Ditlev v. Pentz

Ditlev v. Pentz, 16.12.1744-10.5.1821, stiftamtmand. Født på Fjellebro, død i Århus, begravet sst. v. P. blev 1753 kornet ved 3. jyske nationale regiment, 1756 premierløjtnant, 1761 ritmester og 1764 sekondkaptajn ved samme. 1767 tog han sin afsked, levede derpå som privatmand en årrække indtil han 1780 udnævntes til amtmand over Nordre Bergenhus hvorfra han 1781 forflyttedes til Hedemarken. Han vandt sig et godt navn ved sin energiske virksomhed især for at få samejeforholdet til en stor skovstrækning i Try-sild præstegæld hævet og derved sætte en bom for den ulovlige skovhugst. 1789 blev han amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager amter, 1793 stiftamtmand i Ålborg, tog sin afsked 1815. Hans embedsgerning i Danmark kendetegnes af den samme rastløse energi som hans norske, og han gennemførte en række stærkt tiltrængte reformer, navnlig i Ålborg, bl.a. en reorganisation af havnevæsenet, borgervæbningen, brand- og vægtervæsenet. Desuden fik han opført en del nye bygninger til brug for militæret og fængselsvæsenet. Mest betydningsfuld var dog den gennemgribende forandring som stiftshospitalet kom til at opleve under ham og biskop C. B. Studsgaard som direktører. På næsten alle punkter indførtes forbedringer, og gammel slendrian blev afskaffet: 1795-1801 solgtes 408 tdr. hartkorn af stiftelsens bøndergods, hospitalsforstanderen kom på fast gage, dårekisterne opbyggedes i bedre skikkelse, en hospitalskirkegård (såvel som en almenkirkegård for hele byen) blev anlagt uden for Ålborg, forældede bygninger afhændedes. En stærkt medvirkende årsag til denne reform var også hensynet til stiftelsens bønder for hvis vel v. P. som erklæret fremskridtsmand interesserede sig levende. v. P. var en initiativrig, nidkær embedsmand, og kunne hans utrættelige reformarbejde end ikke altid frikendes for en vis hensynsløshed så hører han dog til dem hvis indsats har sat sig stærkest spor i udviklingen af det moderne Ålborg. – v.P. var ejer af Rantzausgave og Fjellebro. – Kammerjunker 1766. Kammerherre 1773. Gehejmekonferensråd 1812.