Dagmar Andreasen

Dagmar Andreasen, 6.11.1920-14.5.2006, fabrikant. Født i Rynkeby. A. voksede op i et driftigt og foretagsomt hjem. Faderen oparbejdede en anselig produktion af landbrugsmaskiner. Moderen begyndte Rynkeby mosteri under 1930'ernes krise. Denne økonomiske fremdrift var forbundet med et stærkt engagement i samfundsforhold. Faderen var radikal, moderen tilhænger af georgeismen. Antimilitarisme, georgeisme, folkeligt frisind og grundtvigsk skole- og kirkesyn var hjemmets holdning. – A. gik i Rynkeby friskole og tog præliminæreksamen fra Nørregades friskole i Odense 1938. Efter et års ophold i England var hun på Askov højskole 1939–40 og ekstraordinær studerende på landbohøjskolen 1942. Derefter fulgte volontørvirksomhed i fabrikations- og handelsvirksomheder, senere fulgt op med kurser i ind- og udland, specielt vedrørende industriel forarbejdning af frugt og grønsager. 1945–51 var A. værtinde på hotel Hem Odde. 1951 blev hun driftsleder hos moderen og overtog 1953 Rynkeby mosteri. Hun udvidede og moderniserede mosteriet der 1967 blev aktieselskab med hende som hovedaktionær. Hun fortsatte som den daglige leder til 1986, hvor mosteriet blev afhændet til Carlsberg. 1956–60 var A. medlem af Rynkeby sogneråd, valgt på en upolitisk liste. 1964 opstilledes hun til folketinget af Det radikale venstre i Kertemindekredsen og valgtes 1968. Hun repræsenterede kredsen til 1973 da hun valgtes i Odense 2. kreds. Ved valget 1975 opnåede hun ikke genvalg og nedlagde nogle måneder senere sin kandidatur. Hun var en farverig skikkelse i tinget ved markante synspunkter der ikke altid stemte overens med hendes partis, og ved den friske og til tider utraditionelle form hvorunder hun fremførte dem. Hun blev en meget benyttet taler i kvinde-, husmands-, landbo- og foredragsforeninger. I det politiske arbejde var erhvervspolitikken hendes hovedinteresse. Hun arbejdede for en tidssvarende levnedsmiddellov uden administrativt kineseri og kritiserede DSB's takstpolitik på Store Bælt som hun fandt diskriminerende mod varetransport med biler. Hun var ofte sit partis ordfører i erhvervspolitiske sager hvor hendes grundsynspunkt var at øget kapitaltilførsel til erhvervene er en forudsætning for bevarelse og videreudvikling af samfundsgoderne. Hun afviste sarkastisk den socialistiske venstrefløjs slagord om "profit" og "kapitalisme", men var ikke erhvervsmand af den gamle skole. Hun ville øge forståelsen for erhvervenes problemer ved at gøre ejergruppen bredere gennem medejendomsret for de ansatte så der blev direkte forbindelse mellem indsats og fortjeneste. På linje hermed bekæmpede hun parcelhusejeres skattefrie kapitalgevinst som hun anså for den væsentligste kilde til inflationen. Det vakte opsigt og skabte nogen bestyrtelse i hendes parti da hun i partiets radioudsendelse i valgkampen 1975 lige ud krævede parcelhusejernes særstilling ophævet. Sine synspunkter og erfaringer fra folketinget samlede hun i bogen 2 og 2 er stadig 4, 1975. A. var 1971–75 medlem af den radikale hovedbestyrelse og formand for det udvalg der udarbejdede forslaget til partiets erhvervspolitiske program af 1974. 1973-90 var hun medlem af bestyrelserne for Politiken og Politikens Fond. På sine senere dage interesserede A. sig for integreret medicin og alternativ behandling, hvilket hun behandlede i bogen Der er mere mellem himmel og jord, 1991, og spørgsmål om døden diskuterede hun i Er der et liv efter døden?, 1992. I bogen Et mosteries krønike, 1984 skrev hun om Rynkeby mosteris historie; Mosteren - et liv med udfordringer, 1998, er hendes egne erindringer.