Ernst Frederik Walterstorff

Ernst Frederik Walterstorff, 1.4.1755-13.10.1820, greve, generalguvernør, diplomat. Født i Tønder, død i Paris, begravet sst. I sin pureste ungdom var W. page ved hoffet, men 1777 lod han sig indskrive som student ved Kbh.s universitet, og s.å. tog han juridisk eksamen. En kort tid virkede han derefter som auskultant i generaltoldkammeret, og 1778 tog han til Vestindien for at overtage en plads som medlem af regeringsrådet. 1780-86 fungerede han tillige som landsdommer på St. Croix. 1785 avancerede W. til viceguvernør, og 1787 blev han generalguvernør over de samlede dansk-vestindiske øer. 1796 vendte han tilbage til Danmark efter at have foretaget en rejse i Nordamerika, og han blev nu direktør ved generalpostamtet og 1797 tillige medlem af postpensionskassens direktion. Som postembedsmand har W. fortjeneste af at have indført diligencebefordringen i Danmark efter nordamerikansk forbillede. Ved siden af sin gerning i postvæsenet virkede han som direktør for Det kgl. teater sammen med digteren J. Baggesen, og i de få år han beklædte stillingen opnåede han at komme i det bedste forhold til personalet. – W. blev kar. generalmajor 1790, var 1801-09 chef for nordre sjællandske landeværnsregiment, afgik fra hæren 1809 og blev generalløjtnant à la suite 1811. 1798-1801 var han teaterdirektør og præsident i landhusholdningsselskabet.

Ved flere lejligheder blev W. anvendt i særlig diplomatisk sendelse, og de urolige forhold efter århundredskiftet bevirkede at man gjorde endnu mere brug af ham på det diplomatiske område. Således udvalgte man ham til at føre underhandlingerne med admiral Nelson om våbenstilstand, ligesom man i efteråret 1801 udsendte ham til Dansk Vestindien for at han som øverstbefalende kunne modtage øerne der var blevet erobret af englænderne. 1803 vendte han på ny hjem og overtog sine embeder inden for postadministrationen. 1807 deltog han der ikke havde nogen videregående militær uddannelse i forsvaret af Kbh. som chef for det nordre sjællandske landeværnsregiment, og han blev udpeget til at føre kapitulationsforhandlingerne. For sin optræden under krisen 1807 stilledes han n.å. for en overkrigskommission der i sin dom af nov. 1808 udtalte at W. under det udfald der var foretaget under hans ledelse ikke havde vist tilstrækkelig konduite mens man intet havde at indvende mod hans forhandlinger med englænderne. 1809 afskedigedes han fra sine embeder, men n.å. betroede man ham den vigtige post som befuldmægtiget minister i Paris (-1820). Her stilledes han atter og atter over for de vanskeligste opgaver. I begyndelsen gjaldt det om at vinde Napoleon for Danmarks sag, navnlig da faren blev truende fra marskal Bernadottes side. Siden måtte alle bestræbelser rettes imod at lette Danmarks overgang til de allieredes sag. Efter Napoleons fald var det den danske stats økonomiske krav til Frankrig som skulle befordres. Til trods for at W. modtog sagkyndig bistand til løsning af disse vanskelige problemer blev resultaterne kun ringe. W. er blevet karakteriseret som en kold og hovmodig mand af natur, men han var også en kundskabsrig og berejst mand der formåede at skaffe sig en fremtrædende stilling blandt gesandterne ved pariserhoffet. Samtidig var han en meget hjælpsom mand til hvem landsmænd ikke gik forgæves. – Optaget i dansk grevestand 1819. – Kammerjunker 1777. Kammerherre 1782. Prædikat af generalløjtnant 1811.