Ernst Siegfried Hansen

Ernst Siegfried Hansen, 7.12.1917-1.4.1980, redaktør. Født i Bredebro, Brede sg, død på Frbg., begravet i Kbh. (Petri kgd.). H. stammer på fædrene side fra en vestslesvigsk bondeslægt, på mødrene fra en lærerfamilie der oprindelig var bosiddende i Angel. Hans barndomsby var Tønder hvortil faderen, der 1908-20 havde været amtsforstander i Bredebro, flyttede 1920. 1937 blev H. student fra det tyske gymnasium i Åbenrå, var derefter volontør ved Flensburger Nachrichten og tog 1939 afsluttende redaktøreksamen fra Reichspresseschule i Berlin-Dahlem. Jævnsides med journalistisk' arbejde studerede H. i nogle semestre historie og kunsthistorie i Berlin og var fra 1942-44 i Paris som korrespondent for en koncern af tyske provinsblade (Vera-Verlagsanstalt). Herfra flyttedes H. til Åbenrå hvor han 10.9.1944 blev medredaktør af det hjemmetyske blad Nordschleswigsche Zeitung. Efter krigen interneredes H. 10.5.-25.8. i Fårhuslejren. Han blev aldrig sigtet, hans sag blev afsluttet med justitsministeriets res. af 27.2.1948. I efterkrigstiden ydede H. en betydningsfuld indsats for det tyske mindretal i Nordslesvig hvis organisation, skolevæsen og avis var blevet slået i stykker, da besættelsestidens indestængte harme fik udløsning i befrielsessommeren. H. formåede at bøje forskellige hjemmetyske kredses synspunkter mod hinanden, så de kunne danne grundlag for en ny organisation -Bund deutscher Nordschleswiger, stiftet 22.11.1945 – der i den vanskelige tid både kunne samle de tyske nordslesvigere og komme på talefod med danske kredse. Et hertil knyttet sekretariat indrettede og ledede H. 1945-47. Han fik også kontakt med slesvig-holstenske kredse der havde problemer med den danske bevægelse i Sydslesvig, og bidrog til en koordinering af den tyske grænsepolitik nord og syd for grænsen. En frugt af dette var den såkaldte "Kopenhagener Protokoll" af 27.10.1949 som H. tolkede som et modstykke til Kiel-erklæringen. H. havde desuden fået det hverv at forberede udsendelsen af en ny avis, og 2.2.1946 udkom det første nummer af ugebladet Der Nordschleswiger som blev dagblad 1.12.1951. Under H.s redaktion 1946-53 blev det et respekteret talerør for det tyske mindretal, hertil bidrog både H.s realistiske og moderate mindre.talspolitik og hans ofte skarpe og vittige pen. Også efter at H. på grund af interne forholdshavde forladt bladet og 1953-56 var dets korrespondent i København, vakte hans velpointerede rigsdagsreportager opsigt langt ud over hjemmetyskemes kreds. 1957 blev H. udlandskorrespondent i København for det vesttyske telegrambureau Deutsche Presse-Agentur -DPA – for Danmark, Norge og Island. 1955-64 var han formand for Deutscher Club i København, 1966-72 næstformand, 1972-78 formand for Udenlandsk presseforening i Danmark. Han medvirkede ved oprettelsen af Dansktysk selskab (1969) og International Press Center (1978). Et særligt arbejde gjorde H. for Skt. Petri i København som formand for dens kirkekollegium siden 1964, dens restaureringsudvalg og desuden 1967-76 som formand for Skt. Petri skoles bestyrelse. I forbindelse med kirkens og skolens 400 års jubilæum dekoreredes H. 20.2.1975 med Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstkors. H. har skrevet Das Kopenhagener Protokoll (Grenz-friedenshefte, Sonderheft 1953), Kurier der Heimal. Das Spiel um Schleswig zwischen Kapitulation und Programm Nord, Bielefeld 1955 (anm. af H. P. Clausen i Front og bro, 1955 90-95), Distein am Wege. Von der Besetzung Dänemarks bis zu den Bonner Erklärungen, Bielefeld 1957 (anm. af H. P. Clausen i Front og bro, 1957 110-113). Desuden Om det dansktyske forhold siden krigen i Tyskland, vor nabo mod syd, 3. udg. 1974 86-126, Deutsch sein nördlich der Grenze i W. Schmidt (udg.), Schleswig-Holsteiner unter sich-über sich, Frankfurt 1979 61-71, samt en række artikler især i Grenzfriedenshefte og i Der Nordschleswiger.