Ejnar M. Kjær, Ejnar Martin Kjær, 9.1.1893-18.6.1947, indenrigsminister. Født i Ullits, død på Kbh.s amtssygehus, Gentofte, begravet på Brønderslev kgd. K. gik i folkeskolen, uddannedes ved mejeribruget og tog derefter lærereksamen fra Ranum seminarium 1915. Efter et par års ansættelse i Skive blev han lærer i Brønderslev 1917 og var tillige bibliotekar 1919–35. Han der var født himmerlænding udførte sin livsgerning blandt vendelboer og for vendelboer. Han var formand for Børglum herrreds lærerkreds 1923–26 og medlem af Hjørring amts skoleråd 1934–43. Et par år var han formand for grænseforeningen for Brønderslev og omegn. Politisk sluttede han sig til venstre og fandt det rigtigst at dette parti der repræsenterede landbruget, det bærende erhverv, burde regere landet efter rene liberale principper som før første verdenskrig. Det faldt ham svært både at indse at med byerhvervenes vækst mindskedes grundlaget for venstres magtstilling og at indrette sig derefter. K. var formand for Brønderslev venstrevælgerforening 1925–35 og for Vråkredsens venstre 1926–35 og sad i Brønderslev byråd 1929–35. Han var en stærkt benyttet agitator for venstre i Vendsyssel og valgtes 1935 til folketinget i Vråkredsen. Han tog i tinget en række sager op af interesse for vendelboerne, kystfredningslinjer og isbrydning i Limfjorden, og talte i debatten om fælleskommunal udligning mod øgede skatter på borgere i hårdt trængte kommuner. 1942 blev han medlem af finansudvalget og af venstres gruppebestyrelse, men gled ud af tinget ved valget 1943. De næste par år virkede han som rejsesekretær for venstre og indvalgtes påny i folketinget i Vråkredsen okt. 1945, hvorefter han 7.11. indtrådte som indenrigsminister i regeringen Knud Kristensen. Det havde været en almindelig opfattelse blandt hans politiske modstandere at han var ensidig og sur. Det hang sammen med at han havde en usvigelig tro på sine meninger og inderst inde ikke kunne forlige sig med at socialdemokratiet havde overfløjet venstre. Som indenrigsminister viste han sig imidlertid som både realpolitiker og smidig forhandler, indsigtsfuld og med forståelse for at efterkrigstiden krævede statslig indgriben på områder en liberalist ellers ville holde fri. Han var også blandt de ministre i regeringen der opnåede flest resultater. Vigtigst var loven om byggeri med offentlig støtte 1946 og loven om statslån til utraditionelt byggeri 1947 samt forlængelse af begrænsningerne i adgang til opsigelse og forhøjede lejemål i boliger fra før 1939, en lovgivning der blev retningsgivende for boligpolitikken i et par årtier. K. opnåede også at få flertal for at lægge et nyt statshospital i Brønderslev, skønt Hjørring og Ålborg var hårde konkurrenter. Ved hans tidlige død mistede venstre en stor arbejdskraft og en dygtig parlamentariker.

Familie

Forældre: lærer J. C. T. K. (død 1929) og Lene Vestergaard (død 1914). Gift 1. gang med Maren Christine Johansen, født 21.12.1890 i Ålborg, død 4.5.1930 i Brønderslev, d. af gdr. Anders Johan J. og Mariane Larsen. Gift 2. gang 4.7.1931 med Berthine Leffers, født 19.5.1887 i Nykøbing M., død 28.3.1984 i Ordrup, d. af kaptajn Johannes L. (død 1897) og Kathrine Stamer (død 1935).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Vendsyssel tid. 18.6.1947. Tage Kaarsted: De da. min. 1929–53, 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig