Ebbe Kløvedal Reich

Ebbe Kløvedal Reich, 7.3.1940-23.4.2005, forfatter. Et par år efter 1959 at være blevet student fra Aurehøj gymnasium begyndte Ebbe Kløvedal Reich at studere historie ved Københavns universitet. Snart orienterede han sig mod sin samtids historie, især asiatiske forhold og ledtes til aktive, politiske engagementer. 1965 opgav han studierne samtidig med at han med Preben Dollerup udgav bogen Vietnam krigen i perspektiv. Samme år blev han redaktør ved Politisk Revy og to år efter, 1967, udkom hans næste bog Kina – den ideologiske stormagt hvori han som en af de første herhjemme fordomsfrit beskæftigede sig med maoismen.

Hans eget politiske ståsted var i disse år det radikale venstre for hvem han 1968 kandiderede til folketinget. Året forinden var han ophørt ved Politisk Revy og blev nu, indtil 1969, lærer ved Askov højskole. Ebbe Kløvedal Reichs videre udvikling var præget af mange omskifteiser. Specielt tiden 1967–70 var for ham en væksttid. Udadtil fremstod han som en af de mest alsidigt orienterede og bedst formulerede af tidens ungdomsoprørere samtidig med at han absorberede de nyeste retninger inden for stofkulturen, religionen, kollektivismen og marxismen. Han eksperimenterede med bevidsthedsudvidende stoffer og studerede mystikkens verden. Ebbe Kløvedal Reich blev i disse år en fremtrædende talsmand for en række af tidens grupperinger, såsom kampagnen mod atomvåben, Vietnam-bevægelsen, fristaden Christiania og folkebevægelsen mod EF. 1973-75 var han medredaktør ved anti-EF tidsskriftet Notat og i perioden 1975–77 var han medredaktør ved det litterære tidsskrift Fælleden. Senere var han medlem af forretningsudvalget for Folkebevægelsen mod EF 1985-92, 1993 blev han medlem af Rådet for europæisk politik og var 1993-2002 medlem af Nævnet vedr. EU-oplysning.

1967 debuterede Ebbe Kløvedal Reich som lyriker med bogen Billedalmanak fra en rejse i det europæiske der beskæftiger sig med Europas nyere historie. Af samme politisk-historiske art er digtene i Hvem var Malatesta?, 1969 der som hovedperson har den italienske anarkist Errico Malatesta (1853–1932). 1968 udgav han under titlen Retning til venstre et udvalg af Viggo Hørups artikler og taler med et forord hvori han erklærer sin beundring for Hørups kompromisløse samfundskritik.

1969 udkom en samling af Ebbe Kløvedal Reichs egne taler og artikler, Svampens tid, der blev første bind af hvad Reich kaldte sin "samtidskrønike". Senere fulgte i denne serie samlingerne Svampen og korset, 1973, Du danske svamp, 1974, Til forsvar for masselinien og den rette tro, 1976, Svaneøglen, 1978 og Mediesvampen, 1980. Disse bøger består ikke blot af genoptryk, men indeholder tillige nyskrevne, selvbiografiske kommentarer der kæder bidragene sammen og giver en højst interessant subjektiv dokumentation for udviklingen ikke blot hos forfatteren men i hele den alternative ungdomskultur han repræsenterede. De subjektive kommentarer er mest udførlige i de første bind, senere bruges de blot til sammenkædning. Den mest åbne og personlige fremstilling af Ebbe Kløvedal Reichs egne, personlige forhold finder man i Svaneøglen, et hovedværk i nutidens bekendelseslitteratur. Blandt andet beretter han om sin fascination af okkultisme, astrologi og mystik, der kulminerede omkring 1970. Et udtryk herfor er bogen Eventyret om Alexander 666 der i seks kapitler handler om en mand ved navn Alexander der drager ud i verden, befrier prinsessen for dragen, men kun for at få at vide at nu skal han selv blive drage. Med denne viden vender han tilbage til sin landsby som "det store dyr" der både frastøder og tiltrækker kvinderne. Til denne eventyrhandling knytter sig en række noter, primært om den engelske sexualfanatiker og okkultist Ateister Crowley (1875–1947).

1972 overraskede Ebbe Kløvedal Reich offentligheden med Frederik, en stor biografisk bog om N.F.S. Grundtvig. Hermed indledtes en ny serie bøger der skulle bringe forfatteren ud til helt nye læserkredse, og som må betragtes som hans egentlige hovedværker. I en række historiske romaner gik Ebbe Kløvedal Reich ombord i Danmarkshistorien for derfra at hente stof til en bestemmelse af danskernes rolle og egenart. De historiske romaner har en udpræget moraliserende tendens. Danskerne har en tradition, grundlagt i jernalderen, for demokrati, ligestilling og tolerance. Denne holdning er ofte blevet glemt og forladt, ikke blot ved tilslutningen til EF 1972, men også tidligere, fx ved enevældens indførelse 1660. Men den er endnu i folket, og det var Ebbe Kløvedal Reichs formål med disse historiske bøger at få danskerne til at huske deres demokratiske bestemmelse, og føre dét ud i livet der blev grundlagt i jernalderen. Over for dette nordiske frihedssyn står fjenden: den romerske, katolske verdensorden og imperialisme og militarisme hvor staten og systemet går forud for individet. Efter at have været aktuel samfundskritiker indtog Ebbe Kløvedal Reich med disse bøger rollen som folkeopdrager. I bogen Frederik, der mere handler om personen end om hans ideologi, fremstilles Grundtvig som den der gør oprør mod danskernes sløve underkasten sig germanernes statsræson og systemfilosofi. Som den der, ikke ulig Ebbe Kløvedal Reichs egne intentioner, vækker folket ved at vende dets blik mod danskhedens historiske kilder. Og han kan gøre det fordi han, hver gang han gribes af magtbrynde standses af kvindelige væsener der i hans sind genopretter den fuldendte balance mellem mandlige og kvindelige egenskaber.

Det samfund Grundtvig forsøgte at ruske op i var dannet ved enevældens indførelse 1660, en af de smertefulde kapitulationer over for den kontinentale statsideologi. Herom handler Ebbe Kløvedal Reichs næste historiske roman Rejsen til Messias I–III, 1974. Christian IV er død og med ham flere andre stærke, danske personligheder. I takt med landets forarmelse og de indbyrdes stridigheder mellem forskellige magtgrupper strammes den udenlandske kapitals greb om Danmark. Romanens hovedperson, Joseph Lazarus, indser at han er et ufrit redskab for kapitalen, og bryder med sin herre, storkøbmanden og pengematadoren. Han indleder i stedet en frigørelsesproces, vedkender sig, som i Grundtvig-portrættet, det kvindelige element i sin psyke og ender i et kollektiv der fremstilles som et positivt alternativt fællesskab til den samfundsmæssige stivnen i kapitalens greb.

Det forjættede samfund, jernalderen, hvor Danmark og danskerne endnu var uberørte af den romerske imperialisme, skildrede Ebbe Kløvedal Reich i sin tredje historiske roman, Fæ og frænde, 1977. Danskernes, cimbrernes, dyder er lighedstanken og demokratiet. Alle har samme værd på tværs af køn og klasser, og de valgte høvdinge lader sig afsætte igen, hvis flertallet ønsker det. Det er enhver frit stillet at deltage i krigen eller at holde sig derfra. Romanens ydre handling spænder over den folkevandring der fandt sted ca. hundrede år f.Kr. fra Jylland mod Rom, hvor de midt- og nordeuropæiske stammer besejrede flere romerske hære før de endelig led nederlag til romerske legionærer under Marius' ledelse. Anarkiet og den frie, løse organisation tabte til de romerske legioner i deres autoritære, disciplinerede orden. Det var et så eftertrykkeligt nederlag, hævder Ebbe Kløvedal Reich, at vi i to tusinde år har antaget romerske sæder og forkastet det vore forfædre var begyndt på af demokrati og ligestilling. Men drømmen om jernalderens fællesskab har dog overlevet og kan endnu give sig udtryk i dansk mentalitet.

Der er i Ebbe Kløvedal Reichs historiske romaner en stadig parallel til nutiden, specielt mellem det romerske rige og Romtraktatens EF. I middelalderromanen Festen for Cæcilie, 1979 er det den romerskkatolske kirke som står bag mordet på Erik Klipping 1286, og som infiltreres i det danske samfund så det går i moralsk opløsning. Ebbe Kløvedal Reichs optagethed af den danske forhistorie fik andre udslag end de fire store romaner. Han genfortalte myterne om Holger Danske, 1970, skrev efterskrift til Axel Olriks Danske heltesagn, 1981 og påbegyndt udgivelsen af en hel Danmarks-historie i tre bind, med bind I De første, 1981, bind II Ploven og de to sværd, 1982 og bind III Den bærende magt, 1983.

Romanen En engels vinger, 1990 udspiller sig også i middelalderen og har en kalkmaler som hovedperson. Morgendagens mand, 1993 handler om Danmark i 1880'erne påvirket af socialisme og det moderne gennembrud. Romanen Zenobias liv, 1998 handler om den syriske dronning Zenobia fra 200-tallet; den efterfølgende roman Himlene og verden, 2003 beretter om den utopiske by Hyspatia på en anden planet, hvorfra to repræsentanter kommer til København. Ebbe Kløvedal Reichs interesse for kristensdommen og folkekirken kom også til udtryk i hans senere bøger, bl.a. Billeder af Jesus – en beretning fra danmarkshistorien, 2001 om skiftende Jesusopfattelser. Kun et gæstekammer, 1999 handler om den danske folkekirkes tilblivelse og centrale personer i folkekirkens udvikling set ud fra den danske menigheds synsvinkel. Interessen for Grundtvig mødes igen i Solskin og lyn: Grundtvig og hans sang til livet, 2000, som fortæller Grundtvigs livshistorie ud fra 50 af hans salmer og sange. Essaysamlingen I svampens rige, 2002, som Ebbe Kløvedal Reich gav undertitlen "Krønike imod tidsånden" diskuterer de senere års udvikling inden for en lang række områder og de problemer, som danskerne står overfor ved indgangen til det 21. årh. Ebbe Kløvedal Reich skrev desuden dramatiske værker: Land i våde, 1989 og Atterdag, 1993

Det historiesyn der ligger bag Ebbe Kløvedal Reichs romaner gjorde han rede for ved flere lejligheder, bl.a. i afsnittet Jernalderen i Per Stig Møller (red.) Forfatternes Danmarkshistorie, 1977. Historieopfattelsen er cyklisk, tiderne spejler sig i hinanden, men der er dog et mål med historiens gang. Det er meningen med danskerne at de skal fuldende det de påbegyndte i jernalderen, og de historiske epoker vurderes ud fra om de har været tro mod denne historiske bestemmelse. I nutiden så Ebbe Kløvedal Reich håbet i de anarkistiske og lighedsskabende strømninger i fænomener som Christiania, kollektivbevægelsen, kvindebevægelsen etc. hvor drømmen om det store fællesskab holdes i live.

Ebbe Kløvedal Reich var med sin ikke altid stringente men omfattende tænkemåde i stand til at forene modsatrettede tendenser i sin tid. Han startede som samfundskritiker, men udviklede sig til krønikeskriver og forkynder hvis ønske var at få folket til at erkende og kæmpe for dets muligheder.

Ebbe Kløvedal Reich modtog bl.a. Boghandlernes gyldne laurbær 1978 (for Fæ og frænde), Henri Nathansens mindelegat 1986, Dansk forfatterforenings jubilæumslegat 1998, Holberg-medaillen 2003 og Otto Gelsted-prisen 2004.