F. Asmussen, Volf Frederik Asmussen, 30.7.1842-9.4.1919, højesteretssagfører, kommunalpolitiker. Født i Rygårde, Nørager sg., Randers amt, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). A. blev student 1860 fra Randers, cand. jur. 1867, overretssagfører 1870 og højesteretssagfører 1875. Han var formand for Den danske sagførerforening 1890–1910 og blev efter A. Klubiens død i 1893 betragtet som den danske advokatstands førstemand. A.s navn er knyttet til en lang række vigtige retssager (bl.a. N. P. Arboe Rasmussens, 1916). Hans procedure var ikke præget af retoriske virkemidler; han gjorde sig først og fremmest gældende ved sit grundige arbejde med sagerne, sin beherskelse af alle enkeltheder og et sikkert blik for de væsentlige problemer. Også i sin virksomhed uden for retten viste han en meget betydelig arbejdsevne. Han havde stor interesse for kommunale og kirkelige anliggender. 1881–99 var han medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse; han var dens formand i årene 1891–96. A. skrev en del avisartikler, navnlig om den mellemkommunale beskatning, samt nogle juridiske artikler til Ugeskrift for Retsvæsen. R. 1888. DM. 1896. K.2 1909.

Familie

Forældre: gårdejer Laurits Kjellerup A. (1806–47) og Dorthea Hald (1810–78). Gift 28.4.1871 i Odense med Julie Laura Emilie Lagoni, født 1.9.1848 i Grønderup, Brahetrolleborg sg., Svendborg amt, død 10.5.1907 på Frbg., d. af lærer Otto Frederik Christian L. (1806–66) og Edle Dorothea Holm (ca. 1813–82).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Otto Liebe i Ugeskr. for retsvæsen 1919 B 113f. Hans Koch: Til minde om højesteretssagfører F. A., 1919. Politiken 10.4.1919. Frits Bülow i Berl.tid. s.d. Johs. Stein: Fra lykkelige Tider, 1943 64f. Axel H. Pedersen: En rettens tjener, C. B. Henriques 1870–1957, 4. udg. 1967 38–40 73 113 (med tegninger og fotografi). Povl Bagge m.fl.: Højesteret 1661–1961 II, 1961 484f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig