Carl Christian Clausen

Carl Christian Clausen, 25.10.1868-13.1.1934, journalist, forfatter. Carl Christian Clausen blev student 1885 fra Ålborg og cand. phil. 1886. Han studerede historie og deltog med iver og udbytte i Kristian Erslevs øvelser, men fik ikke taget nogen afsluttende embedseksamen. 1890 fik han accessit for en besvarelse af universitetets prisspørgsmål: En kritisk vurdering af Taines værk om den franske revolution, og censuren fastslog hans "ikke almindelige Greb paa videnskabelig Reflexion"; 1894 vandt han guldmedaljen for en karakteristik af Edmund Burke som statsmand og taler. Imidlertid var han 1891 blevet stenografassistent i rigsdagen, 1895 stenograf sst. og beholdt denne stilling til sin død, de senere år som den ledende inden for staben. Samtidig var han kommet ind på populærhistorisk forfatterskab. I Studentersamfundets skriftserie udgav han 1892 Kristoffer Kolumbus og 1896 Det moderne Italien; 1898 kom Vore store Mænd udgaaede fra smaa Hjem, 1899-1900 fire topografisk-personalhistoriske byhistorier (Århus, Fredericia, Middelfart, Odense) i den af ham selv redigerede serie Vore Byer og deres Mænd, 1900 i "Frem" Vore Fædres og vor egen Tid I-II og 1903-04 sst. sammen med J. J. Nielsen Danmarks Land.

I journalistik kom Carl Christian Clausen ind 1899 ved "Hver ottende Dag" hvis redaktør han var 1907-09, og hvor han bl.a. som en nyhed for datiden skrev en række stenografiske interviews. Fra 1906 til sin død arbejdede han ved "Politiken". Han havde som motto til sin af universitetet belønnede afhandling valgt et citat af P. Charron: "La vraie science et la vraie étude de l'homme c'est l'homme", og hans første bøger såvel som en hel side af hans senere journalistik var bestemt netop af denne interesse for biografien. I "Politiken" skrev han under mærkerne Alonso og Antonio en lang række nekrologer og festartikler især om politikere, prægede af en livlig og overbevisningstro ånds samfølelse, en stærk hukommelse og kyndig beherskelse af stoffet. Hans stil der oprindelig skæmmedes af en vis manér blev i årenes løb sikker og rolig. Et helt andet område dyrkede han under mærket "Tres", rejse- og turistlivet. I Politiken og i en række "Tres-Førere" (fra 1908) gav han ypperlige anvisninger til rejser i det meste af Europa; han forstod at lægge rejseplan, at fortælle folk om stederne hvad de behøvede at vide, og med sin medfødte økonomiske sans at kalkulere et budget. Hans indsigt og forbindelser i dansk og udenlandsk trafikliv var betydelige. Endelig var han bogelsker og -samler og skrev også herom med kyndighed. Alt i alt var han en i god videnskabelig skole oplært, nøjagtig og flittig journalist af en type der ikke er alt for talrigt repræsenteret, en med sine særheder retsindig og levende ånd.