Chas E. Sorensen

Chas E. Sorensen, Charles Emil Sorensen, ved dåben Carl Emil Sørensen, 7.9.1881-13.8.1968, industrileder. Født i Kbh. (Fødsst), død i Bethesda, Maryland. S. kom til Amerika med sine forældre 1885. Faderen blev støberiarbejder på Jewett Stove Works i Buffalo i staten New York. På dette værksted, hvor faderen avancerede til værkfører, blev S. – efter at have gennemgået Public School – antaget som lærling da han var fyldt 14 år. Han blev efterhånden sat til arbejde i alle virksomhedens forskellige afdelinger: modelafdelingen, værktøjsafdelingen, støberiet, maskinafdelingen og tegnestuerne. 1900 blev han ansat i Art Stove Works som modellør og derefter i Bryant & Berrys jernstøberi og maskinfabrik, begge i Detroit. Mens han var ansat i dette firma, mødte han 1903 første gang Henry Ford som fik sine eksperimenter udført på selskabets værksteder. Det var på et tidspunkt hvor Ford endnu var ingeniør ved Detroit Edison Co. og ukendt af den amerikanske offentlighed. 1904 knyttedes S. til det da nylig oprettede Ford Motor Co. som modeltegner, og kort efter blev han chef for denne afdeling. Henry Ford benyttede i stor udstrækning hans exceptionelle evner til at lede og fremme industriel produktion og gjorde ham til en af sine nærmeste medarbejdere med indflydelse på praktisk talt alle forhold i den hastigt voksende koncern. Han stod bag Fords pionerindsats mht. samlebåndets anvendelse i industriproduktion, og på hele det tekniske område anerkendtes han som automobilindustriens førstemand i USA. Han deltog desuden i ledelsen af Ford-selskaberne i Belgien, Danmark, Storbritannien, Italien, Frankrig, Holland, Tyskland og Spanien. Under anden verdenskrig organiserede han produktionen af de firemotorede B 24-bombefly der til sidst kom fra samlebåndet med kun tre timers mellemrum. 1944 overgik han til lederposten i Willys-Overland Motors, Toledo, Ohio, hvor den dominerende produktion var "jeeps", som også efter krigen blev stærkt anvendt, især i landbruget. Herfra trak han sig tilbage 1956. S. var stærkt påvirket af Henry Fords produktionsfilosofi og hans sociale interesser. Men han var langtfra ukritisk over for Ford-myten, fx i sin åbenhjertige og selvbevidste erindringsbog My Forty Years with Ford, New York 1956. Hans fremtræden var statelig, barsk og ofte utålmodig. Interesse for sin danske oprindelse viste han hovedsagelig først i de ældre år, undtagen på et meget væsentligt område: han viste altid stor interesse for det danske Ford-selskab, sad fra 1929 i dets bestyrelse og virkede for, at fabrikken i Københavns sydhavn skulle være en mønstervirksomhed og have bedst mulige eksportbetingelser. – S. havde som fritidsinteresse landbrug og ejede en mønstergård nær Dearborn.