Ernst Wilhelm Stibolt, 14.2.1742-29.2.1796, søofficer, skibskonstruktør. Født på Christiansø, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). S. blev sekondløjtnant 1763, premierløjtnant 1767, kaptajnløjtnant 1775, kaptajn 1781 og kommandørkaptajn 1790. Han viste tidligt evne for skibskonstruktion og blev allerede 1763 sammen med Henrik Gerner auscultanter dvs. observatører i konstruktionskommissionen. 1768 blev de begge sendt henholdsvis til England og Frankrig for at studere krigsskibsbygning. 1772 blev Henrik Gerner kaldt hjem for at blive fabrikmester mens S. skulle fortsætte sine studier i udlandet. Han har utvivlsomt følt Gerners udnævnelse som en forbigåelse. 1773 var han i den franske flådehavn Brest og blev derfra beordret til at rejse til Holland for at studere vandbygningsvæsen. Han sendte løbende rapporter hjem til admiralitetet ligesom han flittigt gjorde notater om det han så. Da han 1774 kom hjem oprettede man en stilling som informator i skibsbygning på Søkadetakademiet til ham. Han blev endvidere medlem af konstruktionskommissionen. S.å. blev han sendt ud på en studie- og inspektionsrejse til Christiansø samt til Frederiksværn og Trosvig i Norge med henblik på at fremsætte forslag til disse basers forbedring. 1776 var han næstkommanderende i orlogsskibet Mars og blev s.å. optaget som medlem i Det kgl. videnskabernes selskab på en afhandling om skibes kølbrydning. S. har nok ikke følt at der var plads til ham i flåden på dette tidspunkt. 1778–82 var han således i fransk tjeneste hvorfra han sendte en række interessante rapporter om den franske flådes kampe med den engelske samt om en række tekniske og administrative forhold ombord på de franske skibe som kunne være af interesse for danske forhold.

Efter at være vendt hjem i 1782 genoptog S. sine tidligere gøremål inden for skibskonstruktionen. 1783 indtrådte ham i en kommission vedrørende Holmens reberbane. S.å. blev han generaladjudant af søetaten hos kongen og sendtes 1785 til Christiansø for påny at gennemgå havnen og fæstningen med henblik på forslag til forbedringer. Forholdet til Henrik Gerner, der siden dennes udnævnelse til fabrikmester ikke havde været godt, forværredes nu. Ud fra forskellige motiver fandt flådens administrator F. C. Rosenkrantz og S. efter 1784 sammen i at kritisere Henrik Gerner. I 1785–86 fik S. således godkendt tegninger til en såkaldt kanoneerbåd, en type han havde studeret i Frankrig, trods Gerners protest. 1786–87 indleverede Gerner tegninger til en defensionsflåde. Som modtræk konstruerede S. en defensionsfregat, og som følge heraf opstod der langvarige diskussioner i konstruktionskommissionen mellem de to tidligere studiekammerater der udviklede sig til åbent fjendskab mellem dem. Efter Gerners død 27.12.1787 blev S. 11.1.1788 udnævnt til interims-fabrikmester. Under en vedvarende kritik fra Gerners tilhængere og elever gik S. derefter i gang med at bygge skibe til flåden. Som fabrik-mester byggede han i løbet af otte år ialt fire orlogsskibe, fem fregatter, tre brigger, en defensionsfregat samt 17 mindre fartøjer. I 1790 blev han medlem af en kommission der skulle etablere det norske kystforsvar og herunder anbefale de bedste fartøjstyper til dette. S.å. blev han fabrikmester Striden med Gerner og dennes elever tog hårdt på S., og han kom mere og mere til at lide af melankoli. I 1795 måtte han således bede sig frit;iget for undervisningen på Søkadetakademiet. 12.2.1796 fik han efter ansøgning bevilget afsked, og den 29.2.1796 begik han selvmord ved at springe ud af vinduet fra sin bolig på Toldbodvej. – S. har ligesom Gerner efterladt sig et arkiv med tegninger, notater og optegnelser. Selv om materialet ikke er så omfattende som Gerners viser det dog at S. i viden og dygtighed næppe lå så langt fra denne. Der har været en tendens til at overse Stibolt på bekostning af Gerners virke og popularitet. S. lod sig på grund af skuffelse udnytte af Rosenkrantz, men som skibskonstruktør var han absolut kompetent. Hans skibskonstruktioner var vellykkede og anvendelige til danske forhold. Defensions-fregatten Hjælperen var således en bemærkelsesværdig konstruktion. Efter S. død byggedes ikke mindre end otte brigger efter hans tegninger. Inden for de små krigsskibstyper kom S.s konstruktioner til at spille en stor rolle.

Familie

Forældre: kommandørkaptajn, kommandant på Christiansø Caspar Henrik S. (1692–1779, gift 1. gang 1725 med Charlotte Hedevig Becher, 1710–26) og Catharina Harasoffsky de Arra (1711–82). Gift 8.7.1791 i Kbh. (Holmens) med Kirsten Güldencrone Kaas, født 5.1.1769 på Constantinsborg, død 30.12.1841 i Kbh. (Frue), d. af kaptajn, senere admiral Ulrik Christian K. (1729–1808) og Frederikke Amalie Charisius (1749–1828). – Bror til Andreas Henrik S.

Ikonografi

Min. af ubekendt ca. 1780. Mal. ca. 1790, formentlig af Jens Juel.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XXIX, 1912 508. Borger-vennen IX, 1796 11–15. H. G. Garde: Den dansk-norske sømagts hist. 1700–1814, 1852. Poul Rasmussen i Pers. hist. t. 3.r.I, 1895 285f. J. H. Schultz: Den danske marine 1814–48 I–II, 1930–32. Hans Chr. Bjerg i Arkiv IV, 1972–73 209–31. Samme og John Erichsen: Danske orlogsskibe I-II, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig