Erik Bertelsen (zoolog)

Erik Bertelsen, 8.8.1912-18.3.1993, zoolog. Erik Bertelsens interesse for naturen blev vakt allerede i barndommen hvor han fulgte faderen på dennes ture med staffeli og pensel. Efter studentereksamen fra Birkerød 1930 og påbegyndelsen af naturfagsstudiet blev deltagelse i et fiskeribiologisk togt til Færøerne og Island 1932 afgørende for Erik Bertelsens senere livsbane. Under 7. Thule ekspedition året efter foretog han i Angmagssalik-området bunddyrundersøgelser der 1935 videreførtes i Sydøstgrønland og islandske fjorde fra kutteren Thor. Allerede 1932 var han blevet deltidsansat ved Carlsbergfondets samlinger fra "Dana"s jordomsejling 1928–30. 1937 blev han mag. scient. i zoologi og umiddelbart efter fastansat ved Danasamlingerne og Danmarks fiskeri- og havundersøgelser hvor han blev afdelingsleder 1952.

Ved Åge Vedel Tånings død 1958 efterfulgte Erik Bertelsen ham som direktør, men ønskede at lade sig konstituere i stillingen indtil han havde fået sikkerhed for at de krav han havde stillet om en stærkt påkrævet udvidelse af den videnskabelige og tekniske stab blev honoreret. Senere lykkedes det ham også at få oprettet Forureningslaboratoriet ved DFH 1958 blev han medlem af kommissionen for Danmarks fiskeri- og havundersøgelser og 1966 for Akademiet for de tekn. vidensk. Det vakte opsigt da han 1971 sagde farvel til direktørstilling og administration og søgte og fik en forskerstilling som amanuensis og senere lektor ved fiskeafdelingen på Zoologisk museum i København. Her var han lektor til 1982. Ekspeditionerne i studietiden videreførtes efter ansættelsen ved DFH og indtil 1958 med de årlige fiskeribiologiske togter med Dana og andre fartøjer i Nordsøen og Nordatlanten. 1956 og 57 foretog han fiskeundersøgelser for Kampsax i det sydlige Kaspiske hav. Han var leder af en åleekspedition med Dana til Sargassohavet 1966 og deltog fra 1964 som gæst i adskillige dybhavstogter på amerikanske, tyske og britiske skibe til Det indiske ocean og over hele Atlanterhavet; sammenlagt tilbragte Erik Bertelsen mere end fem år til søs. Hertil kommer talrige rejser til fiskeribiologiske kongresser og møder i USA, Canada, Europa og USSR.

Erik Bertelsens videnskabelige produktion omhandler dels grønlandske bunddyrs økologi (1937), dels fiskeribiologi (bl.a. studier af torskefisken sejen) og især pelagiske dybhavsfisks morfologi, systematik, biologi og udbredelse. I disputatsen om Dana-ekspeditionens vældige samling af dyb-havstudsefisk The Ceratioid Fishes, 1952 udredte han desuden udviklingen af larver og af de på hunnerne parasitisk levende hanner. Dana-samlingerne var også udgangspunkt for adskillige senere afhandlinger, til dels i samarbejde med udenlandske forskere, fx om den ejendommelige nye fiskeorden Miripinnati, 1956 og monografien over fiskefamilien Notosudidae, 1976. En afhandling fra 1964 (sm. med G.W. Mead og D.M. Cohen) giver en nyttig oversigt over forplantningen hos dybhavsfisk. De seneste års talrige arbejder er fortrinsvis baseret på dybhavsmateriale der er indsamlet med nutidens mere effektive fangstredskaber, især på togter som Erik Bertelsen selv deltog i, og omfatter bl.a. monografien over tudsefiskeslægten Thaumatichthys i Galathea Report, 1977. 1958-72 forestod Erik Bertelsen den omfattende udsortering og forsendelse af Dana-ekspeditionens materiale til hjemlige og udenlandske specialister og var 1958-92 redaktør af Carlsbergfondets statelige publikation, Dana Report.