F.C. Lund (stadsarkitekt)

F.C. Lund, Frederik Christian Lund, 28.2.1896-3.5.1984, stadsarkitekt. Født i Århus (Domsg.), død på Frbg., begravet sst. (Søndermarks). Efter studentereksamen 1914 (Horsens statsskole) blev L. optaget på kunstakademiets arkitektskole hvorfra han tog afgang 1926. Året før havde han opholdt sig et halvt år i Grækenland ved l'École Française d'Athènes hvor han bl.a. deltog i udgravningerne af Thebanernes skatkammer i Delphi. 1929 tog han akademiets mindre guldmedalje med et projekt til en landsudstilling, og samme år modtog han Carlsbergfondets store rejsestipendium. For dette opholdt han sig et helt år i Italien og Grækenland. Allerede et par år for var han blevet ansat som medarbejder hos stadsarkitekt Poul Holsøe, og da han vendte hjem fra sin store studierejse blev han 1930 fast ansat ved stadsarkitektens direktorat i Kbh. 1943 efterfulgte han Holsøe som stadsarkitekt, et embede som han beklædte indtil han 1966 faldt for aldersgrænsen. - Under Holsøe - som både var en dygtig arkitekt og en smidig politiker - var stadsarkitektens direktorat vokset til at blive landets største arkitektvirksomhed. De enkelte byggeopgaver - som ofte var meget store - blev derfor projekteret ret selvstændigt af direktoratets ledende arkitekter. Som en af disse kom L. således til at forestå opførelsen af en række store byggerier, bl.a. Klostervængets skole ved Park allé (1931-32), sygeplejerskeboligerne ved Skt. Hans hospital ved Roskilde (1933-34), udvidelsen af Østrigsgades skole (1934-35), Grundtvigskolen ved Hovmestervej (1937-38) og Emdrup skole (1940-43). I de to sidstnævnte skoler rendyrkede L. den såkaldte aulaskole hvor klasseværelserne i flere etager er samlet omkring en midterhal der, foruden at være et centralt gennemgangsrum, også er skolens samlingsrum. Det var en funktionel og økonomisk løsning som også frembod gode muligheder for en markant arkitektonisk udformning.

Som stadsarkitekt kom L. til at stå i spidsen for gennemførelsen af en lang række store opgaver: skoler, boligbebyggelser, børneinstitutioner, aldersrenteboliger, plejehjem, hospitaler, transformatorstationer m.m. Endvidere forestod han (med Ib Lunding som medarbejder) udarbejdelsen af en fremtidsplan for Kbh.s gamle bydel. Som bystyrets sagkyndige i arkitektoniske og dermed beslægtede æstetiske spørgsmål kom L. til at øve indflydelse på byens udseende. Selv om han næppe havde sin forgængers stærke indflydelse på kommunalpolitikerne opnåede han dog i kraft af sin forhandlingsevne og grundfæstede kultur betydelige resultater. Det var således i L.s tid som stadsarkitekt at der hos politikerne vaktes virkelig forståelse for værdien af de gamle bykvarterers bevaring. Som sine samtidige havde L. allerede i sin akademitid reageret mod nyklassicismens formelle æstetik, og i sit guldmedaljeprojekt viste han et rendyrket funktionalistisk formsprog, men såvel i sine tidlige private arbejder - bl.a. nogle villaer i Charlottenlund, Vejle og Svendborg og et par boligbebyggelser i Ordrup (1937-39, præmieret af Gentofte kommune) - som i sine arbejder som Holsøes medarbejder frigjorde han sig fra funktionalismens ydre former, men fastholdt dens indhold. Den rationelle losning af opgaven og den sociale indstilling til denne præger således L.s arbejder. En hyppig anvendelse af røde mursten, tegltage og hvidmalet træværk forlener mange af hans arbejder med en tone af gammel tradition og giver selv de meget store bebyggelser et menneskeligt præg. Det mådehold som præger L.s arkitektur og hans sans for enkle materialevirkninger var en styrke da han som stadsarkitekt skulle gennemføre store byggeopgaver under efterkrigstidens materialemangel. Først i de seneste år af hans embedsperiode vandt betonen indpas i det kommunale byggeri.

L. var medlem af akademirådet 1946-66, af det særlige bygningssyn 1954-66 og af det særlige kirkesyn for de københavnske hovedkirker til 1974. Inden for arkitekternes organisation havde han flere tillidshverv, han var bl.a. leder af optagelsesnævnet i en årrække fra 1938 og medlem af tidsskriftet Arkitektens redaktionsudvalg. L. modtog træprisen 1961 og C. F. Hansen-medaljen 1966.