Erik Dreyer, 25.3.1892-9.5.1975, forligsmand. Født i Haslev, død på Frederikshavn sygehus, begravet i Byrum, Læsø. D. blev student 1910 fra Herlufsholm og cand. jur. 1915. 1917 blev han fungerende assistent i indenrigsministeriet, fik 1918 fast ansættelse, blev 1919 sekretær og udnævntes 1922 til fuldmægtig. 1924 overgik han til det da nyoprettede socialministerium der 1926 omdannedes til ministeriet for sundhedsvæsen for atter 1929 at benævnes socialministeriet, og her udnævntes han 1931 til kontorchef. 1932 afløste han Sven Trier som direktør for arbejds- og fabrikstilsynet. Han arbejdede her for en yderligere udbygning af fabriklovgivningen og de dertil knyttede regulativer ligesom han var en virksom deltager i bekæmpelsen af erhvervssygdomme. – 1918-31 var D. medarbejder ved statens sygekassedirektorat, 1922-32 konsulent i direktoratet for arbejdanvisning og arbejdsløshedsforsikringen og 1920-32 sekretær ved forligsinstitutionen. 1957 forlod han direktørstillingen for at blive departementschef i socialministeriet hvor han blev til han 1962 faldt for aldersgrænsen. Det var imidlertid først og fremmest hans indsats i forligsinstitutionen der gjorde ham kendt. 1935 udnævntes han til forligsmand og blev n.å. da K. Riis-Hansen trak sig tilbage, formand for forligsinstitutionen. I denne stilling forstod han at vinde og fastholde de stridende parters tillid selv om hans reserverede væsen og hans tilbøjelighed til kun at beskæftige sig med de største konfliktemner kunne skabe nogen irritation. Uden tvivl har han dog med sin holdning formået at styrke og udbygge forligsinstitutionens autoritet og indflydelse. Da forholdene nødvendiggjorde en ændring af den hidtilværende ordning udnævntes D. 1940 til formand for arbejds- og forligsnævnet. D. var i årenes løb en central skikkelse i mange sociale og arbejdsmæssige udvalg og kommissioner og udgiver af flere kommentarer til og pjecer om sociale love. Ved talrige internationale arbejdskonferencer i Genève i årene 1923-39 var han delegeret for Danmark. 1959 og 1963 valgt til præsident.

Familie

Forældre: postmester Frederik Wilhelm D. (1852-1937) og Caroline Marie Østergaard (1852-1928). Gift 1. gang 2.7.1918 på Frbg. med Else Margrethe Petersen, født 12.5.1893 i Kbh. (Matth.), død 21.7.1971 i Bagsværd (gift 2. gang 1928 med tidl. overingeniør i Siams marine, maskinmester Svend Tørsleff, 1883-1953), d. af driftsbestyrer ved Vestre gasværk, cand.polyt. Niels Otto P. (1846-1912) og Virginia Augusta Petersen (1860-1952); ægteskabet opløst 1925. Gift 2. gang 27.2.1925 i Kbh. (Sions) med senere formand for Danske kvinders beredskab, sidst chef for lottekorpset Ingrid Merete Andersen, født 20.11.1899 på Frbg., død 8.8.1969 i Gentofte, d. af cand.mag., senere professor Dines A. (1861-1940) og Dagmar J. E. Sørensen Bergh (1863-1936); ægteskabet opløst 1947. Gift 3. gang 2.8.1947 i Gentofte (b.v.) med Sonja Hansen, født 28.6.1906 i Kbh. (Frelser), død 16.2.1982 på Læsø, d. af købmand Axel Magnus Hansen (1881-1957) og Emilie Adolfine Caroline Christensen (1880-1964).

Udnævnelser

R. 1932. DM. 1937. K.2 1942. F.M.1. 1950. K.1 1954. S.K. 1960.

Ikonografi

Tegn. af Carl Jensen, 1950. Tegn. af Hans Lollesgaard ca. 1960 (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Verdens gang XII, 1958 96. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig