Chr. Sonne, Ole Christian Saxtorph Sonne, 21.4.1859-25.7.1941, landmand, politiker. Født i Møgeltønder, død i Pasadena i Californien, urne i New York. Fra 1864 havde S. sit barndomshjem i Thisted hvor han tog præliminæreksamen 1873. S.å. begyndte han landbrugsuddannelse på en gård ved Århus og viste allerede her en ualmindelig energi og arbejdsdygtighed. 1874–76 var han på Lerchenfeldt ved Kalundborg hvor han kun sytten år gammel blev forvalter. 1876–78 var han forvalter på Ellingegård ved Nykøbing S. og tog 1880 landbrugseksamen fra landbohøjskolen med rekordresultat. Professor B. S. Jørgensen ønskede ham uddannet til sin afløser, men S. ville være landmand. Efter et ophold på Lyngbygård ved Århus hvor han navnlig studerede landbrugsbogholderi blev han 1881 inspektør på Dronninggård og Frederikslund ved Furesøen. 1883 trådte han i landhusholdningsselskabets tjeneste som leder af de s.å. indledte maltbyg- og hvededyrkningsforsøg der vurderedes som et værdifuldt pionerarbejde. Også efter at have fået anden hovedvirksomhed ledede han forsøgene til 1902. På Lyngby landboskole virkede han som lærer 1883–85 og fik tilbudt forstanderstillingen efter J. C. la Cour. Han afslog imidlertid tilbuddet og indledte en omfattende foredragsvirksomhed i landboforeningerne. Han havde trods sin ungdom erhvervet så megen praktisk og teoretisk landmandsviden at han havde let ved at fastholde sine tilhørere, og selv opøvedes han til sin senere offentlige virksomhed. Fra vinteren 1885–86 arbejdede han som sekretær med forberedelsen af landbrugs-, havebrugs- og maskinafdelingen ved den nordiske udstilling i Kbh. 1888. Kun 29 år gammel belønnedes han med fortjenstmedaljen i guld. Derefter lykkedes det ham at få sit ønske om en selvstændig landmandsgerning opfyldt. Med lånt driftskapital overtog han 1889 Knuthenborg avlsgård hvis landbrug han hurtigt forbedrede, bl.a. ved udskiftning af besætningen af jysk kødkvæg med rødt dansk malkekvæg og ved rationelle fodringsprincipper. I en usædvanlig grad forenede S. teoretisk indsigt med forretningssans og administrative evner og nåede trods de dårlige tider i sine første år som selvstændig landmand den velstand og økonomiske uafhængighed han målbevidst stræbte efter. Ved forpagtningens ophør 1907 flyttede S. til Rosenlund under grevskabet Hardenberg hvor han var forpagter til 1919. Tillige havde han den mindre Grængegård i forpagtning 1899–1935.

Som lollandsk herregårdsforpagter tog S. initiativrig del i landsdelens økonomiske liv. Han deltog 1895 i omdannelsen af Maribo slagteri til andelssvineslagteri, 1897 i oprettelsen af Maribo sukkerfabrik, 1898 i oprettelsen af havregrynsfabrikken Avena og valgtes til formand for sukkerroedyrkerne. 1898–1907 var han formand for Hunseby sogneråd. Hans personlige egenskaber gjorde ham veludrustet til indflydelsesrig offentlig virksomhed. Med klar intelligens, stor saglig viden og en overordentlig arbejdsevne gennemarbejdede han sagerne. Som taler imponerede han ved sikkert foredrag der trods nok så mange tal og enkeltheder holdtes uden manuskript. Med megen elegance varetog han repræsentative hverv. – De vanskelige kår for landbruget i begyndelsen af 1890erne førte S. ind i politik. Han sluttede sig til bevægelsen for en landbrugstold, og da A. Peschcke Køedt 1892 på de jyske landboforeningers delegeretmøde fremsatte den påstand at den gældende toldbeskyttelse betød brandskatning af landbruget udsendte S. stridsskriftet Forvalter Gommesens Toldbetragtninger, 1892, og senere et par andre oplysende pjecer om spørgsmålet. S.å. optog han, først på egen hånd, siden sammen med Fr. Tesdorpf, en mødeturné landet over. 1895 var han opstillet af højre til folketinget på Langeland, men samlede kun et mindretal afstemmer. 1902 valgtes han til landstinget i 5. landstingskreds. Han havde fortrinsvis byvælgere af højre bag sig og stod i den første samling uden for partierne, men i valggruppe med højre. Politisk og personligt droges han imidlertid mod de frikonservative og tilsluttede sig dem da han 1904 havde fået sine vælgeres tilslutning dertil. Han blev hurtigt en meget benyttet arbejdskraft med ordførerskaber i landbrugsforhold, skatteforhold og social lovgivning.

1908 kom det til et forbigående brud mellem ham og gruppen da han modsat Mogens Frijs ønskede amtsrådsprivilegierne afskaffet til fordel for en deling efter aldersgrænser. S. udtrådte af den frikonservative gruppe, men vendte jan. 1909 tilbage. Siden stod han med væsentlig del i gruppens ledelse. 1915 gik han med gruppen ind i det konservative folkeparti. Han stemte 1916 for salget af de vestindiske øer som han havde stemt imod 1902. Baggrunden for hans skifte var at han ikke længere troede på muligheden af at Danmark kunne bringe øerne på fode og at han ikke ønskede at fremkalde valg under krigssituationen. Det var også ønsket om at undgå valg der bevirkede at han under striden omkring kontrolminister C. M. Rottbølls forbliven i regeringen C. Th. Zahle sammen med sine nærmeste meningsfæller forlod det konservative folkeparti. I de handelsforhandlinger der under krigen førtes med de krigsførende magter tog S. sammen med Th. Madsen-Mygdal fremtrædende del fra 1916 og gjorde en omfattende og fortjenstfuld indsats, især på landbrugsområdet. S. søgte ikke genvalg 1918. I et lille skrift Politiske Afskedsbetragtninger, 1918, samlede han sine erfaringer i dette at der ingen arbejdsplads fandtes "hvor man fik sin Arbejdsevne saa daarligt udnyttet som paa den danske Rigsdag". S. afslog under påskekrisen 1920 at indtræde i ministeriet Otto Liebe, men indvilligede i at overtage landbrugsministeriet i forretningsministeriet M. P. Friis. Efter at det var afgået efter folketingsvalget sidst i april deltog S. ikke aktivt i det politiske liv.

1919 udløb S.s forpagtning af Rosenlund. Han tog derefter bopæl i Charlottenlund og blev med den store anseelse han nød i landbruget draget ind i ledelsen af en række af erhvervets hovedorganisationer. 1919 blev han præsident i landhusholdningsselskabet hvis bestyrelsesråd han havde været medlem af fra 1898. Inden han trak sig tilbage bidrog han på afgørende måde til selskabets nyordning 1933 sammen med oprettelsen af samvirksomheden for landbrugsfagligt oplysningsarbejde som han skænkede et betydeligt arbejdsfond. 1934 udnævntes han til selskabets æresmedlem. Han indvalgtes i landbrugsrådet ved dets oprettelse 1919 og var 1925–33 medlem af rådets præsidium. Som formand for Vildmosekommissionen 1920–35 udrettede han et stort arbejde i ledelsen af opdyrkningen. 1921–35 var han landbrugsministeriets repræsentant i og næstformand for hedeselskabets styrelse, og i samme periode formand for Dansk landbrugsmuseums bestyrelse. Tillige knyttedes han til en række private virksomheder af landbrugsmæssig, forretningsmæssig og industriel karakter. Han var således bestyrelsesmedlem i A/S Burmeister & Wain 1919–33, Dansk Frøavlskompagni og Trifolium 1911–35, Chr. Hansens Laboratorium 1916–35, Gyldendalske Forlag 1920–35, og Østasiatisk Industri- og Plantagekompagni 1916–38, formand 1922–38. 1917 blev S. medlem af bestyrelsen for Landmandsbanken, især beskæftiget med hypotekafdelingen. Efter bankens sammenbrud 1922 hævdede han at hans ansvar måtte være begrænset til denne afdeling hvis regnskab var i orden, men ved højesteretsdommen 1923 blev han som øvrige bestyrelsesmedlemmer gjort ansvarlig og idømt bøde. S. tog sig dette udfald meget nær og trådte tilbage fra alle sine tillidsposter, men blev straks genindsat af de pågældende institutioner. – S. skrev i tidens løb en række værdifulde artikler i landbrugspressen og udgav 1938 den udførlige selvbiografi Min Livsmelodi. Personlig frihed og økonomisk uafhængighed satte han alle dage højt og afslog alle tilbud om stillinger der ville have givet ham en mere bunden tilværelse. Han elskede at rejse og foretog lange rejser i sine sidste år. Han havde sympati for dygtighed og lagde vægt på, også i sine råd til ungdommen, at tilkæmpe sig den "tilfredsstillende Placering" i konkurrencen. Selv kæmpede han nobelt og ridderlige besjælet af en levende pligtfølelse og arbejdsvilje over for almene samfundsmæssige interesser.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Thisted, provst H. C. S. (1817–80) og Margrethe C. Rothe (1823–1912). Gift 21.10.1886 i Flensborg med Sophie Caroline Amalie Göttig, født 19.8.1859 i Flensborg, død 27.8.1929 i Charlottenlund, d. af købmand Andreas G. (1819–66) og Mathilde Juncker (1823–1913). - Far til H. Chr. S.

Udnævnelser

F. M. 1. 1888. R. 1900. K2. 1919. K1. 1929. S.K. 1936.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Alfred Schmidt, 1918 (Fr.borg), af Axel Andreasen (sst.) og af Carl Jensen (sst.). Afbildet på O. Matthiesens mal., 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget). Mal. af Johannes Ottesen, 1927 (Fr.borg), af L. Find, 1935 (landhusholdningsselskabet) og af H. Vedel (folketinget). Træsnit. Buste af A. Bundgaard (Øbjerggård). Foto.

Bibliografi

C. S.: Min livsmelodi, 1938 (erindr.). – N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 667–69. Vort landbrug XXXVII, 1918 516 524–26. K. R[aunkjær] sst. XLVIII, 1929 245f. Chr. Reventlow i Lolland-Falsters stiftstid. 24.4. og 25.4.1918. H. Hertel: Det kgl. da. landhusholdningsselsk.s hist. II, 1919 især 252–59. T. Westermann i Ugeskr. for landmænd LXXIV, 1929 241–43. N. Bredkjær sst. LXXXIII, 1938 696f. Th. Claudi Westh sst. LXXXVI, 1941 501–03. Jysk landbrug XI, 1929 337f. J. K. Haugaard] sst. XVI, 1934 330f og XXIII, 1941 584f. Fyns stifts landbrugstid. XXIII, 1929 222f. H. Kryger Larsen sst. XXXV, 1941 403f. H. J. Rasmussen i Tidsskr. for landøkonomi, 1938 668–78. K. A. Bondorff sst. 1941 569–80. Nationaltid. 21.4.1939. N[iels] J[ørgensen] i Dansk landbrug LX, 1941 421f. Andelsbl. XLII, s.å. 1081. H. Hauch: Erindringer, ved Tage Kaarsted, 1978. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig