Erik Axelsen Rosenkrantz

Erik Axelsen Rosenkrantz, 4.5.1516-.1591, lensmand. Død på Landting, begravet i Ejsing k. Det synes at være R. og ikke hans mere kendte navne Erik Ottesen Rosenkrantz der "fra sin ungdom af har tjent ved det sachsiske kurfyrstehof, først hos kurfyrst Johan, efter hans død (1532) i hans søn Johan Frederiks kammer, derpå en tid hos dennes svoger hertug Ernst af Braunschweig-Luneburg og så på ny hos Johan Frederik indtil kurfyrsten blev taget til fange i slaget ved Mühlberg (1547). Ved begge forældrenes død (1551) blev R. ejer af Landting (Ringkøbing amt). Men ikke længe efter blev han gennem sit første giftermål skånsk storgodsejer som herre til Glimminge og Örup. 1577 kom han ved dom endda i besiddelse af Assertorp, en tredje af svigerfaderens skånske gårde. Sine skånske ejendomme måtte han dog afstå til sine børn ved indgåelsen af sit andet, sene ægteskab, men vandt til gengæld gennem Maren Juel mere gods i Vestjylland (Rybjerg og Handbjerg Hovgård) samt gården Blidstrup på Mors. – Trods sin rigdom – hans lån til kronen under syvårskrigen hørte til de største der blev ydet af nogen adelsmand – gjorde R. sig ikke stærkt gældende i det offentlige liv. Han var lensmand på Silkeborg 1557–60. Under syvårskrigen gjorde han tjeneste i den jyske fane og førte flere gange kommandoen over den i chefen Frants Banners fraværelse. Han blev såret i slaget ved Svarteraa 1565. Hans enke måtte kæmpe med stigende økonomiske vanskeligheder og døde forarmet.