Erik Hardenberg, 1534-13.3.1604, rigsråd. Født på Dragsholm, død på Skovsbo, begravet i Rynkeby k., 1608 overført til familiebegravelsen i Klovborg k. H. fik en særdeles grundig opdragelse. Han gik først i skole i Vejle hvorfra faderens forflyttelser førte ham til Malmø og siden til Visby; derfra blev han for at lære det tyske sprog sendt til Danzig (Gdansk) og afsluttede endelig sin skoleuddannelse med et ophold ved gymnasiet i Welmingen på grænsen mellem Preussen og Polen. 1551 hjemkaldtes han og begyndte universitetsstudierne i Kbh. med dr. Johannes Machabæus som hofmester; men allerede 1553 rejste han atter ud, nu med Johannes Pistorius som præceptor; i okt. immatrikuleredes han i Wittenberg hvor han var i huset hos Philip Melanchton; senere fulgte studieophold i Strasbourg og Paris. 1557 kom han hjem og blev nu hofjunker hos prins Frederik hvem han n.å. fulgte til kejserkroningen i Frankfürt; her stiftede han bekendtskab med grev Gunther af Schwarzburg i hvis tjeneste han et års tid tog del i krigen mod Frankrig; derfra vendte han hjem for at medvirke ved Ditmarskens erobring hvorefter han atter tog hoftjeneste indtil sit bryllup. Senere deltog han i et par af syvårskrigens felttog. Som pant for sine store krigslån til kongen fik han 1572 Hagenskov slot som han beholdt til sin død; ellers havde han kun mindre forleninger, mest i tilknytning til sine private godsbesiddelser. Ved den store rigsrådsudnævnelse 1581 kom han ind i rådet men nåede aldrig frem blandt dets forgrundsfigurer. Hans i det hele ret tilbagetrukne stilling i det offentlige liv synes til dels at skyldes ulyst til at bære dets byrder. Fra et brev til Pistorius 1557 har vi hans egne ord for at han kun af lydighed mod faderen påtog sig hoftjenesten, skønt det var hans højeste ønske "at blive hjemme og leve paa mine Gaarde og at tilbringe Tiden med Bøger og Studier". Boglige sysler fik han dog næppe megen lejlighed til at dyrke; alene bestyrelsen af hans udstrakte godsbesiddelser måtte give ham nok at gøre. I Jylland arvede han efter sin mor Mattrup hvortil han som regel skrev sig; størsteparten af hans godser lå imidlertid på Fyn, således fædrenegården Vedtofte, og Skovsbo; med sin hustru fik han Fårevejle på Langeland, part i Hvidkilde m.m. Om H.s godsdrift og -forhold vidner en bevaret jordebog. Han opførte Skovsbos stadig eksisterende hovedbygning. I sit familieliv hjemsøgtes han af tunge sorger; alle sine tre sønner måtte han følge til graven, hvortil kom hans hustrus melankoli og to døtres sindssyge; selv var han i de sidste fire år af sit liv svagelig. Han var den sidste mand af sin slægt, Anne Rønnow den sidste kvinde af sin.

Familie

Forældre: Eiler H. (død 1565) og Karen Eriksdatter Rosenkrantz (død 1549). – juli 1561 i Odense med Anne Rønnow, født 16.4.1541 på Hvidkilde, død 15.6.1609 på Skovsbo, d. af Eiler R. (død 1565) og Anne Krabbe (1509–43).

Ikonografi

Fremstillingen på stikket af Frederik IIs ligfærd er ikke portræt.

Bibliografi

Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist., udg. Kr. Erslev I, 1883. Monumenta hist. Danica, udg. H. F. Rørdam 2.r.II, 1887 især 635–37 og 656f. Kancelliets brevbøger 1561–1608, 1893–1915. -Danm.s adels årbog XIV, 1897 190. Poul Andersen Medelby: Ligprædiken over E. H., 1604. Odense katedralskoles årsskr. 1928 1–79 (E. H.s jordebog, m. indledn. af Hans H. Fussing). Aage Fasmer Blomberg i Danske slotte og herregårde, udg. Arthur G. Hassø II, 1943

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig