Cl. Wilkens, Claudius Edvard Theodor Wilkens, ved dåben Wilckens, 28.1.1844-7.5.1929, filosof. Født i Harte ved Kolding, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). I årene efter konferensen satte W. sig ved omfattende læsning ind i nationaløkonomi og sociologi. Som privatdocent forelæste han over nationaløkonomi og håbede ved en vakance 1877 at få en lærestol i dette fag, men skuffedes. Foruden en artikel Bidrag til Belysning af Psykologiens Betydning for Økonomien i For Idé og Virkelighed, 1872 havde han da publiceret et større værk Liv-Nydelse-Arbeide. Et samfundsfilosofisk Skrift I–III, 1873-76. 1881 udsendte han den første danske fremstilling af den nye videnskab sociologien: Samfundslegemets Grundlove. 1904 kom Det produktive Samfund, beregnet til undervisningen i samfundslære på Statens lærerhøjskole som han varetog 1899-1922. Endelig publicerede han 1911 hvad han selv anså for sit hovedværk, bogen om Livets Grundværdier. Hertil knytter sig Etisk Vurdering. 1916. Mens tyngdepunktet i W.s videnskabelige arbejde således lå inden for værdi- og samfundsfilosofi beskæftigede han sig desuden med æstetik (Æsthetik i Omrids med særligt Hensyn til moderne Æsthetik, 1888, Poesien. En Fremstilling af Poetikken paa psykologisk Grundlag, 1893) og pædagogik (Grundtræk af Pædagogikken, 1892, 4. udg. 1902). W.s forfatterskab omfatter desuden et stort antal artikler og mindre skrifter. Filosofisk var han elev af R. Nielsen. I disputatsen udviklede han en modificeret kantiansk opfattelse af erkendelsen. Senere var R. H. Lotze den filosof han stod nærmest. Som professor i filosofi og forelæser til "filosofikum" stod W. i skyggen af kollegerne H. Høffding og K. Kroman. Hans pionergerning som sociolog og hans økonomisk-samfundsfilosofiske forfatterskab kom heller ikke til at få den indflydelse han nok havde ventet. Sociologi-bogen er, som allerede titlen viser, stærkt påvirket af ekstreme tilhængere af organismetanken som A. Schäffle (Bau und Leben des socialen Körpers, 1875-78) og P. v. Lilienfeld; samfundet er if. W. "et realt Legeme" med individerne som celler. "Den Forbindelse, der findes mellem de sociale Celler er lige saa real som Forbindelsen mellem Cellerne i den individuelle Organisme". Samfundet udviser "det samme Organisations og Hensigtsmæssighedens Princip, som gaar gjennem hele den organiske Natur".

W. var kritisk over for den klassiske nationaløkonomi og det frikonkurrencesamfund den modsvarer, men advarede samtidig mod socialismens og kommunismens "falske Haab". Økonomerne er tilbøjelige til at se deres fag som samfundsvidenskaben, men det økonomiske liv er kun en del af samfundslivet. Sociologien er den sammenfattende videnskab om dette; den må bygge på økonomiens og andre specielle socialvidenskabers resultater, men fremhæve enheden og den gensidige afhængighed mellem samfundslivets forskellige sfærer. W.s værdilære er en i det væsentlige psykologisk analyse af de forskellige arter af vurderinger. Der skelnes mellem lystværdier, økonomiske værdier, virksomheds-værdier, personlighedsværdier, altruistiske, sociale, etiske, logiske, æstetiske og religiøse værdier. Disse har forskellig rang og "Livet er den forudsatte Grundværdi". En indsats af bestående værdi gjorde W. ved at tage initiativet til efter engelsk forbillede at indføre folkeuniversitetsundervisning i Danmark. I Studentersamfundet talte han 14.2.1886 om Universitetet og Folkedannelse (trykt s.å. i Studenterbladet), og i de følgende år var han meget aktiv som folkeuniversitets-forelæser og forfatter af "vejledninger" ligesom han var medlem af folkeuniversitetsudvalget (formand 1909-18). W. var tillige virksom i forfatterforeningen (næstformand 1900-08), og hans sociale interesse gav sig praktisk udtryk i formandskab i Frederiksberg kommunes fattigkommission og alderdomsunderstøttelsesudvalg (1897-1917).

Familie

Forældre: patruljebetjent ved grænsetoldvæsenet, senere gårdejer Johann Henrich W. (1798-1875, gift 1. gang med Louise Henrichsen, 1805-40) og Birgitte Christine Hedevig Henrichsen (1807-75). Gift 20.7.1888 i Hylleholt med Laura Severine Engelbreth, født 7.10.1857 på Nørregård, Lolland, død 29.6.1934 på Frbg., d. af forpagter Søren E. (1810-71) og Laura Christine Voigt (1817-1904). W., der fik sin første undervisning i en landsbyskole, blev 15 år gammel ansat som skriver på herredskontoret i Randers hvor han var til 1861. I denne periode og mens han de følgende tre år i hjemmet på egen hånd læste til student forfattede han en række skønlitterære og kritiske arbejder hvoraf kun en digtsamling Haabet opnåede at blive publiceret (1861 under pseudonymet Carl Hammer). Livet igennem var poesien en hovedinteresse for ham ved siden af interessen for sociale spørgsmål og for filosofien som han valgte som studiefag efter studentereksamen 1864. Allerede inden denne sendte han et udkast til et filosofisk system til Rasmus Nielsen som fandt det lovende og støttede ham. Under og efter studiet (magisterkonferens 1869) ernærede han sig lige til 1883 som manuduktør. 1875 erhvervede han den filosofiske doktorgrad på afhandlingen Erkjendelsens Problem. Et Forsøg paa en positiv Kriticisme. 1883 fik han ansættelse ved Københavns universitet som docent i filosofi og sociologi, og 1897 blev han ekstraordinær professor i disse fag (afsked 1918).

Udnævnelser

R. 1909. DM. 1918.

Ikonografi

Mal. af Sig. Wandel, 1907. Mal. af Ellen Wilkens udst. 1915 samt 1916 og 1919. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1875 52f. – H. Høffding i Det nittende årh., 1875-76 81-85 (anm. af W.: Erkendelsens problem). H. S. Vodskov: Spredte studier, 1884 242f 246. Ernst v.d. Recke i Berl. aften 13.9.–15.9. samt 19.9.1893 (anm. af W.: Poesien). Harald Høffding i Berl. tid. 27.1.1924. Studenterbogen, red. C. N. Starcke, 1896 203 303f. Breve fra Jul. Lange, 1902 245. William Knight: The philosophy of the beautiful II, London 1904 278-81. Dansk forfatterforen. 1894-1919, 1919 XVII LIV. Anathon Aall: Filosofien i Norden, Kria. 1919 184. Folkeuniv.foren. i Kbh. Årsberetn. XXV, 1924 4 11 12 13 19. Harald Høffding: Erindr., 1928 191. Victor Kuhr i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1929 95-103 (heri bibliografi). Carl Behrens: Erindr., 1937 168 249. Georg og Edv. Brandes: Brevveksl, med nord. forfattere I, 1939 16; III, 1940 239 (jfr. Fr. Schyberg i Politiken 26.10.1940). Jul. Clausen: Mennesker på min vej, 1941 127. K. K. Steincke: Også en tilværelse I, 1945. Sv. E. Stybe i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj X, 1980 86-88. Gustav Albeck: Folke-univ.s hist., 1984. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig