Ejnar Jarløv, 15.12.1888-17.1.1961, læge. Født i Kbh. (Johs.), død i Bakkebølle, Vordingborg landsg., begravet i Gentofte (Mariebjerg kgd.). J. blev student 1906 fra Frbg. gymnasium og medicinsk kandidat 1913 efter 1906–07 at have været huslærer. Efter kandidattjeneste ved Øresunds- og Blegdamshospitalet blev han 2. reservelæge ved Rigshospitalets med.afd. A 1919–21 og 1. reservelæge sst. 1921–24, reservelæge i De gamles by 1924–29 og fungerende overlæge ved Finseninstitutets klinik for indre sygdomme 1929–31. Han var jernbanelæge 1927–30, praktiserede i Kbh. fra 1920, blev læge ved arbejdsanstalten Sundholm 1931, lærer i sundhedslære ved Statens lærerhøjskole 1935 og overlæge ved Almindelig hospital (fra april 1941 Nørre hospital) 1936–58. Han blev dr.med. 1920 på afhandlingen Syre-Baseligevægten i det menneskelige Blod særlig ved Sygdomme. En Oversigt og et Bidrag, og fik 1925 specialistanerkendelse i indre medicin, særlig hjerte-, lunge- og stofskiftesygdomme. Han virkede som privatdocent fra 1938 og blev 1942 professor ved den kliniske praktikantundervisning i intern medicin. Han har foretaget studierejser til Østrig, Tyskland, Frankrig, Holland og USA.

J. var sekretær ved Det medicinske selskab i Kbh. 1925–32, medstifter af selskabet for teoretisk og anvendt terapi "Jakobiner-klubben" 1922, formand 1925–26, æresmedlem 1949, medstifter af Arbejdssammenslutningen for paradentoseforskning (under A. R. P. A. internationale), medlem af dennes centralkomité og arbejdsudvalg fra 1933, medstifter af Dansk selskab for gigtforskning og dettes repræsentant i Ligue internationale contre le Rhumatisme fra 1937, selskabets formand 1939, æresmedlem 1952, var redaktør af Hospitalstidende 1936–53 og redaktør for Danmark af Acta rheumatologica 1937 og af Acta allergologica fra 1947. Han var medlem af bestyrelsen for socialpædagogisk forening for ny opdragelse 1939 og formand for Dansk selskab for intern medicin 1940.

J. udfoldede en stor litterær virksomhed spredt over forskellige områder af den interne medicin. Fremhæves kan den ovennævnte disputats samt artikler om familiær renal glykosuri (Hospitals-tid. 1918), undersøgelser over eksperimentel tuberkulose hos kaniner (sammen med andre sst. 1929), den abnorme fedmes kliniske typer (Bibi. for Læger, 1931, Acta med. scand. 1932), om fedme og dens behandling (Nord. bibl. for terapi, 1931), om follikulinets udvinding og et dermed forbundet farmakologisk problem (sammen med K. L. Gad Andresen ved hvis fabrik Gea J. var konsulent) samt flere arbejder på hormonforskningens område. Som nævnt har han taget aktivt del i paradentoseforskningen, har foretaget undersøgelser over den fokale infektion, særlig den stomatogene (Hospitalstid., 1937–38), og udgav Focal infection and arthritis in the light of experiment, 1938, der udsendtes i anledning af den internationale rheumatologkongres i Oxford s.å. Han har også givet vægtige bidrag til thyreoideaforskningen, bl.a. Myoedema adultorum og saakaldte benigne Hypothyreoser (Nord. medicin, 1941), om hvilket emne han s.å. holdt forelæsninger ved universitetet i Lund, ligesom han efter indbydelse har holdt en række foredrag om fokalinfektion og andre emner i odontologiske selskaber i Kbh., Göteborg, Oslo, Stockholm, Malmö og Helsingfors. J., der fra faderen havde arvet pædagogisk sans havde en fortræffelig evne til at redegøre for endog vanskelige problemer; dertil kom et udpræget frisind og humoristisk lune der gjorde det let for ham fordomsfrit at diskutere sociale, etiske, biologiske og medicinske problemer. Han har skrevet artikler af lægeligt-kollegialt indhold, således Vor Stand og vor Stilling (Hospitalstid., 1936) og Lægekunsten i Støbeskeen (radioforedrag 1939), og han redigerede sammen med O. Brinch og P. Vogt-Møller Nordisk medicinsk-odontologisk Haandbog, 1943, ligesom han i Vore Sygdomme (redigeret af Oluf Thomsen og Frode Rydgaard) skrev artikler om ledsygdomme og reumatisme samt om giftstoffer og forgiftninger (1929–30). En søn Niels Valdemar J., f. 20.10.1918, har fortsat faderens interesse for rheumatologi og blev 1958 en dygtig fysiurgisk overlæge på Kbh.s amtssygehus i Glostrup.

Familie

Forældre: lærer Hans Christian Andersen (1858–1931) og Sofie Fiemine Lange (1858–1947). Navneforandring 9.10.1908. Gift 1. gang 10.9.1914 i Kbh. (Frederiks) med Eva Lund, født 14.7.1892 i Kbh., død 19.8.1977 i Asserbo, d. af grosserer Valdemar Christian Sofus L. (1860–1946) og Anna Euphemia Strandgaard (1868–1925). Ægteskabet opløst 1943. Gift 2. gang 17.4.1943 i Roskilde (domk.) med maler Karen Margrethe Schrader, født 5.11.1898 i Kbh. (gift 1. gang 1922 med maler Kay Christensen, født 1899), d. af assistent i forsikringsselskabet Skjold, grosserer Philip August S. (1866–1933) og Ella-Henriette Lier (1875–1971).

Udnævnelser

R. 1949.

Ikonografi

Karikatur af G. Østerberg. Tegn. af Karen Schrader, 1939. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1920 120f. – E. Snorrason i Nord. medicin LXV, Helsingfors 1961 416f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig