Eskild Andersen Kongsbakke

Eskild Andersen Kongsbakke, formodentlig mellem 1615 og 1620-.ca. 1674, guvernør. Født i Kungsbacka i Halland, død i Tranquebar. 1639 sejlede K. med Det ostindiske Kompagnis skib Christianshavn til Tranquebar, hvortil skibet dog først nåede 1643. I Indien fungerede han som konstabel og kvartermester på fæstningen Dansborg. Den danske kolonisation havde en vanskelig stilling i denne periode. For det første var de politiske forhold i Sydindien urolige både i 1640erne og 1650erne, hvorfor mange indere og indoportugisere søgte tilflugt i Tranquebar. Og for det andet havde Det ostindiske Kompagni i realiteten været fallit siden Christian IVs deltagelse i trediveårskrigen; selv om kompagniet først formelt blev opløst 1650 var dets sidste skib afsejlet til Indien allerede 1639, og der skulle gå 29 år inden det næste danske skib afsejlede til Indien. I Tranquebar var kompagniets sidste guvernør Willum Leyel blevet afsat ved et mytteri 1648; han efterfulgtes af en handelsassistent, og ved dennes død 1655 valgte soldaterne og indbyggerne K. til kommandant. Tranquebars lensherre, nayak'en af Tanjore udnyttede danskernes svækkelse til at presse penge ud af dem; men det lykkedes K. at samle Tranquebars indiske og europæiske indbyggere om et fælles forsvar, og i forbindelse med en belejring i 1660'erne opførtes en mur med kanontårne omkring byen. Den karakter af fæstningsby som Tranquebar således fik bevarede den resten af danskertiden. Koloniembedsmændene og -officererne fik derved mulighed for at bosætte sig uden for kastellets trange mure; K. byggede sig således en gård ud til Kongensgade. Også på andre felter var K. imidlertid en driftig og initiativrig mand der evnede at udnytte de beskedne danske ressourcer. Således vides det at et handelsskib, som han i midten af 1660'erne sendte til Macassar på Celebes gav et godt udbytte. Samtidig førte K. krig mod bengalerne og kaprede nogle priseskibe.

Endelig i slutningen af 1668 udsendte man fra Danmark skibet Færø til Tranquebar. Med dette fulgte Henrik Eggers der var blevet udnævnt til vicekommandant. Iflg. instruksen skulle K. dog stadig, hvis han var i live, beholde overkommandoen. Da Færø 1669 kom til Tranquebar fandt man ikke blot Dansborg på danske hænder, men også K. i live. Det lykkedes Eggers at få sluttet et forlig med nayak'en af Tanjore; men ellers fik hans virksomhed en brat afslutning, idet han allerede 1672 af myndighederne i Kbh. fik ordre til at rejse hjem for at redegøre for en strid han havde haft med K. Grunden til denne synes at have været samarbejdsvanskeligheder mellem K., der fra at have været menig soldat som en "selfmade man" havde svunget sig op til koloniens højeste post, og den nyudsendte danske embedsmand. Historikerne daterer normalt K.s død til 1674; men det kan dog nævnes, at et brev af 15.2.1675 fra sultanen af Bantam til Christian V er formuleret på en sådan måde, at brevskriveren må have regnet med at han endnu var i live på dette tidspunkt. Selv om K., der næppe selv kunne skrive, ikke tålte at få sin magt indskrænket ved udsendelsen af en vicekommandant kan man dog ikke komme uden om, at det skyldes hans indsats, at byen Tranquebar og fæstningen Dansborg overhovedet bevaredes på danske hænder i perioden mellem opløsningen af det første ostindiske kompagni 1650 og stiftelsen af det andet 1670.

Familie

gift i Tranquebar med Christine Andersdatter, død i Tranquebar.

Bibliografi

Kilder. Samml. zur dänischen Gesch., udg. J. H. Schlegel II, 3, 1775 170–76. Bataviaasch genootschap van kunsten en wetenschappen: Dagh-register gehouden int casteel Batavia 1661 og 1663–74, udg. J. A. van der Chijs, Batavia, Haag 1889–1902. The english factories in India 1661–64, udg. Will. Forster, Oxford 1923 182f. J. P. Cortemünde: Dagbog fra en ostindiefart, 1953 222. Der Vereinigde Oostindische Compagnie: Generale Missiven der V. O. C. 1655–74, udg. W. Ph. Coolhaas III, Haag 1968.

Lit. B. G. Niebuhr i Det skand. litteraturselsk.s skr., 1805 I 142–69. Kay Larsen i Underofficersbl. VII, 15.2.1907. Gunnar Olsen i Vore gamle tropekolonier, 2. udg. V, 1967. Jacques Macau: L'Inde danoise, Aix-en-Provence 1970 = Univ. de Provence. Inst. d'histoire des pays d'outremer. Etudes et documents III. Ole Feldbæk i Arkitekten XXIII, 1979 546–50. Samme og O. Justesen: Kolonierne i Asien og Afrika, 1980.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig