Carl Petersen (politiker)

Carl Petersen, døbt Karl Pedersen, 1.5.1894-21.5.1984, minister. P. startede ved landbruget som 10-årig tjenestedreng, men dog ikke længere væk end at han kunne komme hjem hver dag. Begge forældrene arbejdede, faderen ofte som arbejdsmand og moderen som malkekone på flere gårde; om nød i hjemmet var der ikke tale. Efter at have arbejdet som karl og været soldat var han arbejdsmand, men også selvstændig dels som mælkehandler, dels ved at leje mose og selv skære og sælge tørv. Da der skete en udskiftning af præstegårdsjorden i hjemsognet overtog han i 1922 et statshusmandsbrug. Han var allerede da kommet i sognerådet hvor han var medlem 1921-34. Det var socialdemokratiet der valgte ham. Han havde selv i årene før virket for oprettelse af landarbejderforeninger og 1919 fået stiftet en socialdemokratisk vælgerforening. I de følgende år fik P. den ene post efter den anden i det kommunale styre og inden for husmandsforeningerne. Han var medlem af Roskilde amts skatteråd 1934-45, af amtsrådet 1938-48 samt andre kommunale organer, og fra 1937 var han med i ledelsen af de sjællandske husmandsforeninger. P. blev opstillet til folketingsvalget i 1932 og valgtes 1935-66 i Præstø amt. Før 1945 gjorde han sig ikke i særlig grad bemærket i folketinget, men havde nogle ordførerhverv inden for landbrugsområdet. – Ved dannelsen af befrielsesregeringen i maj 1945 blev P. minister for offentlige arbejder. Når han, der nok var erfaren og veludrustet, men ikke markant, kom med, er det blevet givet som forklaring, at Vilhelm Buhl ønskede en noget ældre og en der som landbrugskyndig kunne støtte ham på dette område. Nærliggende er det også at pege på, at befrielsesregeringen uden P. ville have savnet det kommunalkendskab en dansk regering nødig undværer. P. blev også minister i de følgende socialdemokratiske regeringer: trafikminister i ministeriet Hedtoft 1947-50, landbrugsminister i samme ministerium sept.-okt. 1950, 1953-55 trafikminister og 1955-57 indenrigsminister i ministerierne Hedtoft og H. C. Hansen. Det blev ikke som minister P. prægede dansk politik. Det havde været naturligt om han havde afløst K. Bording som leder af landbrugspolitikken, men han havde en klar opfattelse af at de små brug ikke var fremtiden under den stigende mekanisering, og det smagte ikke de radikale som socialdemokratiet arbejdede sammen med i disse år, ligesom mange af P.s egne partifæller gik mod hans anskuelser på dette punkt. Ved trekantregeringens dannelse i 1957 blev der ikke plads for P. Han blev nu medlem af finansudvalget 1957-66, fra 1959 som formand, ligesom han 1960-66 var gruppeformand. I disse år var han en centrumskikkelse i dansk politik. Ingen kritiske situationer blev løst eller komplicerede forhandlinger ført, uden at P. var med som rådgiver og som en ankermand for socialdemokratiet. Indflydelsen lader sig endnu ikke spore i enkeltheder; en tilsvarende central position havde han i øvrigt også på en række områder i ministertiden. Det var erfaring, forhandlingsevner og et politisk naturtalent der gav P. indflydelse. Han havde meget lidt teoretisk uddannelse – havde et par korte perioder været på St. Restrup husmandsskole og Arbejderhøjskolen i Esbjerg – og har selv givet udtryk for at han i øvrigt ikke havde tid til at læse. En søn, gårdejer Erik Petersen (f. 1922) valgtes i 1969 af socialdemokratiet til amtsrådet i Roskilde amt og i 1981 til amtsborgmester.