F.L. Østrup

F.L. Østrup, Frederik Louis Jensen Østrup, 2.10.1862-20.11.1959, præst, forfatter. Født i Fredensborg, død i Espergærde, begravet på Asminderød kgd. Ø. blev student (Fr.borg) 1881, havde lyst til naturvidenskaben, men valgte teologien og blev 1887 cand.teol. S.å. blev han kateket ved Helligåndskirken, men tog – usikker på sit kald til at være præst – 1889 afsked og kastede sig over pædagogiske studier, fik 1891 guldmedalje for en afhandling om opdragelse og blev 1897 dr.phil. på en af L. Feilberg inspireret disputats: Et psykologisk Bidrag til en Lære om Selvopdragelse. Fra Morten Pontoppidan fik han – der en kort tid påny havde været vikarierende præst på Læsø og siden haft langvarige studieophold i Jena, London, Paris og Italien – tilskyndelse til definitivt at optage præstegerningen; 1900 blev han sognepræst i Sædder, 1907 ved Vor Frue kirke i Århus og 1923 i Horne (Fyn). – Ø. hørte hjemme i den liberal-teologiske lejr og var en stilfærdig, men energisk forkæmper for dens ret til anerkendelse i den danske kirke. I så henseende var han på linje med Pontoppidan, deltog både i det af ham stiftede Skt. Hans konvent og i den mere akademiske kreds (Decemvierne) som under ledelse af Edv. Lehmann forfulgte de samme mål, men Ø. hørte afgjort til de liberale teologer for hvem teologi og pædagogik var vigtigere end kirkepolitiske fremstød. Han var en betydelig prædikant og blev især kendt som en lødig og ejendommelig religiøs forfatter, tit med apologetisk og direkte opbyggeligt præg: Gennem Jorderig gaar Himmelrøsten, 1901, I trange Tider, 1903, Korset, 1904, Om Bønnen, 1906, Alle vore Skatte er i Ham, 1909, Hvor er vi? Hvad svarer Evangeliet?, 1915, Kirken og Tiden. Hvorledes kan de finde hinanden?, 1925, Gennem Sprinkelværkets Rifter, 1940. På samme linje udgav han skrifter i dramatisk eller fortællende form: Hvis en Guds Søn kom, hvordan maatte han saa være?, 1921, Petrus (radioudsendt 1928, trykt 1932), Den hellige Gral, 1936. Ø. var stærkt påvirket af den religionsfilosofiske "pariserskole" (Menegoz og A. Sabatier), tilsigtede en forkyndelse af evangeliet uden dogmetvang, men også med forståelse for at dogmet som "en fortættet Form for Lovsang" udtrykker den guddommelige kærlighed som må gribes i tro, men uden bestemte trosmeninger. 1907 udgav Ø. en (autoriseret) Lærebog i Religion for derigennem at forny katekismestoffet. Han har skrevet en børnebog (om dyrevenlighed), en belysning af jødeproblemet og en fremstilling af det babyloniske Gilgameshepos. Grundtvigianismen som kirkelig retning eller som dogmatisk anskuelse stod Ø. altid fjernt, men der kan hos ham spores en stigende indflydelse fra Grundtvigs poesi og forkyndelse, og i 1920'erne blev han stærkt optaget af Karl Barth.