C. Luplau Janssen

C. Luplau Janssen, Carl Emil Luplau Janssen, 3.10.1889-21.6.1971, astronom. Født på Frbg. (Slotsk.), død sst., begravet sst. (Solbjerg). J. blev student fra Frbg. gymnasium 1908, valgte astronomi som fag, blev mag. scient. 1913, fil. lic. i Lund 1953, og han fik 1922 Videnskabernes selskabs guldmedalje for et arbejde om N og R stjerners rumlige fordeling og afstande. Desuden uddannede J. sig inden for romansk filologi og blev fil. kand. i Lund 1947 samt docteur-és-lettres i Paris 1952 på Le decor chez Guy de Maupassant, udgivet 1960. J. fik et livslangt virke ved universitetsbiblioteket hvor han blev assistent allerede 1910 og var bibliotekar I 1937–59. Fra 1956 var han tillige aftenskolelærer. Først og sidst var J. astronom, fra 1906 knyttet til Victor Nielsens privatobservatorium Urania på Frbg. og siden 1919 dettes ejer og leder med støtte fra staten og Carlsbergfondet. I perioden 1928–33 stod han desuden for folkeobservatoriet på Rundetårn. Gennem adskillige studierejser og deltagelse i den internationale astronomiske unions kongresser siden 1922 bevarede J. kontakt med kolleger fra mange lande. 1916 var han med til at stifte Astronomisk selskab, han var dansk redaktør af Nordisk astronomisk tidsskrift 1916– 19 og af Urania 1943–66.

I talrige videnskabelige artikler i udenlandske og danske tidsskrifter har J. især behandlet dobbeltstjerner, foranderlige og nye stjerner, solbevægelsens apeks og iagttagelser af planeternes overflade. Han har udfoldet en stor virksomhed for at popularisere astronomien gennem demonstrationer af stjernehimlen på Uraniaobservatoriet, foredrag på folkeuniversitetet og i radioen, og med en række bøger, bl.a. Mars, den røde Planet, 1918, Er Stjernerne beboet?, 1928, Verdensrummets Gaader, 1931, Astronomi og Astrofysik, 1932, Hvad er det for en Stjerne?, 1934, Stjernehimlen og dens Vidundere, 1938, Stjernehimlens Billedgalleri, 1946 samt På vej til månen, 1958. Sammen med E. Buch Andersen har han skrevet Fixstjernerne, 1918. Af måneoverfladen set i kikkert har J. malet adskillige billeder der har været udstillet i Paris og er erhvervet af Ny Carlsbergfondet. Omkring 1940 påviste han at Danmarks højeste punkt er Yding Skovhøj.