Eli Fischer-Jørgensen

Eli Fischer-Jørgensen, 11.2..1911-27.2.2010, fonetiker. Født i Nakskov, død i Virum. F.-J. tog nysproglig studentereksamen i Svendborg 1929 og studerede derefter tysk og fransk ved Kbh.s univ. Efter kandidateksamen 1936 var hun nogle år på studieophold i Tyskland og Frankrig. Fra 1939 har hun været ansat ved Kbh.s univ., først som undervisningsassistent og senere som lektor og amanuensis. Hun blev 1.4.1966 udnævnt til ekstraordinær professor i fonetik og har siden 1966 også bestyret det nyoprettede institut for fonetik som under hendes ledelse er blevet en internationalt kendt forskningsinstitution. F.-J. var professor indtil 1981. F.-J.s videnskabelige indsats omfatter alle sider af den moderne fonetik, ligesom hun også har bidraget til den almene lingvistik. Inden for lingvistikken står hun som en af de førende repræsentanter for den debat der især i 1940erne og begyndelsen af 1950erne foregik i København med særlig tilknytning til Lingvistkredsen. Hun har i flere henseender forholdt sig kritisk til Louis Hjelmslevs og H. J. Uldalls glossematiske sprogteori, men har bidraget til kendskabet til og forståelsen af denne teori gennem egne afhandlinger og gennem medvirken i posthume udgaver af disse og andre nyere danske lingvisters værker.

F.-J.s første arbejde Dialektgeografiens Betydning for Opfattelsen af Lydforandringer, 1934 beskæftiger sig med et stadig delvis uafklaret problem inden for sprogvidenskaben: hvad det er der sker når sprog forandrer sig gennem tiden, og hvilken rolle samspillet mellem forskellige dele af sprogsamfundet spiller for udviklingernes art og forløb. F.-J. udgav også L. L. Hammerichs Kortfattet tysk Lydhistorie, 1935. I hendes senere forskning lå hovedvægten på den beskrivende lydlære. Hun beskæftigede sig i talrige arbejder med lydenes systematik og deres fysiologiske, akustiske og auditive egenskaber. I lærebogen Almen fonetik, 1948 (3. udg. 1961) gav hun en syntese af disse aspekter ved beskrivelsen af sprogets lydlige side. Bogen indeholder desuden en oversigt over fonetikkens historie. F.-J.s arbejder vedrørende talelydenes frembringelse og opfattelse er baseret på omfattende undersøgelser af fænomener i enkeltsprog. Hun arbejdede selv især med tysk, fransk, det indiske sprog gujarati og dansk. Resultaterne er publiceret i internationale fagtidsskrifter og til dels også i den årlige institutpublikation ARIPUC (= Annual report of the Institute of phonetics, University of Copenhagen). F.-J.s bidrag til teorien for lydenes funktion i sproget (fonologien) foreligger ligeledes i form af en lang række artikler i fagtidsskrifter. Hendes hovedværk er den store monografi Trends in phonological theory. A historical introduction, 1975 (genudgivet 1995). Denne håndbog gør rede for alle væsentlige retninger inden for europæisk og amerikansk fonologi og er anlagt således at den også belyser sprogvidenskabens historie i almindelighed. 2001 kom Tryk i ældre dansk : sammensætninger og afledninger, som er et sproghistorisk og filologisk værk om dansk i perioden 1600-1900.

Foruden sin indsats som universitetslærer og forsker havde F.-J. adskillige administrative hverv inden for og uden for sit fag. Det kan nævnes at hun var medlem af Kbh.s univ.s konsistorium 1970-72, formand for Lingvistkredsen i Kbh. 1968-72, medlem af statens humanistiske forskningsråd 1968-74 og i flere perioder medredaktør af tidsskriftet Acta linguistica (hafniensia). Hun var medlem af forskellige studenterkollegiers bestyrelser og formand for Kvinderegensens eforat 1957-74. F.-J.s forskning er udpræget international i sin karakter. Hendes forbindelser til udenlandsk forskning viste sig bl.a. deri at hun besøgte Indien som gæsteprofessor 1957, og at hun i forskningsøjemed foretog rejser til bl.a. USA og Japan. Hun var medlem af Vetenskapssocieteten i Lund, æresmedlem af Linguistic Society of America og medlem af Det kongelige danske videnskabernes selskab (indvalgt 1968 som det første kvindelige medlem)og The British Academy 1995. Hun tildeltes Tagea Brandts rejselegat 1959 og en hædersgave fra Gads fond 1963, og hun blev 1978 æresdoktor ved Lunds univ. og Århus univ., 1993 ved Københavns univ. og 20o1 ved Bayreuth univ. F.-J. var præsident for og arrangør af den 9. internationale fonetikerkongres (Kbh. 1979). I bogen Interneringskartoteket : om Carsten Høeg og hans gruppe under besættelsen, 2005 (s.m. Jens Ege) har F.-J. beskrevet sit engagement i Danmarks Frihedsråd under besættelsen.