Edward Carstensen

Edward Carstensen, Edward James Arnold Carstensen, 7.9.1815-5.9.1898, guvernør. Født på Malta, død i Kbh. C. blev student 1833, privat dimitteret, og cand. jur. 1841. I studenterårene kom han i Studenterforeningen og tjente i Kongens livkorps hvori han blev premierløjtnant og hvorfra han 1842 fik sin afsked med rang af kaptajn. 1841, efter at han havde fået afslag på en ansøgning om en stilling i generaltoldkammeret, søgte han om ansættelse som assistent ved det danske guvernement i Guinea. I sin ansøgning fremhævede han bl. a. at han fra sin ungdom var vænnet til Afrikas klima. Januar 1842 rejste han via London til Guldkysten, og maj 1842 ankom han til det danske hovedfort Christiansborg ved det nuværende Accra. Skønt C. egentlig kun var udnævnt til anden assistent kom han dog straks til at beklæde embedet som første assistent idet forgængeren rejste hjem, og allerede tre måneder senere springavancerede C. endnu en gang idet guvernør Wilkens døde i august. C. fungerede derefter som interimsguvemør indtil han den 30.7.1844 under et ophold i Kbh. udnævntes til virkelig guvernør. Skønt C. først var kommet til Kbh. i juli måned forlod han allerede i august byen for at rejse tilbage til Guldkysten hvortil han kom i oktober s.å. April 1847 rejste han for anden gang tilbage til Danmark hvortil han kom s.å.; han havde haft vanskeligheder med at tåle klimaet. Ved juletid 1849 rejste han fra Kbh. til Guldkysten for at lede overleveringen af de danske besiddelser til England. Da denne var slut forlod han april 1850 Guldkysten. Oktober 1850 blev han afskediget som guvernør, men fik dog tilladelse til fortsat at føre guvernørtitlen og bære guvernøruniformen ligesom han fik rang af oberstløjtnant og 2000 rdl. årligt i ventepenge. Marts 1853 udnævntes han til amtsforvalter i Ringsted, et embede han beklædte til 1867 da han tog sin afsked; samtidig hermed udnævntes han til kammerherre, og endnu s.å. til overordentlig kommissær ved afstemningen om en eventuel overdragelse af St. Thomas og St. Jan til USA. Derefter bosatte han sig i København hvor han døde godt tredive år senere.

C. blev den sidste danske guvernør på Guldkysten, men hans administrative reformer og forslag til ændringer af kolonipolitikken gør ham til en af de betydeligste og interessanteste blandt de danske guvernører. C.s administrative reformer førte til udbyggelsen af det danske protektorat på Guldkysten først og fremmest ved at han gennem underhandlinger (palabre) tiltog sig myndighed til at afgøre negrenes stridigheder. Denne politik medførte at stridighederne med englænderne om Akim og Akwapim ikke ganske ophørte. Endvidere udbyggede C. skolevæsenet og militærvæsenet, ligesom han nedskar forskellige ydelser såsom gager og coutumer (ɔ: fest, hvortil guvernementet gav spiritus) til de indfødte; disse ydelser smagte for meget af tribut. I de første år findes der ikke i C.s indberetninger til generaltoldkammeret mere radikale forslag til ændringer. En anledning til at C. for alvor begyndte at udarbejde sine reformforslag var et rituelt barnemord i landsbyen Ursu ved Christiansborg: efter en mislykket palaber blev to negerbørn fanget; de blev snart efter ofret og deres blod hældt ud over en stor tromme som i dag findes på Nationalmuseet i København. De to hovedmænd blev dødsdømt for dette mord, men benådet og deporteret til København hvor de sad fængslet, indtil Danmark solgte sine afrikanske kolonier. En ting der bekymrede C. meget var den fortsatte illegale slavehandel via dansk territorium. For at bekæmpe denne fik han fortet Prinsensten øst for floden Volta genopbygget, ligesom han slog til lyd for at danske orlogsskibe skulle lægge turen til Vestindien om ad Guinea for at afskrække slavekøbmændene. Det vigtigste af C.s reformforslag er en stor plan om slavehandelens undertrykkelse og Afrikas civilisation, som han udarbejdede i november 1847 under et ophold i Kbh. Planen er udarbejdet umiddelbart efter, at negerslaveriet i dansk Vestindien havde været debatteret på de danske stænderforsamlinger. C. vendte sig heri mod den engelske abolitionist T. F. Buxtons bog The African Slave Tråde and its Remedy, 1840 hvori det hævdedes at den ineffektive engelske krydsereskadre til slavehandelens bekæmpelse blot forværrede slavernes forhold under overfarten.

Modsat Buxton mente C. ikke at en udbygning af krydsereskadren kunne standse slavehandelen, og i stedet fremlagde han en plan om at civilisere Afrika med civiliserede negre ved at kombinere en emigration fra Afrika med en immigration dertil. Frinegre og frikøbte slaver skulle rejse til Vestindien, og civiliserede negre skulle immigrere til Afrika som så langsomt skulle civiliseres. I en engelsk kommissionsrapport om Vestafrika fra 1842 som C. nævner i sine indberetninger findes en lignende plan. En tredie inspirationskilde for C.s kolonireformer var den engelske guvernør på Guldkysten George Maclean som C. omgikkes selskabeligt, således som det ses af C.s bevarede dagbøger. Den 7.3.1848 skrev kollegiet i Kbh. til guvernementet i Guinea at der skulle udarbejdes en ny instruks på grundlag af C.s forslag. Men allerede den 3.4. - efter de bevægede martsdage - resolverede kongen efter indstilling fra handelsminister C. A. Bluhme at der skulle arbejdes for at få de danske kolonier i Afrika solgt til England. Skønt de ydre begivenheder således kastede et tragikomisk skær over C.s kolonipolitiske reformplaner er der dog flere steder i hans indberetninger og dagbøger der taler for at opfatte hans reformplaner som de foranstaltninger han anså for nødvendige, hvis man ville bibeholde kolonierne. Endvidere spillede C. en afgørende rolle ved salgsforhandlingerne med England. I øvrigt viser C.s dagbøger at han ligesom mange andre danske koloniembedsmænd befandt sig dårligt i tropekolonierne.

Mens man i 1700-tallet primært betragtede de danske besiddelser i Afijika som befæstede handelsstationer og ikke ønskede at blande sig i negrenes forhold, ville C. udstrække Europas kultur og moralske normer til også at gælde i Afrika. C.s koloniopfattelse er ikke original men han har æren for at have formidlet engelske koloniteorier til Danmark.

Familie

Forældre: generalkonsul, senere konferensråd J. A. C. (1783-1853) og Anna M. Ulrich (1794-1865). Casarerede ("hjemførte") 10.7.1842 mulatinden Severine Brock, død 23.9.1843. Gift 1. gang 8.12.1848 på Frbg. med Adelaide Franciska Marie Frederikke Emilie Brun, født 7.11.1821 i Kbh. (Petri), død 12.3.1865 i Sorø (gift 1. gang 1841 med Johan Vilhelm Grevenkop-Castenskiold, 1806-44), d. af hofjægermester, kammerherre Carl Frederik Balthazar B. (1784-1869) til Krogerup og Frederikke Margrethe Bügel (død 1875). Gift 2. gang 10.4.1875 med Marion Johns, født 18.1.1828,død 18.11.1875. - Bror til Georg C. og William C.

Udnævnelser

R. 1846. DM. 1850. Kammerherre 1867.

Ikonografi

Mal., antagelig af Dreyer. Litografi. Foto.

Bibliografi

Kilder. E. C: Guvernør E. C.s indberetn. fra Guinea 1842-50, 1964, udg. G. Nørregård. Lit. R. Hammer i Tidsskr. for søvæsen XCIII, 1923 281-331. Georg Nørregård i Hist. t. 10.r. III, 1934-36 335-412. Jens Yde i Fra nationalmuseets arbejdsmark, 1945 18-24. G. Nørregård i Vore gamle tropekolonier, red. Johs. Brøndsted, VIII, 1968. M. Kwamena-Poh: Government and politics in the Akuapem state 1730- 1850, London 1973. Papirer Kopier Rigsark. Henning Henningsen i Handels- og søfartsmuseets årbog 1980 146-53.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig