Emil Christiani

Emil Christiani, Anton Carl Emil Christiani, 27.9.1817-6.4.1901, præst. Født i Køge, død på Frbg., begravet i Bjerregrav. C. blev student fra Borgerdydskolen i Kbh. 1835 og cand.teol. 1840; efter nogle år som lærer i latin blev han 1846 sognepræst i Bjerregrav-Ålum-Tånum og 1871 i Nysted-Herritslev hvorfra han 1887 tog afsked og siden boede i Kbh. og Hamburg, optaget af litterære arbejder. Som kandidat holdt han, sammen med L. Helveg, stadige aftengudstjenester i Kbh., beregnet for dem der ikke kunne komme på de vanlige kirketider. C. var fra først af en udpræget ortodoks grundtvigianer og overbevist om, at som man i oldtiden kaldte de kristne for "nazaræere", var de i nutiden identisk med "grundtvigianere". Han gjorde sig jævnlig bemærket i debatten ved pjecer og tidsskriftindlæg, men også ved prædikener (Tiltaler i Herrens Hus, 1861, nød megen beundring for liv og friskhed, og fulgtes af flere lignende). En artikel om "inspirationsbegrebet" (Dansk Kirketidende nr. 5, 1863) og den deraf opståede debat gav biskop H. Martensen anledning til den ordinationstale om "Apostlenes Inspiration" (Taler ved Præstevielse 1860-68), som indledte 1860ernes store strid om grundtvigianismen og skriftteologien. C. bidrog selv bl.a. med skriftet Professor H. N. Clausen og det levende Ord, 1863. Men omkring 1880 lagde C. både politisk og teologisk kursen stærkt til venstre og nærmede sig derved nygrundtvigianerne, især i de foredrag han 1887 publicerede under titlen Nutidsspørgsmaal, et vittigt opgør med teologi, gejstlighed, kirkeligt retningsvæsen og et forsvar for den tanke at gudsforholdet og kærligheds-moralen væsentligt er ens overalt, uanset hvilke læremæssige eller ceremonielle udtryk det giver sig i de enkelte religioner. Bogen, der fremkaldte en længere strid, var stærkt inspireret af frimureriet som C. - i debat med professor Fr. C. E. Nielsen - kraftigt forsvarede (Forsvar for Frimureriet, 1882). 1888 udgav C. efter digteren A. Munchs tilskyndelse en rimordbog, og han har oversat F. W. Farrars værker Jesu Liv, 1880, og Apostlen Paulus, 1883. - En søn, Emil C., 6.10.1851-31.12.1921 i Washington, uddannedes ved konservatoriet i Kbh. 1870-73 og blev 1875 kapelmester i Leipzig. Som sådan virkede han først i Europa, senere i USA, hvor han fra 1893 var organist og musiklærer.