Christian Martfelt

Christian Martfelt, 8.5.1728-8.2.1790, nationaløkonom, sekretær i landhusholdningsselskabet. Født i Odense, død i Kbh. (Trin.), begravet sst.(Trin. kgd.). M. kom til universitetet fra Odense gymnasium 1748 og tog n.å. filosofikum. De følgende år ernærede han sig som huslærer, offentliggjorde nogle digte og oversatte skolelærebøger. Omkring 1755 fik han forbindelse med den lærde J. E. Gunnerus under hvem han studerede et par år, og som ved sin afrejse til Norge anbefalede M. som hovmester for en ung adelig under dennes ophold ved Sorø akademi. 1758-60 opholdt M. sig i Sorø, og han tillagde senere bekendtskabet med J. S. Sneedorff stor betydning for sin udvikling. Egentlig elev af denne blev han næppe, men Sneedorff styrede ham formentlig ind på studiet af statskundskaberne hvilket optog M. efter tilbagekomsten til Kbh. 1761 begav han sig ud på en omfattende rejse der strakte sig gennem Danmark, Nordtyskland, Holland og med et langvarigt ophold i England med besøg i Irland og Frankrig. 1763 afrejste han til Vestindien. Rejsen finansieredes af storkøbmanden Niels Ryberg, og formålet synes at have været fremskaffelsen af oplysninger om erhvervs- og afsætningsforhold. I Vestindien skulle M. særlig undersøge sukkerdyrkningens forhold. 1766 opfordrede Ryberg M. til at vende tilbage, men først i sommeren 1768 indtraf han atter i hovedstaden. M. kom snart ind i forberedelserne til oprettelsen af et økonomisk selskab, og han må nævnes som en af de ledende kræfter bag tilblivelsen af Det kgl. danske landhusholdningsselskab n.å. M. valgtes til selskabets sekretær og var i de første år selskabets egentlige leder der skaffede medlemmer og forestod selskabets omfattende præmierings- og publiceringsvirksomhed. Sigtet med selskabet, der senere blev mere ensidigt rettet mod landbruget, var oprindelig bredere og omfattede alle grene af næringslivet. Forholdene betød imidlertid at selskabets virksomhed fik størst betydning for landbruget og dettes binæringer. M. beklædte sekretærposten frem til 1787 hvor hans sygdom betød at selve forretningerne måtte passes af andre.

1773 blev M. ved kommercekollegiets genoprettelse udnævnt til 1. kommitteret, men allerede n.å. afskediget og i stedet udnævnt til kommercekonsulent, en stilling uden reel betydning. M.s afbrudte embedsløbebane hang formentlig sammen med hans udtalte kritik af den herskende økonomiske og handelspolitiske linje. - Som forfatter tog M. til orde om offentlige forhold under Struensee-perioden og gav nærmest udtryk for tilslutning til den her førte politik, bl.a. i en (anonym) polemik med O. Høegh-Guldberg. For landhusholdningsselskabet undersøgte M. sammen med en anden kulforekomsterne på Bornholm og offentliggjorde 1770 en beretning herom, n.å. udsendte han Om Irlands Huusholding og Handel medfeede Vare, baseret på rejse-iagttagelser fra 1760erne. 1772 havde M. undersøgt årsagerne til de høje kornpriser og fik landhusholdningsselskabets guldmedalje herfor, og s.å. fik han ordre til på grundlag af administrationens materiale at beregne landets handelsbalance for en årrække. 1774 offentliggjorde M. Beviis at Dannemarks og Norges fyrretive-Aargamle Korn-Handels-Plan ... ikke naaer sin Hensigt ..., til hvilket skrift M.s ry særlig er knyttet. Skønt færdigtrykt blev bogen holdt tilbage af regeringen og først udsendt 1785 idet M. samtidig over for de nye magthavere stærkt propaganderede for sine synspunkter. M. går her ind for en vis grad af frihandel i forbindelse med en stærk kritik af den førte handels- og toldpolitiske kurs, og hans synspunkter havde utvivlsomt betydning for 1780ernes økonomisk-penge-politiske reformpolitik og for den senere revision af toldlovgivningen. Det vil imidlertid være forkert at opfatte M. som liberalistisk i sine økonomiske synspunkter, snarere præges hans opfattelse af en pragmatisk indstilling og ønske om en tillempning af de herskende principper til ændrede vilkår. M. udfoldede iøvrigt et omfattende forfatterskab om økonomiske og landbrugsspørgsmål, og den posthumt udgivne Forrige Tiders Forvalter-Kneb ... (i Statistisk, juridisk og litterarisk Bibliothek IV, 1795) har været hyppigt benyttet til belysning af bondens forhold før 1788. - I sine sidste leveår henfaldt M. til religiøse grublerier der førte ham over i sindssygdom hvorunder han tog navn af Elias og opfattede sig som Guds sendebud på jorden. Han efterlod sig et bibliotek på 10 000 bd. - M. var en af drivkræfterne bag oprettelsen af landhusholdningsselskabet og til slutningen af 1780erne dettes ledende skikkelse. Hans forfatterskab er præget af stor kyndighed og praktisk indsigt, og M. står i mange henseender som en karakteristisk repræsentant for tidsrummets nye udadvendte, aktivt virkende intellektuelle. - Kancelliråd 1770. Justitsråd 1773. Etatsråd 1779. F.M.G. 1772.

Familie

Forældre: borgmester i Odense August M. (ca. 1694-1763) og Elisabeth Marie Bendixen (ca. 1708-63). Ugift.

Bibliografi

C. M.s rejsejournal i Erhvervshist. årbog XVIII, 1967 7-45. - Fr. Barfod i Tidsskr. for landøkonomi 4.r.III, 1869 340-75 (optr. i Et tilbageblik ved det kgl. landhus-holdningsselsk.s hundredårsfest, 1869 18-53). H. L. Bisgaard: Den danske nationaløkonomi i det 18. årh., 1920 90-93. H. Hertel: Det kgl. da. landhusholdningsselsk.s hist. I, 1920. Aage Rasch: Dansk toldpolitik, 1955. Samme: Niels Ryberg, 1964. Hans Chr. Johansen: Dansk økonomisk politik efter 1784 I, 1968 222f. Erl. Sørensen i Erhvervshist. årbog 1968 11-48. - Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig