Emil Meyer (linoleumsfabrikant)

Emil Meyer, Emil George Meyer, 4.11.1856-18.3.1930, linoleumsfabrikant. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Ass.). M. gik i Borgerdydskolen i Kbh., kom 1872 i handelslære og var på et længere studieophold bl.a. i England hvorefter han 1876 ansattes i moderens forretning som han 1.1.1882 overtog sammen med broderen Axel Meyer. Mens broderen optoges af sine mange tillidshverv blev det M. der især fik den forretningsmæssige ledelse af firmaet der efterhånden omlagdes til linoleums-fabrikation, idet voksdugsfabrikationen blev ophævet samtidig med at lakvarefabrikationen overdroges til Carl Lunds fabriker. Han oparbejdede under firmanavn E. M., 1914 ændret til Em. M., en betydelig linoleumsforretning, men var samtidig - impulsiv og mangesidigt interesseret som han var - virksom på en række områder. Han var således 1882 medstifter af Rejsestipendieforeningen for håndværkere og industridrivende hvor han 1882-93 var sekretær og 1894-96 formand. Mens broderen i størstedelen af denne periode var formand ydede M. et meget stort arbejde, og det samme var tilfældet under udstillingen 1888 hvor han udfoldede et frugtbringende initiativ. 1893 var han Danmarks generalkommissær ved verdensudstillingen i Chicago hvorom han udgav en stor beretning, og vendte hjem med mange nye impulser som i første omgang kom rejsestipendieforeningen til gode. Senere kastede han sig med stor iver over arbejdet i Industriforeningens industriudvalg samt foreningens undervisningsudvalg hvor han var formand 1904-11 og personlig ledede udvalgets aftenundervisning. I det hele sporedes hans rastløse energi på mange felter: kommunal agitation, arbejdet i Sønderjylland, indkvartering af krigsfanger 1918, telefonabonnenterne, velgørenhedsforeninger og skøjteløbersporten. Som regel var han ikke i forgrunden, men virkede stærkt i forskellige bestyrelser og foreninger. Kort før sin død deltog han 1929 i håndværkerforeningens rejse til udstillingen i Barcelona. 1906 stiftede han Foreningen af arbejdsgivere i linoleumsbranchen i Kbh. og Frbg. for hvilken han var formand 1906-08, og som 1929 udnævnte ham til æresmedlem. Firmaet fortsattes under navn Em. M.s Eftf. af hans mangeårige medarbejder Einer Robert Tjørn. Størsteparten af sin ret betydelige formue testamenterede han til Kunstindustrimuseet.