E. Moldenhawer

E. Moldenhawer, Ernst Christian Moldenhawer, 27.6.1859-15.2.1940, overførster. Født i Hellebæk, død i Århus, urne på Ass. kgd., Kbh. Efter forstkandidateksamen på landbohøjskolen 1885 var M. beskæftiget med planlægningsarbejde indtil han 1888 blev ansat som skovrider ved 3. Frijsenborg distrikt. Grevskabet Frijsenborg omfattede dengang fem skovdistrikter under ledelse af overførster H. P. Winge. M. fulgte efter Winge og var overførster fra 1913 til sin død 1940. M. kunne således se tilbage på 50 års virke som forstmand på samme distrikt og opleve at en del af de bevoksninger han selv havde ladet plante blev voksen skov. Han praktiserede den stærke eller aktive tyndingshugst som var grundlagt af C. D. Reventlow (1748-1827) i begyndelsen af 1800-tallet, men som først henimod århundredets slutning vandt større udbredelse. M. var den førende på dette område, og selv om han ikke hørte til de skrivende forstmænd påkaldte hans tyndingshugst sig i høj grad opmærksomhed såvel hos fagfæller i Danmark som hos de mange udenlandske forstmænd der besøgte Frijsenborgs skove. I M.s tyndingshugst, kaldet Frijsenborghugsten, påbegyndes tyndingshugsterne mens bevoksningerne endnu er unge, der tyndes med korte mellemrum, hvorved stam tal let reduceres stærkt, og bevoksningens samlede tilvækst fordeles herved på et forholdsvis lille antal stammer der således ret hurtigt opnår salgbare dimensioner. M.s tyndingshugst var et fremherskende diskussionsemne blandt datidens forstmænd, og mange mente at en så stærk tynding ville medføre tilvæksttab. For at kontrollere virkningen af metoden udvalgte M. et betydeligt antal bevoksninger der med jævne mellemrum og ved hver tynding blev fulgt med træmålinger, de såkaldte kontrolmålinger. M.s stærke tyndingshugst medførte at træerne fik en hurtig værditilvækst, og samtidig fik skovbunden en forøget lystilgang og som følge heraf en god jordbundstilstand. I 1920rne begyndte forstmændene at interessere sig for dauerwald (dækningsskov - se H. Mundt) med endnu stærkere tyndingshugst i de ældre bevoksninger end Frijsenborghugsten og heraf følgende naturlig opvækst. Selv om M. dengang var omkr. 60 år blev han grebet af dauerwaldbevægelsen hvis driftsform næsten kan betegnes som en videreføring af M.s stærke tyndingshugst. M.s navn er blevet knyttet til dauerwald her i landet sammen med de tre andre "store M'er": H. Mundt, F. Muus på Svenstrup og K. E. Mørk-Hansen på Ravnholt.

Som leder af landets største private skovdistrikt havde M. en række forstlige tillidshverv: han var medlem af statens forstlige forsøgskommission 1910-40, af bestyrelsen for Dansk skovforening 1919-34, af skovforeningens udvalg vedr. lens- og stamhuses overgang til fri ejendom 1919, af Dansk arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse 1931-39.