Erik Eriksen Banner, ca. 1484-28.3.1554, rigsmarsk, lensmand. Død på Kalø, begravet i Torslev k. i Øster Han hrd. Foruden det anselige gods B. tog i arv fra sin far fik han med sin hustru Ryegård på Sjælland. Han nåede allerede i Christian IIs tid frem til en anset stilling, forlenedes 1514 med Kalø slot på regnskab og beholdt det på skiftende vilkår til sin død. På Kalø blev han 1518 fangevogter for Gustav Vasa; da det 1519 lykkedes denne at undslippe til Lübeck beredte det B. ret store vanskeligheder idet lybækkerne nægtede at udlevere ham. B. mistede vel ikke Christian IIs gunst men han måtte bøde 1600 gylden. Da oprøret mod Christian II udbrød omkring årsskiftet 1522–23 holdt B. tillige med Mogens Gøye og sin svoger Oluf Nielsen Rosenkrantz sig i det længste til kongen. Først da det var klart at denne måtte vige tronen og B. selv truedes på liv og gods fulgte han Mogens Gøye og sendte kong Christian opsigelsesbrev. Hans navn findes derfor ligesom Mogens Gøyes under den foreløbige håndfæstning der udstedtes 26.3. i Viborg. Samtidig optoges han i rigsrådet. I den følgende tid virkede han tillige med andre jyske rigsråder som statholder i Jylland, men var også virksom ved Kbh.s belejring. – I Frederik Is regeringstid blev B. snart kendt som en af reformationens kraftigste forkæmpere, og han støttede med megen iver de luthersksindede prædikanter i Jylland. Poul Helgesen skriver at det var B. der drev Mogens Gøye frem. Under tiendeurolighederne i Jylland nægtede bønderne i Kalø len at yde bispetiende; men B. nødtes af kongens befaling til at sætte sin autoritet ind på at biskoppen af Århus fik sine indtægter, og han skal have haft betydelig indflydelse hos bønderne. En af grundene hertil var at han sammen med Mogens Gøye, Jens Hvas og Johan Friis i slutningen af 1520'erne rejste rundt i Jylland og holdt retterting i kongens sted. 1531 lykkedes det således ham og Mogens Gøye at få neddæmpet den stærke gæring i Jylland, der især var vendt mod den forhadte Mogens Munk (d. 1558). – Da Danmark efter Frederik Is død 10.4.1533 stod uden konge, var B. den der efter Mogens Gøye med størst kraft virkede for den protestantiske hertug Christians valg. Det var en selvfølge at han deltog i det jyske råds møde i Karup (1.5.) og dernæst i herredagen i Kbh. (juni-juli). Efter det mislykkede forsøg på at sætte hertug Christians valg igennem synes B.s stilling overfor bisperne og de andre katolske rigsråder at have været endnu stejlere end Mogens Gøyes. Han har ikke som denne medbeseglet rigsrådets brev til det norske rigsråd hvorved kongevalget udsattes til næste år, og ingen af dem har medbeseglet recessen af 3.7. som lagde religionssagen helt i bispernes hånd. Måske var recessen årsag til at Mogens Gøye og B. hemmeligt forlod herredagen. B. er vistnok ligesom Mogens Gøye forblevet på Sjælland endnu en tid og skal have været medvirkende til at Hans Tausen atter kom tilbage til Kbh. Ganske naturligt var B. tillige med Mogens Gøye med som udsending ved ratifikationen af unionstraktaten med hertugdømmerne dec.1533 i Kolding. Omtrent samtidig skal de have haft en sammenkomst med hertug Christian på en jagt hvor de søgte at formå ham til, støttet af dem og deres ligesindede at tiltage sig kongemagten; men hertug Christian der ønskede en opfordring fra et enigt rigsråd afviste dem. Medens Mogens Gøye og B. bl.a. ved møder på Kalø søgte at bane vejen for hertug Christians valg på den kommende herredag 1534 udbrød grevefejden som kuldkastede alle planer. B. var til stede ved møderne i Ry 4.6. og 4.7. hvor det jyske råd og den jyske adel erklærede sig for hertug Christian. Under den påfølgende Clemensfejde blev B. adelens hovedanfører. Efter slaget ved Svenstrup lykkedes det ham at organisere en modstand i Randers, således at landet syd for Gudenå hvor Mogens Gøye og B. havde størst personlig myndighed kunne holdes. Det øvrige Jylland kom først i hertug Christians magt da Johan Rantzau kom med sine landsknægte. B. blev sideordnet denne som befalingsmand over krigsfolket og blev, efter at Ålborg var indtaget, sat som lensmand på denne udsatte post. Da det snart efter atter gærede i Vendsyssel sendtes Mogens Gøye og B. derop for at skaffe ro. – I de fredelige år der fulgte vedblev B. at være en af de mest betroede rigsråder. 1538 ledsagede han Christian III til fyrstemødet i Braunschweig. Efter Tyge Krabbes død 1541 udnævntes han til Danmarks riges marsk. S.å. deltog han i kongemødet i Brømsebro. 1542 var han som rigsmarsk anfører for de danske tropper der sendtes kong Gustav til hjælp i Dacke-fejden. 1547 sendtes han sammen med Eske Bille og Erik Krabbe til Tyskland for at forsøge ved mægling at hindre udbruddet af den schmalkaldiske krig. Også i landets indre administration vedblev B. at være en ivrig deltager, bl.a. som dommer i rettertinget.

Familie

Forældre: Erik Andersen B. til Asdal, Kokkedal og Højris (død 1483) og Karen Gøye (levede 1527, gift 2. gang med Niels Høeg til Eskær, død 1524). Gift 1. gang med Mette Rosenkrantz, død 13.4.1533 på Kalø, begr. i Tirstrup k., d. af Niels Eriksen R. (død 1516) og Birgitte Olufsdatter Thott (død 1528). Gift 2. gang 6.1.1537 med Margrete Gyldenstierne, død 1.12.1554, begr. i Torslev k., d. af Henrik Knudsen G. til Iversnæs (Wedellsborg) (død 1517) og hustru. – Far til Frants B.

Ikonografi

Ligsten med relief (Torslev k.).

Bibliografi

Danm.s adels årbog LXVI, 1949 II 11. A. Heise: Familien Rosenkrantz's hist. II, 1882 116–19 124–35 179–91 194–209 232f 251–60. Samme i Hist. t. 4.r.V, 1875–77. Johan Hvidtfeldt i Østjysk hjemstavn, 1946 103–11. Mikael Venge: Christian IIs fald, 1972 135 161 194–97. -Privat ark. i Rigsark.

Kommentarer (2)

skrev Peder Henriksen

Ifølge artiklen døde hustruen Mette Rosenkrantz d. 13. april 1533, og samme oplysning er på artiklen om sønnen Frants Banner. Hvorfra stammer oplysningen om dødsdatoen?
Ifølge hjemmesiden og databasen reventlow.dk er dødsdatoen 23. maj 1553. Hjemmesiden oplyser følgende kilde: DAA 1985 p691 91f.
Er der usikkerhed om dødsdatoen, eller er der fejl i oplysningen hos enten jer eller reventlow.dk?

svarede Marie Bilde

Kære Peder Henriksen.

Tak for din kommentar.
Artiklerne i Dansk Biografisk Leksikon stammer fra tredje trykte udgave af værket, der udkom i årene 1979-1984. Værket blev digitaliseret i 2011 og er i dag tilgængeligt her på lex.dk. Vi opdaterer ikke Dansk Biografisk Leksikon.
Jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål, men jeg lader kommentaren stå, så andre læsere kan blive gjort opmærksom på, at her er noget der bør tjekkes.
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig