Christence Kruckow

Christence Kruckow, d. .1621, henrettet mellem 9.6. og 4.8, legatstifter. Død muligvis på Skovbakken ved Ålborg, begravet i Sønderholm k. K. var som ung i huset hos fru Berte Friis på Nakkebølle. Denne døde 1582, og 1584 ægtede enkemanden Eiler Brockenhuus den unge Anne Bille. Meget tyder på at det var skuffelsen over ikke at blive den foretrukne der gjorde K. til aktiv deltager i den slags trolddomskunster hvis virkningsfuldhed for de fleste i datidens Danmark stod som utvivlsom. Alle fru Annes femten børn var dødfødte eller døde kort efter fødslen, og da hun gik en af gårdens piger på klingen tilstod 1596–97 denne og en medtjenerske at de sammen med K. og på dennes anstiftelse havde øvet alskens ondsindet trolddom mod fru Anne i tiden omkring hendes bryllup. De to piger blev brændt, men K.s adelige slægt fik – trods hendes tilståelse på et enkelt punkt – retsforfølgelsen mod hende standset. 1611 træffes hun som boende i Ålborg sammen med sin søster Anne, og der foreligger troværdige vidnesbyrd om at hun s.å. var til stede ved en hemmelig sammenkomst af borgerkoner fra Ålborg o.a. hvor man lod en kvinde "føde" en voksdukke der døbtes "Maren" i det øjemed at bringe ondt over en ålborgsk rådmandshustru af det navn. To af de implicerede kvinder brændtes. Men K. gik også nu fri. Hendes rygte var dog af flere grunde stærkt medtaget, og det var måske for at bedre det at hun og søsteren 1615 stiftede et legat på 200 dl. til hjælp for en fattig student fra Ålborg skole. Først nogle år efter da en hekseepidemi gik over store dele af Jylland ramtes også hun. 1618 blev præsten ved Ålborgs Frue k. mag. David Klynes hustru sindssyg hvad han tilskrev K.s og hendes veninders hekserier. Han fik rejst sag mod dem. Fire af de ålborgske hekses "rode" brændtes 1619–20, og på grundlag af deres tilståelser og andre vidnesbyrd dømtes K. for både nakkebøllekunsterne og sin senere virksomhed 9.6.1621 på herredagen i Kbh. til at have sit adelskab forbrudt og henrettes. Kort før henrettelsen testamenterede hun 1000 dl. til fattige studenters underhold, og 1623 oprettedes – efter at udgifterne ved hendes proces var fradraget – for studenter ved Kbh.s universitet Den halshuggede Jomfrus Legat på 500 speciedl.