F. Ohrt

F. Ohrt, Ferdinand Christian Peter Ohrt, 17.11.1873-5.12.1938, filolog, religionshistoriker. Født på Sandbjerg i Sundeved, død i Kbh., begravet i Vester Sottrup, Sundeved. O. blev student 1892 fra Sorø og cand.teol. 1898, var alumnus på Borchs kollegium 1898-1902 og blev cand.mag. 1901 med fagene dansk og historie. 1902 blev han adjunkt ved Sorø akademi, men måtte tage sin afsked 1914 på grund af tuberkulose. Resten af sit liv helligede O. sig udelukkende videnskabelig virksomhed og tog 1919 fast bopæl i Kbh. Fra 1920 til sin død virkede han med få afbrydelser som privatdocent i finsk ved Kbh.s univ.

O. havde af naturen sprogtalent. Allerede i skoletiden læste han gotisk og italiensk. I rusåret vaktes under påvirkning af Vilhelm Thomsen hans interesse for de finsk-ugriske sprog, og hans begejstredes så meget for det finske folkeepos Kalevala, at han fik lyst til at gengive det på dansk. 1902 udkom som prøve en oversættelse af Kalevalas første seks sange (med kort litteraturhistorisk indledning). Senere førtes O. ind på et nøjere studium af den finske folkevisedigtnings historie, og på rejser i Finland stiftede han varigt venskab med Kalevalaforskeren professor Kaarle Krohn i Helsingfors, forkæmperen for den såkaldte finske geografisk-historisk folkloristiske forskningsmetode. O. udgav derfor (samtidig med sin tekstudgave Kalevala oversat i Udvalg, 1907) som selvstændig bog Kalevala som Folkedigtning og National-Epos, 1907 (oversat til finsk 1909) hvor han giver en selvstændig og hidtil savnet oversigt over Kaarle (og faderen Julius) Krohns forskningsresultater. Sine egne oplevelser som folkeviseoptegner på en lille rejse helt ind i russisk Karelen (1906) har O. med lune skildret i Blandt Runosangere og Grædekvinder i Tilskueren, 1907. Forholdet mellem finsk og svensk gennem tiderne søgte O. på en selvstændig måde at udrede i Finner og Svenske i Finland (Sønderjydske Aarbøger, 1912), den første eksisterende fyldige oversigt over emnet, mens nationalitetskampen mellem finner og russere behandledes i Fra Østgrænsen (Sønderjydske Aarbøger, 1910). Hans sympatier er både i forholdet svensk-finsk og russisk-finsk udpræget på finsk side. En for danske nyttig, omfangsrig oversigt over tilstande og begivenheder i Finland før russerherredømmet har O. givet 1932 i Gamle Tiders Finland. Skildringer fra Finlands Historie indtil 1809.

Henimod slutningen af sin soranertid, 1911-13, blev O. ganske optaget af Det gamle testamente under personlig påvirkning af teologen F. C. Krarup. En frugt af dette studium blev den af personlig religiøs indlevelse prægede redegørelse Israels Profeter og deres Betydning for Israels Religion. Seks populære Foredrag, 1915 der skildrer folkets tro og dens levende vækst gennem tiderne. – Som født sønderjyde fik O. ved genforeningen overdraget at udgive en lille smukt illustreret samling Udvalgte sønderjydske Folkesagn, 1919. Han havde tidligere vist sin interesse for landsdelens nationale problemer ved dialektundersøgelser 1912 og 1913 i Fjolde, det sydligste dansktalende sogn (Danske Studier, 1919). Det var kun sygdom der hindrede O. i at følge sin lyst til at optage højskolegerning på Als efter genforeningen. – O.s hovedarbejder omhandler trylleformularerne. Allerede ved studiet af finsk folkedigtning var han kommet ind på problemerne angående de europæiske trylleformularers oprindelse. Ansporet af V. J. Mansikkas bog 1909 om russiske trylleformularer og af A. C. Bangs udgave af Norske Hexeformularer (1901-02) optog han det hidtil ganske forsømte arbejde med udgivelse og forklaring af danske formularer. Først kom tekstudgaven Danmarks Trylleformler I, 1917; II, 1921, dernæst tolkningerne Trylleord, 1922, den første historiske oversigt af den art, De danske Besværgelser mod Vrid og Blod, 1922 (disputats), Da signed Krist, 1927, Die ältesten Segen über Christi Taufe und Christi Tod, 1938, Gamle danske Folkebønner, 1928. Hertil slutter sig talrige afhandlinger i tidsskrifter og håndbøger; af særlig betydning er artiklerne i Handwörterbuch des deutschen Aberglaubens samt oversigten over nordiske trylleformularer i Nordisk Kultur XIX. I studiet af trylleformularerne havde O. fundet et emne hvor han kunne finde anvendelse for hele sin videnskabelige uddannelse, sin skarpsindighed og sit sprogtalent. O. interesserede sig dog væsentlig for trylleformularernes tekst og ikke så meget for de skikke og ceremonier der ledsagede formularernes brug. Med nogen ret regnede han sig derfor mere som religionshistoriker end som folklorist. I sin forskning følte han sig i gæld til Kaarle Krohn der havde lært ham sansen for kristne forestillingers overordentlige betydning i mytologiske og magiske overleveringer; af Krohn havde han tillige til dels lånt sin teknik: at granske varianterne træk for træk. Ligesom Mansikka holdt han på signelsernes lavgejstlige oprindelse, men adskiller sig fra ham på et væsentligt punkt, idet han søger at finde det folkelige og det naive ved trylleformularernes tilblivelse, mens Mansikka fortolkede formlerne som lærde og som symbolsk mente.

O. havde (øjensynlig under påvirkning af sin far) tillagt sig en i det ydre formel, korrekt og rolig optræden, men bag hans lidt tilbageholdne og sirligt høflige væsen gemte sig stor iagttagerevne og et satirisk-ironisk og stærkt følsomt sind. Sygdom pålagde ham det meste af hans liv ret hårde bånd, men formåede først helt til slut at kue hans utrættelige virketrang, hans hjælpsomhed og hans umiddelbare glæde ved at komme i kontakt med det virkelige liv. O. havde megen interesse for det folkelige og for folkeoplysning. Han skrev talrige kronikker til den Ferslewske presse. – O. blev 1931 medlem af Videnskabernes selskab; tillige var han siden 1907 medlem af det finske litteraturselskab og siden 1921 medlem af Kalevalaselskabet.

Familie

Forældre: godsinspektør Andreas Nicolai Christoph O. (1829-1917) og Christine Caroline Koch (1831-1901). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1923 89f. – H. G. Olrik i Soranerbl. XXIII, 1938 93-95; XXIV, 1939 2. L. L. Hammerich i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1938-39 51-68 (heri bibliografi). Aug. F. Schmidt i Sønderjydske årbøger, 1939 152-59.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig