Chr. Stahl

Chr. Stahl, Lars Holger Christian Stahl, 29.3.1892-10.11.1976, direktør for Statsfrøkontrollen. Født i Løve, død på Frbg., begravet sst. (Søndermark). S. arbejdede i flere år ved praktisk landbrug, kom derefter på Høng højskole 1907–08 og på landbrugsskole sst. 1913–14. I særlig grad stod hans hu til planteavlen, og en kort virksomhed 1913 som assistent heri ved Djurslands samvirkende landboforeninger havde forvisset ham og andre om at han havde usædvanligt gode anlæg for et sådant arbejde, såvel dets teoretiske som dets praktiske side. Efter eksamen som landbrugskandidat 1917 var han i tre år lærer ved Næsgård agerbrugsskole indtil han 1920 indledte sin 42-årige karriere ved Statsfrøkontrollen som assistent, derefter amanuensis 1921–26, inspektør 1926–37 og endelig direktør til 1962. Som direktør var han også sekretær for virksomhedens bestyrelse, frøkontrolkommissionen. I sin første tid videreuddannede han sig på landbohøjskolen med eksamen som mag.agro. i systematisk botanik og plantefysiologi 1925. Under en vakance forelæste han 1928–29 sst. i landbrugets plantekultur. Desuden var han i 1927 på studieophold ved frøkontrollen i Holland og Skotland 1930. De internationale aspekter ved arbejdet tog ham tidligt fangen. 1921 etableredes en sammenslutning af europæiske frøkontrolanstalter som tre år senere også fik tilslutning fra oversøiske lande. S. tog aktivt del i de forhandlinger som ved kongressen i Holland 1931 resulterede i et sæt internationale analyseregler. 1937–59 var S. medlem af bestyrelsen for den internationale frøkontrolassociation ISTA, 1950–59 dens sekretær og redaktør af associationens tidsskrift.

Statsfrøkontrollen havde under forgængeren K. Dorph-Petersen udviklet sig til en institution med over 100 ansatte og med et årligt prøvetal på godt 30 000. S. satte sig her det mål at udnytte de forhåndenværende ressourcer endnu bedre. 1939 optog man således kontrollen med såsæd, senere udvidet til også at omfatte fremavlen heraf. S. var ikke alene i ordets egentligste forstand virksomhedens leder; han var også deltager i det konkrete analyse- og kontrolarbejde. Specielt interesserede han sig for problemerne omkring frøets spireevne og gennemførte her banebrydende undersøgelser over forholdet mellem spiringsprocenten, sådan som denne lod sig fastslå ved laboratorieundersøgelser, og frøets rent faktiske spiring i marken. Den 48 ha store ejendom Brøndgården ved Ballerup blev forpagtet af Statsfrøkontrollen for at skaffe råderum for dette arbejde. Senest tog S. initiativet til at få oprettet et kromosomlaboratorium 1960 for at kontrollen kunne være helt på højde med det stadig mere avancerede forædlingsarbejde. Den frivillige kontrol de største frøfirmaer lod sig underkaste – ikke altid uden debat med S. om kontrollens mål og midler – blev i hans tid videreudviklet og gjort så præcis at der hermed foreligger en reel garanti for køberne. Hans saglige indsigt og hans personlige integritet i forening sikrede ham en række tillidsposter. Han var den første formand for Landbrugskandidaternes klub 1921–23, medlem af bestyrelsen for Foreningen af danske landbrugskandidater fra 1938, næstformand 1944–46, af landhusholdningsselskabets bestyrelse 1942–67, af Akademiet for de tekniske videnskaber (og dettes råd 1948–54) og desuden var han formand for Foreningen af tjenestemænd ved institutioner under landbrugsministeriet og fiskeriministeriet 1946–60. Af litterær virksomhed kan nævnes en række artikler i fagpressen, de årlige beretninger fra Statsfrøkontrollen samt en meget benyttet lærebog Plantedyrkning. Vejledning for Elever i den landbrugsfaglige Aftenskole, 1933. Desuden var han redaktionssekretær og medarbejder ved såvel 3. som 4. udgave af Landbrugets ordbog.