F.C. Kaalund-Jørgensen

F.C. Kaalund-Jørgensen, Frederik Christian Kaalund-Jørgensen, 11.3.1890-17.10.1962, skolekonsulent. Født i Lime, Vejle amt, død i Kbh., begravet Vrigsted kgd., Vejle amt. K.-J. blev dimitteret fra Jelling seminarium 1911 hvorefter han virkede som vikar ved Københavns skolevæsen til 1930. Samtidig forberedte han sig til studentereksamen i 1914 og blev cand.mag, i historie, dansk og engelsk 1924. Fra 1925 censor i faget historie ved lærereksamen. 1930 blev han udnævnt til undervisningsministeriets konsulent for folkeskolen og seminarierne og overtog samtidig formandskabet for censorerne ved lærereksamen. Han tog virksomt del i det store administrative arbejde som fulgte efter seminarieloven af 1930, og hans arbejdsbyrde øgedes ikke ubetydeligt efter loven om folkeskolens styrelse og tilsyn i 1933. Hans pædagogiske syn blev stærkt præget af den livligt debatterede skolebogsbetænkning af 1933 der vendte sig mod nationalisme og kirkelig forkyndelse i folkeskolens lærebøger og i stedet krævede mere plads for pacifistiske og almenkulturelle emner. Hans relativt hurtige karriere og hans reformiver skabte ham visse vanskeligheder i samarbejdet med ministeriets embedsmænd. Selv nærede han store forventninger til den såkaldte praktiske mellemskole der ved den af undervisningsminister Jørgen Jørgensen gennemførte folkeskolelov af 1937 indførtes som sideordnet eksamensmellemskolen af 1903. I artikler og foredrag arbejdede K.-J. for en af folkeforbundsidealisme og mod erhvervslivet orienteret fornyelse af folkeskolens undervisning især i de øvre klasser. Den amerikanske pædagog John Deweys krav om "learning by doing" og tyskeren G. Kerschensteiners praktiske forsøg med "arbejdsskolen" fandt i K.-J. en ivrig talsmand. – Som formand for det af undervisningsministeriet i 1941 nedsatte udvalg der udarbejdede den ret store undervisningsvejledning af 1942 tog K.-J. sig personlig især af kapitlet om faget historie. Da ministeriet ikke ønskede at formulere en egentlig målsætning ud over lovens nøgterne § 1 påtog K.-J. sig at føre ministerens tanker om mere almene mål i pennen. Han har således hovedæren for de smukke ord om at "udvikle børnenes sans for de etiske og kristelige værdier", hvor Harald Høffdings og mellemkrigsårenes humanistiske lære om "værdiernes beståen" fandt et populært udtryk midt under anden verdenskrig. – 1926–29 var K.-J. medarbejder ved udgivelsen af Det danske Folks Historie I-VIII. Sammen med Hans Kyrre skrev han De Danskes Vej, en Danmarkshistorie for mellemskolen 1930. På grund af en personlig tolkning i indenrigsministeriets krav om begrænset samarbejde med besættelsesmagtens kulturelt interesserede repræsentanter blev der under det urolige retslige opgør 1945 rejst tjenestemandssag mod ham. Trods savn af kollegial støtte blev han frikendt, men på grund af pres fra skolefolk og lærerstuderende tog han, trods undervisningsminister Hartvig Frischs loyale støtte, sin afsked 1948. I stedet blev han ministeriets konsulent i sager vedr. udenlandsk skolevæsen hvor han virkede til 1960.

Familie

Forældre: lærer, sidst i Vrigsted, Anders Jørgensen (1865–1942) og Marie Sofie Erikmine Erichsen (1867–1901). Navneforandring 31.7.1928. Gift 12.11.1915 i Bjerge, Vejle amt, med Karen Marie Jørgensen Paaske, født 14.3.1891 i Bjerge, død 14.10.1990, d. af gårdejer Jørgen Jørgensen P. (1847–1925) og Johanne Cathrine Madsen (1851–1915).

Udnævnelser

R. 1940.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig