Eduard Lassen

Eduard Lassen, Eduard Ludvig Lassen, 13.4.1830-15.1.1904, komponist, musikdirigent. Født i Kbh. (Mos.), død i Weimar, begravet sst. Da L. var to år gammel flyttede hans forældre til Bruxelles hvor han som tolvårig blev optaget på det derværende musikkonservatorium. Her gjorde han sig snart bemærket som en af de mest talentfulde elever. 1844 fik han 1. præmie i klaverklassen, 1847 i harmoniklassen, og 1851 opnåede han – efter bl.a. at have gjort sig bemærket med en symfoni – den højeste udmærkelse, Prix de Rome. Med offentlig støtte foretog han nu en rejse til Tyskland hvor han besøgte musikbyerne Kassel, Leipzig, Dresden, Berlin og endelig Weimar hvor han lærte Franz Liszt at kende. Herefter tog han til Italien for at gøre et længere ophold i Rom. – Bekendtskabet med Liszt førte til at L.s første opera Le roi Edgar, som man ikke ville antage i Bruxelles, 1857 kom frem i Weimar under titlen Landgraf Ludwigs Braulfahrt. Den store succes L. havde på fremførelsen af dette værk bevirkede, at man 1858 ansatte ham som storhertugelig hofmusikdirektør. I denne stilling virkede han i 37 år fra 1861, da Liszt trak sig tilbage, med dennes titel som hofkapelmester. 1895 måtte han af helbredshensyn søge sin afsked. -L.s kompositioner omfatter endvidere bl.a. operaerne Frauenlob, 1860 og Le captif opført i Bruxelles 1868, musik til Niebelungen af F. Hebbel, og Ødipus af Sofokles, to symfonier, flere ouverturer, kantater, et Te deum og mange sange. Mest kendt er hans musik til Goethes Faust der herhjemme er benyttet 1888 på Dagmarteatret og 1891 på Det kgl. teater. – Både som dirigent og som komponist nød L. stor anseelse. Hans fremførelse af Richard Wagners opera Tristan og Isolde 1874 skal have været mønstergyldig. Wagner regnede ham blandt sine venner og ville gerne have haft ham knyttet til München. Universitetet i Jena udnævnte ham til dr.phil. h.c. Ved festkoncerten i anledning af hans 50 års kunstnerjubilæum 20.4.1895 udnævnte storhertugen ham til generalmusikdirektør, og den tyske kejser der også var til stede overrakte ham med anerkendende ord den store guldmedalje for kunst og videnskab. – Den interesse der var for L.s musik mens han levede må ses på baggrund af hans høje position. I sine sange synes han at have haft Felix Mendelssohn-Bartholdy som forbillede. Hans orkestermusik bærer præg af en sikker formsans og et klart blik for alle orkestrets virkemidler. Kbh. genså han 1892 og gav to stærkt besøgte koncerter, væsentlig med egne værker på programmet.