Evald Thielsen

Evald Thielsen, 20.9.1851-8.3.1916, frihavnsdirektør. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Vestre). Efter at have taget studentereksamen 1868 fra v. Westens institut og n.å. filosofikum blev T. 1870 bestyrer af dampmøllen i Nykøbing F. som han senere overtog for egen regning sammen med dampmøller M. Bay. 1883 løste han grossererborgerskab i Kbh. hvor han bl.a. repræsenterede dampmøllen, og ved faderens død blev han direktør for Korntørrings- og Oplagsmagasinet hvor han ved sin dygtige ledelse vakte så megen opmærksomhed at han fra det øjeblik da frihavnsplanerne antog fast form var designeret direktør. T., der i øvrigt på et tidligere tidspunkt havde stillet sig skeptisk over for frihavnstanken trådte allerede i funktion i april 1891 da frihavnsaktieselskabet konstitueredes mens frihavnen først åbnedes for trafikken 9.11.1894. Som meddirektør havde han først C. D. Hage og senere M. v. Schmidten, men over for offentligheden stod han som den egentlige leder. På denne udsatte post undgik han vel ikke kritik, men i de vanskelige år da kampen stod mellem Emil Glückstadt og C. F. Tietgen for og imod frihavnen – indtil forsoningen ved skydebanefesten 5.10.1895 – og hvor der ofte var uro med havnearbejderne nedlagde han et betydeligt arbejde til fremme af frihavnens interesser, og det lykkedes ham at føre den frem til en sikker og betydende position. Da han 1913 trådte tilbage var den samlede tonnage der årlig anløb frihavnen vokset fra ca. 260 000 registertons til omkring 1600 000 registertons hvorved man nærmede sig grænsen for hvad havnen i dens daværende udstrækning formåede at yde. Han fortsatte til sin død som bestyrelsesformand i frihavnsaktiesel-skabet og var i øvrigt knyttet til flere store virksomheder. Således beklædte han formandsposten i Kbh.s dampmøller og sad i bestyrelsen for Nordisk Textil A/S og Det danske Kulkompagni. Med en værdig og bestemt optræden ved visse lejligheder forenede han et indtagende væsen hvorved han vandt sig mange venner, og samtidig udfoldede han i det stille megen privat godgørenhed.