Ferdinand Vilhelm, 12.9.1659-7.6.1701, hertug af Württemberg-Neuenstadt, 1659-1701, officer. Født i Neuenstadt a.d. Linde, død i Sluis, begravet i Neuenstadt. Som sine brødre fik F.V. en omhyggelig opdragelse, sendtes tidligt på rejser og besøgte 1671 sammen med sin ældste bror – under navnet baron v. Hellenstein – også Kbh. 1678 fulgte han som volontær felttoget i Skåne, blev s.å. 2. oberstløjtnant ved garden til fods og 1682 dennes chef. 1683 fulgte han med på hertugen af Lothringens tog mod tyrkerne til Wiens undsætning og deltog indtil 1687 med udmærkelse i kampene i Ungarn hvorved han blev såret ved Neuhäusel. Han betragtede vedblivende Christian V som sin egentlige krigsherre, Danmark som sit hjemland og førtes som chef for livgarden. I en stadig brevveksling med kongen og overkrigssekretæren viste han sig som en interesseret og skarp iagttager af forholdene overalt hvor han kom. 1687 blev han dansk generalløjtnant. Da Christian V 1689 trak en hærafdeling sammen mod Hamburg fik F.V. kommandoen under hertug Johan Adolf af Plöns overledelse. Til krig kom det ikke, men F.V. fik rigeligt arbejde med at mægle mellem de andre, indbyrdes højst ufordragelige generaler. Han tilrådede energisk kongen at benytte lejligheden til med væbnet hånd at gøre ende på stridighederne med hertugen af Gottorp; men hertil var tiden endnu ikke moden. – Over det hjælpekorps som fra 1689 udlejedes til Vilhelm III fik F.V. kommandoen og deltog i kampene i Irland som fører af forskellige hærafdelinger hvori større eller mindre dele af det danske korps indgik. 1692 førte han som dansk general af infanteriet sit korps til Flandern hvor han s.å. deltog i kampen ved Steenkerke, 1693 ved Neerwinden hvor han bl.a. havde alle de danske afdelinger under sin kommando, og 1695 i belejringen af Namur. Ved efterretningen om at fransk landgang i England truede førte han 1696 et korps over til England, men kort efter atter tilbage til Flandern, hvor krigen sluttede 1697. Fra s.å. til 1699 havde F. V. kommandoen over et sachsisk-polsk korps mod tyrkerne uden at større kampe fandt sted. 1699 blev han dansk general til hest og til fods og overgeneral for hæren i Danmark og hertugdømmerne m.m. og var samtidig gået i hollandsk sold så at han snart opholdt sig i Danmark, snart i Holland. Dobbeltstillingen som general på samme tid i to staters hære var dengang ikke helt ualmindelig; men meget ejendommeligt var det dog at samtidig med at F.V. 1700 i Holsten stod i felten mod Hollands allierede bombarderede den hollandske flåde – om end ret uskadeligt – Kbh. At hans ophold i Holland i politisk henseende var til gavn for Danmark er utvivlsomt.

Da Frederik IV vinteren 1699-1700 trak tropper sammen i hertugdømmerne mod Gottorp blev F.V. overgeneral. Han nærede hverken tvivl om sine feltherreevner eller om den ham betroede hærs dygtighed; men han skønnede at de politiske forhold var hans krigsherre meget ugunstige, og kong Frederiks almindelige utilbøjelighed til at tilstå sine generaler den fornødne handlefrihed medførte at den gunstige årstid til angreb på de gottorpske lande samt det gunstigste tidspunkt til indgriben inden de allierede modstandere sydfra nåede fuld styrke, hengik inden angrebet satte ind, og det gik hurtigt i stå. Samtidig gik Karl XII i land på Sjælland, og de allierede flåder lagde sig for Kbh. – Uden at F.V. havde haft lejlighed til at vise feltherreevner i største stil havde han overalt vist sig som en klog og energisk fører, og hans personlige mod, tapperhed og hæderlighed var almindelig anerkendt. I sine sidste år kom han til på afgørende vis at gribe ind i den danske nationale hærs udvikling. Da han længe havde forudset en ikke fjern krigerisk afgørelse af forholdet til Gottorp og Sverige havde han 1697 rådet Christian V til særlige anstalter for at sikre bevaringen af det krigserfarne personel fra felttogene i Flandern m.m. til støtte ved oprettelse af udskrevne afdelinger. Ved troppesammendragningen i hertugdømmerne 1699 fremsatte han forslag om, at "Nationalregimenterne til Fods oprettedes ligesom tidligere", nærmest til brug som besætningstropper i fæstningerne, og han formulerede sine tanker herom. Efter afslutningen af krigen 1700 udarbejdede han et udførligt forslag hvori han påviste at den stående, hvervede hær ikke var tilstrækkelig til at danne både feltkorps og besætningstropper, men burde støttes af en landmilits på ca. 14 000 mand. Det heri fremsatte blev i hovedsagen tiltrådt af den "Kommision udi Raadstuen" der befaledes nedsat 7.9.1700 med F.V. som præses, storkansler Conrad Reventlow, konseilet og andre som medlemmer. Efter indgående drøftelser fremsatte dernæst kommissionen et forslag der sammen med hertugens eget overgaves til et underudvalg til udarbejdelse af "Projekt til en Forordning om en Landværns Militie Indretning". Efter at kongen nøje havde gennemarbejdet projektet udstedtes de to vigtige forordninger af 19.2.1701 der på væsentlige punkter hvilede på F.V.s forslag. F.V. døde under et ophold i Holland hvor han, jævnsides med sin danske tjeneste, var guvernør i Sluis. -Bl.R. 1688. – En bror Carl Rudolph, 29.5.1667-17.11.1742, blev 1690 officer i det af F. V. kommanderede hjælpekorps i Irland, og efter at have tjent i flere af de korps der var udlejet til fremmede magter blev han 1713 generalinspektør for rytteriet og deltog i belejringen af Tønning og Stralsund. 1716 fik han afsked fra dansk tjeneste og overtog regeringen i hertugdømmet Neuenstadt. 1734 blev han kejserlig generalfeltmarskal. Bl.R. 1703.

Familie

Forældre: hertug Friedrich af W.-N. (1615-82) og Clara Augusta af Braunschweig-Wolfenbuttel (1632-1700). Ugift.

Ikonografi

Stik af A. M. Wolffgang efter mal. af P. F. Ruijter.

Bibliografi

J. H. F. Jahn: De danske auxiliairtropper I, 1840. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I, 1899. G. Brammer: Livgarden 1658-1908, 1908. K. C. Rockstroh: Udviklingen af den nationale hær II, 1916. O. Kyhl: Den landmilitære centraladministration 1660-1763 II, 1976. – Breve til grev Reventlow i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig