Einar Schou

Einar Schou, Einar Viggo Schou, 15.1.1866-4.4.1925, fabrikant. Født i Kbh. (Garn.), død på Palsgård, begravet i Juelsminde. S. kom 1882 i handelslære i Århus og fik 1884 ansættelse på Otto Mønsteds kontor. Det fortælles at han efter et par års forløb gik til sin chef og anmodede om gageforhøjelse fra 1000 til 2000 kr. årlig, men af denne afslog det med bemærkningen: "De er ikke mere værd!" S. brød nu op fra Århus, fik ansættelse hos H. Pontoppidan i Hamburg og siden hos R. Westenholz i London hvor hans vej atter krydsede Otto Mønsted, og denne gang kom der noget ud af samarbejdet mellem de to. S. blev 1889 bogholder ved Otto Mønsteds netop startede margarinefabrik i Godley ved Manchester, og snart efter var han fabrikkens leder. Det lykkedes ham at arbejde Godley-margarinen således ind på det engelske marked at en ny fabrik blev nødvendig. Han forelagde nu Mønsted – og fik dennes tilslutning til – planer om et storstilet fabrikanlæg i Southall vest for London. Den nye margarinefabrik der toges i brug 1895 blev under hans ledelse verdens største, forsynedes på hans initiativ med et fremragende videnskabeligt laboratorium samt en – for stedet og tiden – usædvanlig social institution idet S. stillede en selvejende rekreationsbygning til arbejdernes daglige disposition med bibliotek, læseværelser, teatersal til 1000 tilskuere, sportsplads m.m. 1912 trak S. sig tilbage fra ledelsen, men allerede 1910 havde han taget fast bopæl i Danmark på hovedgården Palsgård ved Juelsminde som han havde erhvervet 1908. Her installerede han fabrikken Emulsion der fabrikerede margarineolie, malerfarver og sæber ved udnyttelse af en metode til forbedret fremstilling af emulsioner som han havde opfundet i samarbejde med fabrikant Christian Holmboe. S. var direktør for selskabet til sin død, var endvidere direktør for A/S Flakes og sad i bestyrelsen for Atlas og A/S Bachs Cane Sugar Co. Energi og ordenssans fremhæves som to af S.s dominerende karaktertræk. Sjældent trådte han frem for offentligheden, men egnen – navnlig den lille stations- og fiskerby Juelsminde – nød ofte godt af en velbetænkt rundhåndethed, og hans pietet for vore nationale minder gav sig et smukt udslag da han ved et energisk og uegennyttigt initiativ hindrede at fregatten Jylland blev solgt til ophugning.