Emil Rasmussen, Lauritz Emil Rasmussen, 19.6.1873-30.5.1956, forfatter. Emil Rasmussen blev student 1891 fra Odense, cand.teol. 1897. Han havde allerede i studieårene beskæftiget sig meget med filosofi og æstetik, desuden med spansk og italiensk. Umiddelbart efter at have taget sin eksamen rejste han til Italien hvor han blev halvandet år, og efter hjemkomsten udgav han Æsthetiske Studier, 1899 og 1900 sin doktordisputats om den italienske digter Giacomo Leopardi.
Samme år udkom hans første roman Anita der gav et billede af livet i en moderne italiensk by. Derefter fulgte en meget lang række romaner hvoraf de to første foregår i Danmark: Frants. Historien om en Præst og Skorpionen, begge 1902. Af de senere foregår Søster Ingeborg, 1913, delvis her såvel som den smukke og gribende bog om hustruens sygdom og død For Guds Ansigt, 1927. Alle de andre er henlagt til udlandet, hyppigst Italien, som Emil Rasmussen på mange og ofte årelange rejser (bl.a. 1925–26 på det Anckerske legat) erhvervede sig et indgående kendskab til. Nævnes kan Mafia, 1906, Den kolde Eros, 1908, Camillo Cantori og hans Koner, 1909, Hvad Kvinder vil –, 1910, Hvad Kvinder høster, 1912, Skriftemaals-Djævelen, 1915, romanrækken Det polske Blod, 1918–26 (samlet udgave 1943), Det store Kaos, 1919, De fjærne, blaa Bjærge, 1921 og Mallorcas Paradis, 1936.
Under første verdenskrig udgav han en propagandabog til fordel for Tyskland, Barbarkvinder, 1917, der udkom i seks oplag, og hvis erotiske fantasier bevirkede at bogen blev beslaglagt; Emil Rasmussen blev idømt 14 dages simpelt fængsel; samme år udgav han en forsvarspjece Løgnens Riddervagt. I de senere år beskæftigede han sig med fysiologisk-medicinske studier (bl.a. kræftproblemet).
Emil Rasmussens egentlige gennembrud som forfatter skete med den italienske roman Mafia, og det han da præsterede overgik han ikke siden. Denne bog viste hvad han formåede: en velkombineret sans for romankomposition, en evne til at stille figurer, især de folkelige, lyslevende op, og indfatte disse figurer i de omgivelser der havde præget dem fra fødslen og var blevet en del af deres væsen. Emil Rasmussen havde en vågen sans for det naturbestemte, det animalske i mennesket. Han veg aldrig tilbage for at give instinkterne og drifterne, i særdeleshed de seksuelle, den plads der efter hans syn tilkom dem, hvilket ofte vakte anstød. Med tiden blev hans produktion mere og mere klichéfyldt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.