Fanny Enge

Fanny Enge, Franziska Caroline Elise Enge (i kbg. Enger), Jomfru Fanny, 31.8.1805-27.3.1881, syerske, spåkone. Født i Åbenrå, død sst., begravet sst. F. er født i Slotsgade i Åbenrå 1805 som datter af ugift Christine Heise hvilket er bevidnet af jordemoder Elvers til kirkelig og retlig brug. Som far anføres skovrider Friedrich Enger, men dette kan drages i tvivl. Både moderen og han havde tilknytning til familien v. Qualen der var besvogret med amtmand Blücher i Åbenrå, og faderen kan derfor også være en højerestående person fra denne kreds. Den folkelige tradition udpegede prins Christian Frederik (den senere Chr. VIII) og prinsesse Charlotte Frederikke som forældre, men dette modbevises klart af dagbøger og breve i kongehusets arkiv som det er redaktør Morten Kamphøveners fortjeneste at have fremdraget. F. levede i ubemærkethed med sin mor i Åbenrå og ernærede sig ved syning og vask. 1834 købte hun et lille hus i Persillegade som blev lejet ud, og først efter moderens død flyttede hun ind. Den 30.3.1849 offentliggjorde Fyens Avis en beretning om at hun i 1837 skulle have forudset begivenheder i treårskrigen og den danske sejr i et drømmesyn. Beretningen spredtes i skillingstryk og opmuntrede de danske soldater. Dele af beretningen overførtes til 1864, senere til første og anden verdenskrig, og F. blev derved et nationalt symbol af relativ stor betydning for danskheden. Selv fortsatte hun sit stille liv. Kun få blev hendes fortrolige, og gennem disse er traditionerne videregivet sammen med nogle småting der findes på Åbenrå museum. Enkelte ret intetsigende breve findes på landsarkivet i Åbenrå. Lokalhistorikeren Jørgen Fausbøl offentliggjorde 28.11.1908 i Hejmdal en artikel om F. og påbegyndte dermed den mere organiserede indsamling af traditionsstoffet – 27 år efter hendes død. I genforeningstiden fik hun fornyet betydning da Marie Thomsen 1919 i flere artikler i Hejmdal gengav den mundtlige tradition ubearbejdet, og under 1930ernes spændte forhold til Tyskland blev disse optrykt i bogform. Det er her den danske konges ridt over grænsen på en hvid hest omtales. Under besættelsen solgtes bogen under disken. I betrængte situationer blev F. således hentet frem til trøst. At hun har bevaret sin realitet for dele af befolkningen i Åbenrå viste reaktionerne på Kamphøveners undersøgelser (1964), og udstillingen Jomfru Fannys kongerige, 1982 på Åbenrå museum.