Christoffer Huitfeldt, d. 8.11.1559, rigsråd. Død på Visborg, begravet i Visby k. H. var den ældste af Otte Clausens dygtige sønner. 1527 fik han af Frederik I livsbrev på Vor Frue kloster i Ribe (til 1537). I slutningen af 1531 sendtes H., der nu var hofsinde, af rigsråderne i Kbh. til Frederik I i anledning af Truid Ulfstands forhastede og forkerte meddelelse om at Christian II var ved at gå i land ved Varberg. N.å. var han med som høvedsmand på den store ekspedition til Norge. Under grevefejden var han fænrik ved den skånske adelsfane og forhandlede som sådan, efter at den skånske adelshær var faldet fra grev Christoffer, ved nytårstid 1535 med svenskerne om at forene sig med dem. Senere på året 1535 deltog han som høvedsmand på et af de danske skibe i kampen til søs med lybækkerne. Hertug Christian belønnede hans tro tjeneste med allerede 1535 at sætte ham til at bestyre Öveds kloster (til 1536) og forlene ham med Nyborg len med Rugård (til 1538). Som fynsk lensmand oppebar han 1536 købstadsskatten på Fyn og Langeland og var ved reformationens indførelse med til at beslaglægge bispegodset her og fængsle bispen. 1537 sendtes han til Norge som Truid Ulfstands medkommissær for at bringe orden i de norske forhold og indsattes derefter som lensmand på Stenviksholm (ved Trondheim) som styrer af det nordligste Norge. 1541 betroedes han at genoprette roen på Island hvor forsøget på at gennemføre reformationen havde fremkaldt strid. Under et kortere ophold lykkedes det ham at få sydlandet til at antage kirkeordtnansen efter at han havde taget den gamle biskop på Skalholt til fange. 1542 forfremmedes han til lensmand på Bergenhus, hvortil senere lagdes Finnmarken og Helgeland (1545) samt Færøerne (1553). Også hans brødre fandt i disse år – sikkert ved hans hjælp – tjeneste i Norge. H. viste uden tvivl dygtighed i sin styrelse af Bergenhus. Når han alligevel 1556 erstattedes af den unge kancellisekretær Christoffer Valkendorf skyldtes det utvivlsomt regeringens ønske om en skarpere kurs mod tyskerne i Bergen; thi disse havde H. ladet uantastet, skønt han 1552, 53 og 54 havde været kaldt til Danmark for at deltage i frugtesløse forhandlinger med hansestæderne. 1552 var H. blevet udnævnt til rigsråd og fik ved sin afgang 1556 det lille Korsør len. Denne ændring i hans stilling var sikkert ensbetydende med at han sluttede sig til oppositionen mod Oxerne, så meget mere som han var svoger til Herluf Trolle. Og vinden vendte sig hurtigt. Allerede på den bevægede herredag aprilmaj 1557 udnævntes han til lensmand på Gotland i stedet for Oxernes svoger Otte Rud. Også Tromsø fik han kort efter i forlening. Hans krævende lensmandsstillinger i rigets udkanter har næppe levnet ham megen tid til ophold på hans ejendom Berritsgård (mødrene arv) på Lolland.

Familie

Forældre: Otte Clausen til Skibelundgård og Lørup (død mellem 1517 og 29) og Barbara Eriksdatter (Blaa) til Orebygård og Berritsgård (død tidligst 1558). Gift ca. 1542 med Øllegaard Trolle, født 26.5.1513 på Lillø, død 4.1.1578 sst., d. af Jacob T. (1475–1546) og Kirsten Skave (død 1534). – Far til Arild H. Bror til Claus H., Peder H. og Poul H.

Bibliografi

Kilder. Norske rigsregistranter I, Kria. 1861. Kancelliets brevbøger 1551–60, 1885–88. Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen I, 1907 628f. Breve til og fra Mogens Gyldenstierne og Anne Sparre I, 1929. Reynold Junges møntmesterregnskaber, udg. G. Galster, 1934. Lit. Finnur Johannæus: Historia ecclesiastica Isiandiæ II, 1774 284f 297 299 547f; III, 1775 121 128. Astrid Friis i Scandia VI, Sth. 1933 243 303. Samme sst. VII, 1934 220–23. Samme i Hist. t. 10.r.VI, 1942–44 88–93 96. P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939. Frede P. Jensen i Hist. t. LXXIX, 1979 398f. 409f. 418.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig