Christian Friedrich Abercron

Christian Friedrich Abercron, 8.5.1748-26.2.1815, officer. Født i Glückstadt, død i Rendsborg, begravet sst. A. hvis slægt angives at nedstamme fra den skotske familie Abercromby blev i sit 14. år sat i underofficers nr. i dronningens livregiment i Glückstadt, sekondløjtnant 1769, premierløjtnant 1782, kar. kaptajn 1789, kaptajn 1790 og kar. oberstløjtnant 1808. S.å. blev hans bataillon (af Oldenborgske infanteriregiment) kommanderet til Fyn i aktionen mod de oprørske spanske regimenter; 1809 fik han lejlighed til at udmærke sig under den ekspedition som af et forenet dansk-hollandsk korps under generalerne Ewald og Gratien foretoges mod den preussiske frihedshelt og friskarehøvding major Schill der med sit korps havde sat sig fast i Stralsund. A. fremhævedes for sit forhold under stormen i begge generalers rapporter. 1812 udnævntes han til oberst. Under de vanskelige og politisk forvirrede forhold ved sydgrænsen 1813 kommanderede han i maj en styrke på fire bataljoner og et batteri der sammen med franske tropper havde besat Hamburg som var rømmet af russerne. Da det danske hjælpekorps under prins Frederik af Hessens kommando i juli blev underlagt marskal Davout indgik Oldenborgske regiments 1., 2. og 4. bataljon i korpsets 1. brigade, og under Davouts fremrykning til Schwerin og tilbagegangen derfra til Ratzeburg i aug.-sept. fik A. lejlighed til at vise sine fremragende evner som fører, hvorfor han da hjælpekorpset i de første dage af dec. fra Lübeck måtte gå tilbage over Kiel mod Rendsborg fik kommandoen over 1. brigade. Som brigadekommandør gjorde han fortrinlig fyldest under kampen ved Sehested. Marts 1814 udnævntes han til kommandør for Oldenborgske infanteriregiment.

En af hans sønner, Carl Friedrich Jürgen Peter Abercron (født 20.12.1796 i Rendsborg, død 26.5.1856 i Hamburg), var udgået fra Holstenske militærinstitut som sekondløjtnant og havde tjent under faderen ved Oldenborgske infanteriregiment 1813 og udmærket sig ved Sehested. Han sluttede sig 1848 som kompagnichef ved 16. bataljon til den slesvigholstenske hær hvor han 1849 blev kommandør for 2. brigade og bl.a. deltog i slaget ved Isted (episoden ved passet i Vedelspang). Han udelukkedes 1852 fra amnesti. R. 1814.