Claudius Clavus, Claudius Claussøn Swart, 14.9.1388-.uvist når og hvor, kartograf. Født i Sallinge, Hillerslev sg. på Fyn. Det må have været i Italien C. stiftede det bekendtskab med Ptolemæus' 1406 til latin oversatte geografi der gjorde ham til kartograf. Med ham som forbillede, støttende sig til rejsebøger, italienske søkort, nordiske kursforskrifter og sine egne brudstykkeagtige, i detaljer ofte svigtende kundskaber tegnede han de første kort (i alt to) over de nordiske lande og ledsagede dem med en beskrivende tekst. Det ene er fuldendt senest 1427 da en fransk kardinal skaffede sig en afskrift; i øvrigt har det ikke sat sig påviselige spor i kartografiens historie. Langt større og videre udbredelse fik til gengæld hans andet arbejde for hvilket 1425 er den tidligste tilblivelsestid. Af dets tekst gjorde tyske kartografer og historikere om ved år 1500 flittigt brug; kortet kom 1400-tallet ind i Ptolemæusudgaverne, først de håndskrevne, siden de trykte, og selv efter midten af 1500-tallet da kundskaben om Skandinaviens sydligere dele var blevet langt fyldigere end den C. besad beherskede det længe fremstillingen af polarlandene; det optoges for Grønlands vedkommende 1558 på zenikortet der tjente Martin Frobisher til vejledning da han 1576 styrede mod nord, og var endnu så sent som 1778 i visse måder det bedste kort over Grønland. Hvorvidt dette skyldes, at C, hvad tekstens udtryk giver anledning til at tro, personlig har gæstet landet, derom hersker uenighed, men i hvert fald er den distinktion han gør mellem de to former for eskimoernes skindbåde (kajak og umiak) rigtig og den første der foreligger. En ejendommelighed ved hans andet arbejde er de selvlavede opkaldelsessystemer til floder og forbjerge: i Sverige danske talord, på Island runenavne, på Grønland et folkevisevers i fynsk mundart og i Norge samt på Gotland en hidtil ikke tydet remse. - Som af Gustav Storm udtalt er C. sandsynligvis identisk med den Nicolaus Gothus der i 1420'erne færdedes i lærde humanistkredse i Rom og omtales som en mand der havde gennemvandret en stor del af verden, et godt hoved, men urolig af temperament og noget upålidelig af karakter; hans meddelelse om at der i Sorø fandtes et fuldstændigt eksemplar af Livius fremkaldte i den følgende tid den ene henvendelse til Danmark efter den anden, alle lige frugtesløse.

Familie

Forældre: Niels Pedersen, Tyges sønnesøn, rimeligvis væbner, og Margareta Christiernsdatter, sønnedatter af Strange i Vindinge ved Nyborg.

Bibliografi

P. F. Suhm: Hist. af Danm. XIV, 1828 304 573 (væbneren Niels Pedersen). Jean Blau i Mémoires de la société royale des sciences, lettres et arts de Nancy 1835, Nancy 1836 LIII-LXIV og 66-97. Georg Waitz i Nordalbingische Studien, neue Ausg. I, Kiel 1858 175-90. Gustav Storm i Ymer IX, Sth. 1889 129-46; XI 1891 13-37. A. A. Bjørnbo og Carl S. Petersen i Vidensk. selsk.s skrifter, hist.-philol. afd. 6.r. VI, 1904 43-302 (tysk udg. 1909). Fridtjof Nansen: Nord i taakeheimen, Kria, 1911 471-504. A. A. Bjørnbo: Cartographia groenlandica, 1912 89-119 = Medd. om Grønland XLVIII. R. A. Skelton m.fl.: The Vinland map and the tartar relation, New Haven, London 1965. Ib R. Kejlbo i Proceed. of the Vinland map conf., Chicago 1971 77-84. Harald Sigurðsson: Kortasaga Islands, Reykjavik 1971 69-76.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig