Ernst Meyer (erhvervsmand)

Ernst Meyer, Ernst Sally Meyer, 11.7.1870-26.8.1945, grosserer. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Vestre). M. blev student 1888 fra Hauchs skole, og da han allerede fra dreng havde været interesseret i forretningsvirksomhed kom han straks på kontoret i faderens firma Backett & M. 1889 rejste han til Hamburg og fik ansættelse i et af denne bys store kaffefirmaer Gebrüder Michaelles hvor han blev i to og et halvt år. Læretiden her betød overordentlig meget for ham, hvilket derimod ikke kan siges om det påfølgende halve års uddannelse i London hos det tyske kaffefirma Landsberg & Co. 1891 fik han ansættelse i sit fædrene firma og arbejdede det første år inden for kaffeafdelingen, derefter kom han til gødningsafdelingen som under H. Heilbuths ledelse netop i disse år gennemgik en meget betydelig udvikling. Da Beckett & M. 1897 overdrog denne afdeling til Dansk Svovlsyre og Superfosfatfabrik, havde firmaet ikke mindre end 43 pet. af Danmarks daværende gødningssalg. Heilbuth forlod samtidig med salget af gødningsafdelingen B. & M., og M. blev nu leder af melasseafdelingen som i de følgende år udviklede sig til en betydelig afdeling, og 1906 optoges han som kompagnon i firmaet. Allerede på dette tidspunkt havde han vundet sig et så godt navn inden for forretningsverdenen, at han 1907 valgtes til formand for Foreningen af kolonial-grossister i Kbh. og 1908 til formand for Kreditorforeningen af 2.8.1905, hverv som han beholdt til henholdsvis 1922 og 1921. Dermed indledtes M.s gradvise overgang til at varetage offentlige hverv ikke blot inden for hans egne standsfællers kreds, men også derudover, og efterhånden som disse i stigende grad lagde beslag på hans arbejdsevne, interesse og tid, måtte han tilsvarende trække sig mere og mere tilbage fra den aktive købmandsvirksomhed, selv om han indtil sin død, bortset fra en kortvarig periode i 1922-23, stod som indehaver af sit fædrene firma.

Under forste verdenskrig fik M. overdraget flere vigtige hverv, således blev han formand i det udvalg som havde kaffefordelingen mellem importørerne i sin hånd, og desuden blev han medlem af den voldgiftsret - bestående af en jurist og to købmænd - som skulle pådømme de tilfælde hvor importører ikke overholdt de garantitilsagn de havde afgivet i henhold til handelsoverens-komsten af 1915 mellem den britiske regering, Grosserersocietetets komité og Industrirådet. 1916-21 var han medlem af sø- og handelsretten, og 1918 indvalgtes han i Grosserersocietetets komité. Her gjorde han sig hurtigt bemærket, allerede 1920 blev han 2. viceformand og 1922 formand. Faktisk var hans indflydelse i komiteen meget stor inden dette tidspunkt, idet C. Lilien-schiold i hele sin formandstid (1920-22) i høj grad støttede sig til M. Med overtagelsen af formandshvervet gik M.s aktive købmandsvirksomhed yderligere tilbage, og da han tilmed efter Landmandsbankens krak på opfordring fra flere sider lod sig overtale til at overtage en direktørstilling i banken, blev det nødvendigt at han udtrådte af sit firma. Direktørstillingen kom han dog ikke til at beklæde længe. Den megen afhængighed af bankråd og andre faktorer tiltalte ham ikke, og det lå utvivlsomt heller ikke for hans naturel at føre den strenge og hårde hånd mod bankens skyldnere som i mange tilfælde var nødvendig på det tidspunkt. Resultatet blev da også, at han allerede 1.4.1923 trak sig tilbage som direktør for derefter at gå over i bankrådet, hvoraf han var medlem indtil sin død. Medvirkende har utvivlsomt også været ønsket om at bevare formandsposten i Grosserersocietetets komité, og disse to poster ville umuligt kunne forenes i længere tid.

Allerede i juni 1923 indtrådte M. på ny i sit gamle firma og fik dermed den tid der skulle og måtte ofres på formandsposten i Grosserersocietetets komité, en virksomhed som utvivlsomt i en helt anden grad havde hans sympati og interesse. Årene efter krigen var i udpræget grad de store kommissioners tid, og i adskillige af disse fik M. i kraft af sin offentlige stilling sæde. Således sad han i arbejdskommissionen, trafikkommissionen og næringslovskommissionen som forberedte den nye næringslov (af 1931), og hvori han afgjort gik ind for opretholdelsen af det tvungne medlemskab i Grosserersocietetet. Desuden var han medlem af to valutakommissioner og deltager i forskellige internationale konferencer. Da det internationale handelskammer blev dannet i Paris 1922, var også M. med i det stiftende møde og var siden i hele sin formandstid formand for dette handelskammers danske afdeling. Som formand for Grosserersocietetets komité forstod M. i en lang årrække at være ubetinget ledende og var samtidig meget afholdt i medfør af sin betydelige indsigt i handelsforhold, sin slægtskultur, værdige fremtræden samt sit vennesæle og humørfyldte sindelag. Men da den økonomiske verdenskrise også nåede Danmark og gav anledning til stigende statsindgreb og økonomiske vanskeligheder for handelsstanden, rejste der sig fra en kreds af utilfredse samlet i Grossistsammenslutningen af 1930 en kritik mod komiteen og dens formand gående ud på, at komiteen ikke optrådte energisk nok over for offentligheden, ikke pointerede sin fagbegrænsning nok og i øvrigt ikke holdt den kontakt mellem komiteen og societetets medlemmer som var ønskelig. Efter langvarige forhandlinger inden for et udvalg af societetet blev resultatet for det sidste punkts vedkommende 1931 oprettelsen af Grosserersocietetets repræsentantskab bestående af 44 medlemmer. På indtrængende opfordring forblev M. som formand for komiteen til ult. marts 1933. M.s evne til at gøre sig gældende strakte sig i øvrigt betydeligt ud over komiteens virksomhed, og i årenes løb kom han til at beklæde adskillige bestyrelsesposter, bl.a. i A/S Dampskibsselskabet Dania, A/S Christiansholm, Københavns Frihavns-Aktieselskab, A/S Nordisk Kabel- og Traadfabrikker, A/S De forenede Papirfabrikker og Styhr & Kjær. Endda fik han også tid til at beklæde formandsposten i Handels- og kontoristforeningen 1927-36, ligesom han i en lang årrække var medlem af bestyrelsen for Handels- og kontoristforeningens understøttelsesfond. -M. måtte i en periode under besættelsen opholde sig i Sverige.