Daniel Matras

Daniel Matras, 3.7.1598-19.1.1689, sproglærer. Født i Vendôme i Frankrig, død i Fredericia, begravet sst. (Trin.). M. stammer tilsyneladende fra en protestantisk familie i Frankrig, en slægtning stod 1623 i tjeneste hos den reformerte kirkes centrale skikkelse Philippe de Mornay. Selv om intet sikkert vides om M.s virksomhed før Christian IV 9.7.1623 gav ham bestallingsbrev på embedet som lærer i fransk og italiensk ved det nyoprettede adelige akademi i Sorø, er der dog gode grunde til at antage at M. allerede inden da har virket som lærer eller hovmester for adelig ungdom og derved er kommet i kontakt med repræsentanter for den danske adel. 1623 opholdt M. sig i Italien, og han tiltrådte derfor først stillingen i Sorø 1.4.1624. Fra M. kom til Danmark som 25-årig, og til han døde som 90-årig var hele hans virksomhed knyttet til Danmark. Han virkede ved akademiet i Sorø, indtil det ophørte omkring 1665. M. er den første offentligt ansatte lærer i fransk og italiensk i Danmark, og såvel hans pædagogiske som hans litterære virksomhed er snævert knyttet til rollen som formidler af fransk og italiensk sprog og kultur til unge danske adelsmænd. Uden denne dannelse ville de ude i Europa fremstå som barbarer, og de ville være dårligt kvalificerede til deres senere arbejde i statstjenesten. Undervisningen skulle finde sted fire gange om dagen, og derudover var M. forpligtet til at spise sammen med sine elever "for bedre øffuelse skyld". M. var den praktiske sprogmester der i rang stod under de lærdere professorer og i løn langt under fægtemesteren og berideren. Undervisningen, hvor fransk klart dominerede over italiensk, var ikke blot konversationsøvelser, også en af tidens mest yndede historiske og politiske bøger, Philippe de Comines' Mémoires, er blevet gennemgået. M.s forfatterskab består af italienske og franske grammatikker, ordbøger og ordsprogssamlinger. Da flere af eleverne var tysksprogede, optræder både dansk og tysk som støttesprog (i den første grammatik latin). Både ordbogen Le petit dictionaire françois-danois, 1628 og glosebogen Nomenclature françoise, allemande, italienne et danoise (1631), 1643 er inddelt i betydningsgrupper og giver dermed et interessant overblik over tidens ordforråd inden for et bestemt emneområde. I sin første bog Compendium gallicæ et Halicar grammaticæ, 1625 henviser M. ved slutningen af det franske afsnit de læsere, der vil vide mere, til en grammatik af den samtidige strasbourgske sprogmester Daniel Martin, af hvem M. tydeligt er påvirket. Blivende værdi har M.s ordsprogssamling Proverbes, sentences et mots dorez, 1633 der består af franske, danske, italienske og tyske ordsprog i parallelopstilling, og som er den første danske ordsprogssamling ordnet i emnerubrikker. Denne samling giver for en række genuine danske talemåders vedkommende det ældste belæg. Aureæ sententiæ, 1656 har formodentlig også rummet ordsprog og sentenser, men den er - ligesom flere udgaver af M.s øvrige bøger - gået tabt. - M. er sproglæreren der samler og bearbejder et materiale til brug for sin undervisning. Set i et europæisk perspektiv er han kun én af mange samtidige sprogmestre, men i en dansk sammenhæng er han pioner. - Den Iosias Matras som vikarierede for ham i Sorø fra 1.9.1623 til 1.4.1624 er vistnok hans bror, og fra Iosias M.s sandsynlige søn købmand i Nakskov Albert M. (død 1682) nedstammer både den færøske og i alt fald en gren af den tyske slægt Matras.