Edouard Romeo Vargas-Bedemar, ved dåben Carl Friedrich August Grosse, 5.6.1768-15.3.1847, greve, mineralog. Født i Magdeburg, død i Kbh. (kat.), begravet sst. (kat. Ass.). Født som Carl Friedrich August Grosse lykkedes det V.-B. under studieårene 1786-91 at skifte identitet og navn, at skaffe sig en fortid som spansk grande, født i Kiel, en titel som marquis og rang som malteserridder, og at gennemføre, omend med besvær, dette falskneri livet igennem. Han studerede i Göttingen, Halle og Berlin, først medicin, men søgte samtidig at skabe sig et navn som filosofisk-videnskabelig forfatter. Også her formåede han at indgive publikum og recensenter indtryk af mere end der var dækning for. Hans første værk, Ueber das Erhabene, 1788 er uden originalitet men alligevel en præstation med hensyn til anvendelse og formulering af lånte tanker. 1792-1809 var han i Italien hvor han 1798 grundlagde det lærde selskab Accademia ltaliana i Siena, men af størst betydning for ham blev venskabet med den danske diplomat Herman Schubart der 1806 fik gjort ham til medlem af Videnskabernes selskab og 1809 fik ham reddet fra fallit og fangenskab og bragt til Kbh. og ansat med kgl. understøttelse som mineralog. 1810-12 og 1813 foretog han mineralogiske ekspeditioner i Norge, hvorom han udarbejdede en rapport (udk. Frankfurt 1819). Også i Danmark charmerede han alle han kom i nærheden af samtidig med at der fortsat lå en skygge af mistænksomhed om hans person, jævnligt næret af angreb og hentydninger fra udlandet. En planlagt forlovelse med Fr. Münters datter der forelskede sig heftigt i ham måtte opgives efter faderens modstand.

I Norge havde V.-B. sluttet sig til prins Christian Frederik (Christian VIII) og blev inspektør ved dennes naturalkabinet, og for prinsens regning foretog han 1819-20 en geognostisk undersøgelse på Færøerne og i de følgende år berejste han Europa og gjorde indsamlinger til såvel prinsens som kongens naturalkabinetter. 1835-36 var han på Madeira, Azorerne og De kanariske øer hvor han bl.a. søgte efter beviser for eksistensen af det forsvundne "Atlantis", og afs Luttede rejsen i Portugal hvor han blev til han 1839 vendte tilbage til Kbh. 1842 blev han direktør for det naturhistoriske museum. Heller ikke som mineralog ydede V.-B. nogen egentlig original indsats, men han var højt anset af sin samtid. Af hans arbejder kan nævnes Sulle miniere della Sardegna, 1806, fra hans korte, og mislykkede, ledelse af Sardiniens miner, Reise nach dem hohen Norden ... I-II, 1819, Resumo de observaçoes geologicas ..., 1837. Den charmerende og fantasifulde, men også personligt ganske uvederhæftige verdensmand blev højt estimeret i Frederik VIs og Christian VIIIs fattige og provinsielle hovedstad. På grund af et sammenfald af omstændigheder blev det tidligere antaget at hans søn uden for ægteskab, Alfons Vargas de Bedemar, var avlet med Frederik VIs maitresse Frederikke Dannemand, en myte der 1954 aflivedes af Else Kornerup. Medlem af Videnskabernes selskab 1806, af old-sagskommissionen og vicepræsident for det mineralogiske selskab i Jena. – Kammerherre 1813.

Familie

Forældre: læge, senere hofråd Christoph Ernst Grosse (død 1790) og Dorothea Elisabeth Amalia Schröder (død efter 1790). Ugift. – Far til Alfons Vargas de Bedemar.

Udnævnelser

R. 1840. K. 1841.

Ikonografi

Stik 1791 under navnet Carl Grosse. Silhouet 1792 (Chr. Hornemans stambog, kobberstiksaml.). Stik 1793, muligvis fortegnet portræt. Stik af A. Flint. Tegn. af Chr. Horneman, 1835. Mal. af H. Brünnich, 1840 (Zool. mus.).

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I, 1895; V, 1902; VIII-IX, 1917-22. Dansk adel og borgerstand I, 1916 80f (brev). – [H. C] Bering Liisberg: Kvinder i da. hist., 1916 11 lf. Otto Deneke i Göttinger Tageblatt 25.6.1937. V. Hintze: Møns klints geologi, 1937. A. Lomholt: Det kgl. da. vidensk.s selsk. I, 1942 310-12. Pers. hist. t. 11.r.IV, 1943 fl.st. (Herman Schubarts breve). Else Kornerup sst. VI, 1945 120-30. Samme: Graf Ed. Romeo Vargas – Carl Grosse. Eine Untersuchung ihrer Identität, Kbh. 1954. Samme: E. V. B. En eventyrers saga, 1959. Axel Garboe: Geologiens hist. i Danm., især I, 1959 215-20. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig