Claude Philibert

Claude Philibert, 25.11.1709-20.10.1784, boghandler, bogtrykker. Født i Genève, død i Kbh. (Fr.ref.), begravet sst. (Ref. kgd.). P. voksede op i Genève hvor forældrene havde bosat sig 1705 efter at være flyttet fra Lyon. Her genoptog faderen sin virksomhed som bogtrykker og boghandler, og her blev såvel Claude som hans fire yngre brødre med tiden oplært inden for boghåndværket. 19.3.1736 vides P. at have etableret sig sammen med broderen Antoine (f. 1710) i anpartsfirmaet Perachon, Cramer et Cie. P.s deltagelse i dette bogforetagende fortsatte indtil 1753. 14.1.1754 overtog han det konkursramte boghandlerfirma Barillot et fils og indgik samtidig et nyt partnerskab med broderen under navnet Claude et Antoine Philibert. 16.5.1755 konstituerede P. dernæst broderen som leder af firmaet i Genéve og flyttede selv til Kbh. Efter broderens død (1764) og en ny kompagnon (1769-) afhændede P. endeligt sin andel i det schweiziske firma 27.4.1775. Formentlig straks efter sin ankomst til Kbh. 1755 etablerede P. sig som boghandler på hjørnet af Kgs. Nytorv og Lille kongensgade, med speciale i franske skønlitterære og videnskabelige værker, og fra november samme år fik han tilladelse til at levere udenlandsk litteratur til Det store kongelige bibliothek. Fra 1756 varetog han alle subskriptionsregninger til kongehuset. Ordningen med biblioteket ophørte 1769 – og med kongehuset allerede 1761 – men især den sidste havde været indbringende og har formentlig været en økonomisk basis for P.s øvrige virksomhed. Fra 1757 drev han tillige et bogtrykkeri i huset som han nu havde fået skøde på. Med sin eksklusive og velbeslåede kundekreds nåede P.s boghandel hurtigt at blive den største af sin art i Kbh. – men også den dyreste. Fra trykkeriet udgik mest optryk af fransk litteratur, men også enkelte danske titler sås – kendt blev hans meget smukke udgave af Johannes Ewalds Adam og Eva, 1. udgaven fra 1769, ligesom P.s øvrige publikationer sat i den på det tidspunkt usædvanlige antikvaskrift som P. var blandt de første til at bruge til danske tekster. 1758-77 udgav han P.-H. Mallets Historie de Danemark i tre elegante kvartbind, 1757-60 Mallets og E. Reverdils Mercure Danois der nåede op på 14 bind, 1766– 70 de tre første bind af det berømte botaniske tavleværk Flora Danica. Trykkeriet var i gang indtil 1779 og nåede at trykke ialt ca. 60 værker der med nogle undtagelser repræsenterer det fornemste boghåndværk i 1700-tallets Danmark. Stilen er helt fransk og såvel layout som sættearbejde og trykkvalitet på højde med det bedste i Europa. I P.s bøger fik enkelte andre danske bogudgivere en målestok for deres egne ambitioner – fx A. H. Godiche hvis bøger kom under en tydelig fransk påvirkning fra slutningen af 1750erne. Indtil da havde dansk typografi været helt domineret af tysk indflydelse. P.s virksomhed var et vendepunkt i dansk boghistorie. P. forsøgte sig med både avis- og tidsskriftudgivelser – uden stort held – og demonstrerede en udtalt lyst til at formidle fransk kultur i Danmark og udenlandsk litteratur i dansk oversættelse. 1770 forsøgte han sig med en antologiserie for udenlandsk prosa og lyrik på dansk, Den danske Oversættere.

Også i videre forstand var P. optaget af oplysningstanker. 1762 udkastede han en plan til oprettelse af et offentligt bibliotek i Kbh. Det skulle være et præsensbibliotek hvor både boghandlere og publikum i almindelighed desuden kunne indlevere bøger til benyttelse, men med salg for øje. Planen blev aldrig realiseret, men efter trykkefrihedens indførelse 1770 delvis genoplivet af P. i november 1771 med en subskriptions-indbydelse til et lejebibliotek i forretningen på Kgs. Nytorv – men med postforsendelse til abonnenter i provinsen – en helt ny tanke. Skønt heller ikke disse planer vandt tilslutning opgav P. ikke sine bibliotekstanker. 1772 udkastede han for tredje gang konkrete planer for et offentligt bibliotek der skulle hedde Bibliotheca Publica Civitatis Hafniensis. Skønt offentlige biblioteker af denne art endnu ikke fandtes i Danmark, og trods en appel til kongehuset, lykkedes det heller ikke denne gang at realisere planerne. I slutningen af 1770erne aftog P.s virksomhed mærkbart, og efter nogle års sygdom afhændede han bogladens assortiment til auktion 24.11. 1783. – P. var sin periodes fornemste danske bogudgiver, som bogtrykker et mønster for den umiddelbare eftertid. Hans biblioteksplaner var i flere henseender originale – men desværre for P. forud for deres tid.