Dea Trier Mørch

Dea Trier Mørch, 9.12.1941-26.5.2001, forfatter. Dea Trier Mørch er født i den anden besættelsesvinter som datter af en ugift mor der på det tidspunkt gik på kunstakademiets arkitektskole. Hun og en et år yngre bror voksede op i moderens lejlighed i Nyhavn under økonomisk meget beskedne kår, men i et menneskeligt rigt miljø præget af både grundtvigsk og jødisk familiefølelse og tradition. Meget af barndommen blev tilbragt hos bedsteforældrene (jfr. Kastaniealleen) og den store familie på egnen omkring Vallekilde højskole. Efter realeksamen blev Dea Trier Mørch som 16-årig optaget på kunstakademiets malerskole og allerede tre år før sin afgang i 1964 debuterede hun på Kunstnernes efterårsudstilling. Hendes lærer var Egill Jacobsen, og Dea Trier Mørchs tidlige billeder og bogomslag var i overensstemmelse med tidens mode "abstrakte".

I det lange løb passede det hende ikke. Hendes engagement i tidens samfundsmæssige og politiske udvikling og hendes solidaritet med arbejderklassen samt befrielsesbevægelser i den tredje verden fik hende til at søge supplerende uddannelse i Polen, Jugoslavien, Tjekkoslovakiet og Sovjetunionen. Som et første resultat af studieårene 1965-68 afholdt Dea Trier Mørch en stor udstilling i et kbh.sk galleri og udsendte den "følsomme rejsebog" Sorgmunter socialisme, 1968, efterfulgt af bogen Polen, 1970.

1969 var hun med til at starte kunstnerkollektivet Røde mor med det formål at skabe en politisk og proletarisk kunst. Kollektivet skabte grafik og plakater, udsendte grammofonplader og optrådte med politiske sange og rockcirkus. Dea Trier Mørch var 1972-82 medlem af Danmarks kommunistiske parti. Ud over sine egne bøger illustrerede hun Det kommunistiske manifest og bøger af bl.a. Ivan Malinowski, Troels Trier, Hanne Reintoft, Georg Trakl, Pablo Neruda og Vladimir Majakowski. Hun udstillede grafik herhjemme og i udlandet. Efter at have født tre børn gav de stærke oplevelser i forbindelse med svangerskab og fødsel hende inspiration til at skrive romanen Vinterbørn, 1976 – en kollektivroman om kvinder på Rigshospitalets fødegang; den fik en enestående udbredelse og er blevet oversat til foreløbig 14 sprog. I 1979 blev den filmatiseret af Astrid Henning-Jensen.

1977 udgav Dea Trier Mørch den lange novelle En trekant og undervisningshæftet Ind i verden, en illustreret beretning om en normal fødsels forløb. I romanen Kastaniealleen, 1978 skildres tre børns liv og udvikling under længere ophold hos deres morforældre i en midtsjællandsk landsby i 1940'erne. Romanen Den indre by, 1980 fortæller om en politisk aktiv ung barnefamilie, om deres glæder og konflikter – og deres venner – gennem en kort periode i sommeren 1979. Endelig tegnes i romanen Aftenstjernen, 1982 et billede af en kbh.sk familie på tre generationer i en alvorlig krise omkring et månedlangt kræftsygeleje og den afsluttende død i hjemmet. Romanen Skibet i flasken, der foregår i Nyhavn under 2. Verdenskrig, har klare selvbiografiske træk. Brevromanen Landskab i to etager, 1992, handler om et kærlighedsforhold, hvor breve skaber forbindelse mellem den geografiske afstand. Den selvbiografske bog Hvide løgne, 1995, skrev Dea Trier Mørch sammen med sin datter Sara Trier.

Dea Trier Mørch var formand for Dansk forfatterforening 1990-91. Hun var 1990-93 medlem af den internationale kunstnergruppe Arte por la vida, og i 1994 blev hun medlem af kunstnergruppen Ex Dania Sigrids dagbog. Hun tildeltes 1985 Staten kunstfonds livsvarige ydelse og modtog 1988 Tagea Brandts rejselegat.