Dietrich Schäffer, født i Keyla, Thüringen, død tidligst 1778, hofsnedker. S. kom til Kbh. ca. 1730 og blev optaget i snedkerlavet 1732. Allerede på dette tidspunkt havde han skaffet sig en privilegeret stilling som leverandør til hoffet; et pragtfuldt senbarokt skrivechatol, udført 1731–32 for Christian VI, findes på Rosenborg. Det viser stilmæssig tilknytning til møbelkunsten i Rhinfranken (Kurmainz, Bamberg). 1732–34 forfærdigede han den store model til E. D. Haussers Christiansborg. Da interiørarbejdet i dette slot påbegyndtes ca. 1735 blev en betydelig part overdraget S. kongerigets mest fordringsfulde snedkerarbejde på det tidspunkt har været ham betroet. Også i andre slotte og palæer har han arbejdet, fx på Frbg. slot (prinsessernes pandekagekøkken, 1736, efter L. Thurahs tegninger) og i det württembergske, senere Lercheske palæ (1742 ff), det nuværende forsvarsministerium. Fra ca. 1740 nævnes han som hofsnedker. – S.s samarbejde på Christiansborg med N. Eigtved og F. L.-A. le Clerc gav ham en førsteplads blandt datidens bygningssnedkere og gjorde ham til en banebryder for den franske rokokos interiørstil og ornamentik i Kbh. Mellem ca. 1738 og 1741 udstyrede han førstesalslejligheden i sin gård Magstræde 6 med fortrinligt panelværk i den mest moderne franske manér (efter forlæg i J.-F. Blondels De la distribution des maisons de plaisance, 1737–38). Disse interiører (nu Nationalmuseet) giver en afglans af det brændte Christiansborgs dekorationsstil og er at regne blandt de mest repræsentative arbejder i københavnsk rokoko. S.s betydning for vor rokokos møbelkunst er endnu ikke helt klarlagt. Der er påvist enkelte arbejder af ham, således tre rigt udskårne, forgyldte skabe, udført 1743–44 til legemsstore voksfigurer (Rosenborg, Fr.borg). – S. besad 1755–72 en ejendom i Jægersborg, Schaffergården en ombygning af den som han lod foretage i det håb at Frederik V, efter at Jægersborg slot var nedrevet, skulle erhverve den, bragte den driftige og dygtige mand til ruinens rand. – Sønnen Martin Gottlieb Schäffer, født 22.12.1746, død 25.7.1830, blev 1763 elev ved J. G. v. Langens forstseminarium på Jægersborg, 1769 Holzförster og 1801 forstplantageinspektør i Hørsholm. S.m. Erik Viborg anstillede han forsøg med dyrkning af fremmede træarter, rester heraf bevares endnu i Hørsholm slotspark, Folehave skov og Charlottenlund skov. Han udgav: Anviisning til Skovdyrkningen og Plantagevæsenet i Danmark, 1799 og Afliandling om Skoves Opelskning med Hensyn til den danske Flaades Skibsbyggerie, 1811. Rang med virkelig kammerråder 1811.

Familie

gift 12.8.1733 i Kbh. (Petri) med Wolber (Valborg) Catharina Bertram, født ca. 1712, begr. 28.1.1775 i Gentofte

Ikonografi

Maleri. Afbildet på tegn. af maskerade i Schaffergården, formentlig af P. Cramer.

Bibliografi

Chr. Elling i Tilskueren LUI, 1936 II 81–103 (optr. i forf.s Paraden I, 1958 219–44). Samme: Christiansborg-interiører, 1944 = Festskr. udg. af Kbh.s univ. sept. 1944 41 59 73f 77 93. Samme: Amalienborg-interiører, 1945. Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938 150f. Mirjam Gelfer-Jørgensen: Dansk kunsthåndværk 1730–1850, 1973. Christiansborg slot, red. Kr. Hvidt m.fl. I, 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig