt som en fremragende artillerist. K. modtog opfordringen til at lede frikorpset. Han udtalte at hans tillid til det danske politiske system havde lidt et afgørende knæk den 9.4.1940, og at han anså kommunismen for at være den afgørende fare for Europas eksistens. K. må betegnes som idealist. Han havde den meget naive opfattelse at frikorpset udelukkende kunne dannes af idealistisk indstillede anti-kommunister og helt frigøres fra danske nazisters kontrol eller infiltration. K. fik orlov fra den danske hær med alle formaliteter i orden og blev chef for frikorpset der var organiseret som en bataljon under Waffen SS, 19.7.1941 med rang af Obersturmbannführer. Frikorpset som kun fik meget begrænset tilslutning blev fra begyndelsen benyttet af DNSAP i dettes propaganda som værende en af partiets aktiviteter og fortjenester. Forgæves søgte K. at dæmme op for denne udvikling der ret hurtigt blev et problem for ham da de tyske myndigheder naturligvis ikke ville lade frikorpset indsætte på østfronten frigjort fra den nazistiske ideologi. Frikorpset blev taget i ed 5.8.1941 i Langenhorn i Tyskland hvor dets uddannelse derefter påbegyndtes. Med sin noget ubekvemme holdning blev K.s stilling efterhånden helt uholdbar, og han blev af tyskerne forsat til en anden militær enhed 23.2.1942 – to måneder inden frikorpset blev sendt til østfronten. Skønt dette må have været ideologisk problematisk for K. besluttede han, i stedet for at tage hjem, tilsyneladende nu at acceptere tingenes tilstand og gøre brug af sit talent som artillerist. I resten af krigen avancerede han hurtigt og er den udlænding der har opnået den højeste rang i den tyske hær under anden verdenskrig. Kort inden krigens afslutning blev han såret og var på dette tidspunkt generalmajor i Waffen SS. – K., der formelt afskedigedes fra den danske hær 1945, ankom til Danmark 22.6.1946 som allieret krigsfange. Kbh.s byret idømte ham otte års fængsel for landsforræderi, en dom der af landsretten blev ændret til fire år. Han blev løsladt på prøve maj 1948 og levede derefter i Haderslev under små kår, bitter over den måde han var blevet behandlet på. Med rette måtte han undre sig over at krigsministeriet 1941 havde givet ham orlov fra hæren, og at han derefter i 1946 blev dømt for denne handling som landsforræder. K. var uden tvivl en nationalt indstillet og ærlig personlighed der imidlertid pga. sin naive idealisme mistede situationsfornemmelsen og måtte betale derfor med en trist skæbne.

Familie

Forældre: kaptajn i fodfolket Niels K. (1846–1902) og Christine Kiær (født ca. 1858). Gift 23.3.1921 med Karen Marie Effersøe, født 3.2.1888 i Torshavn, d. af fysikus Jon E. (1852–1906) og Agnes Christensen (1855–1937).

Udnævnelser

R. 1933.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Vilh. la Cour: Danm.s hist. 1900–45 I, 1950 297. Erik Haaest: Forrædere. Frikorps Danmark-folk om drømmen og virkeligheden, 1975. O. Krabbe: Danske soldater i kamp på østfronten, 1976 52–60. Palle Roslyng-Jensen: Værnenes politik – politikernes værn, 1980 107f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig