Flemming Flindt, Flemming Ole Flindt, 30.9.1936-3.3.2009, balletmester. Flemming Flindt blev optaget på Det kgl. teaters balletskole 1946 hvor hans væsentligste lærere blev Harald Lander og fra 1951 Vera Volkova. Han blev balletdanser 1955 og dansede samme år med Inge Sandgruppen ved balletfestivalen på Jacob's Pillow i USA.

Med hans oplagte dansetalent lå en international karriere åben for ham. Han blev 1955 solist ved London Festival Ballet, og 1957 solist ved Den kgl. danske ballet som han vendte tilbage til men atter forlod for at blive danseur étoile ved Pariseroperaen fra 1960- 66. London, København og Paris var således hovedstationerne, men desuden hentedes Flemming Flindt i denne periode ofte til gæstespil ved andre kompagnier i Europa og Amerika.

I begyndelsen af karrieren var Flemming Flindt den klassiske danseur noble med en fin beherskelse af den sværeste teknik. Han dansede alle de store klassiske partier som Albrecht i Giselle, prinsen i Svanesøen og en af soloherrerne i Etudes som han også dansede i TV-udgaven fra 1969. For blot at nævne nogle. Også Bournonville-repertoiret gennemdansede han med James i Sylfiden og Gennaro i Napoli som de betydeligste partier. Men som danser gjorde han måske først og fremmest indtryk i partier hvor dansen forbindes med en karakter, gerne med et anstrøg af det spændende eller bizarre. Det gælder partier i hans egne balletter som læreren i Enetime, 1963, eller titelrollen i hans koreografiske hovedværk Den forunderlige mandarin, 1967, og det gælder titelpartiet i Ulven af Roland Petit som 1960 med Don José i Carmen gav Flemming Flindt hans første chance for at vise sig som karakterdanser.

Flemming Flindt betragtes som den betydeligste danske koreograf siden Harald Lander. Han debuterede 1963 i dansk TV med Enetime efter Eugéne Ionescos skuespil af samme navn. Balletten, der fik Prix Italia, blev senere overført til teatret, og Flemming Flindt satte den siden op med en række kompagnier i Europa og Amerika. Direkte samarbejdede han med Ionesco om Den unge mand skal giftes, 1965, og Dødens triumf, 1971 med musik af Thomas Koppel, indspillet af Savage Rose, henter også sin inspiration hos denne fransk-rumænske forfatter, nemlig i skuespillet Jeux de Massacre. Dødens triumf er en intens og stærktvirkende ballet om en civilisations undergang. Fra TV overførtes den til Det kgl. teater 1972 og blev teatrets største balletsucces i 1900-tallet med 150 opførelser på mindre end fire år. Flemming Flindt betegnde ikke værket som en ballet men som et dansedrama, og det var karakteristisk for ham, at han havde særlig talent for det dramatisk effektfulde.

Flemming Flindt var en overordentlig dygtig teatermand med sans for hvad der gør sig på en scene. Sine evner for det store teatershow viste han blandt andet i De tre musketerer, 1966 (og senere) såvel som med tredjeakten af sin opsætning af Svanesøen, 1969. Hans ambitioner strakte sig imidlertid ud over balletverdenen. Han forsøgte sig som skuespilinstruktør med Mordet på Marat på Ålborg teater, 1976, lancerede sig i den erotiske revy med Vidunderlige kælling på Det ny teater, 1975 og iscenesat Flagermusen på Det kgl. teater, 1973.

Fra 1966-78 var Flemming Flindt balletmester ved Det kgl. teater. Som sine to berømte forgængere August Bournonville og Harald Lander var han meget ung da han overtog denne post, og nøjagtig som de havde han først været i udlandet for at uddanne sig og hente inspiration. Flemming Flindt satte sit præg på den danske ballet, og hans periode står allerede nu med skarpe konturer som en tid med stor aktivitet.

Flemming Flindt var foretagsom, energisk og intelligent. Som balletmester og koreograf forstod han at udnytte den popularitet, Den kgl. danske ballet nyder både hos det hjemlige publikum og i internationale balletkredse. Han opførte det klassiske repertoire som den danske ballettradition hviler på, men lagde ikke skjul på at det var nyere strømninger der interesserede ham mest. Ved at gribe hvad der var oppe i tiden både på emne- og musiksiden søgte han at få et nyt, ungt publikum til at interessere sig for dans, ligesom han i høj grad udnyttede TVs muligheder for at skabe kendskab til og forståelse for dans. Det var karakteristisk at nyere dansertyper fik en stærk position i Flemming Flindts periode. Det gjaldt ikke mindst hans hustru Vivi Flindt der er en danserinde med personlighed, sensuel udstråling og en fornem beherskelse af modern dance-teknikken. Sammen forlod de 1978 Det kgl. teater for at forsøge sig med nye opgaver, og allerede samme efterår skabte de i Cirkusbygningen Salome, et stort opsat dansedrama med en personlig tolkning af den bibelske tekst og lanceret med et gigantisk publicity-apparat som gjorde det til den mest omtalte og omdiskuterede teaterbegivenhed i årtier. 1981-88 var han kunstnerisk leder af Dallas Ballet, USA og virkede herefter som freelancekoreograf. Han skabte bl.a. heaftensballetten Caroline Mathilde, 1991, til Den kgl. ballet; året efter fulgte Lucifers datter, opført i Århus musikhus.

Familie

Flemming Flindt blev født på Frederiksberg og er begravet sst. (Ældre kgd.)

Forældre: restauratør Charles Flindt (1908-95) og dansepædagog Elly Flindt (1907-77). Gift 28.1.1970 på Frbg. (b.v.) med solodanser Vivi Groth Gelker, født 22.2.1943 i Kbh., d. af solofløjtenist Ellton Groth G. (1922-99) og Else Margrethe Freundlich (født 1918). Ægteskabet opløst 1995.

Udnævnelser

R. 1967. R.1 1977.

Ikonografi

Tegn. af Hans Bendix udst. 1962 og 1963. Foto (Kgl. bibl., Det kgl. teaters arkiv og bibl., Teatermus.).

Bibliografi

New York public library. Dance collection. Dictionary catalog, N.Y. 1974. – Sv. Kragh-Jacobsen: 20 solodansere fra den kgl. da. ballet, 1965. Samme: Balletaftener, 1969. Erik Aschengreen i Les saisons de la danse, Paris 1970 nr. 29, dec. (m. fortegn, over roller og koreografier). Anna Greta Ståhle og E. Näslund i Dans, Sth. 1974, nr. 3, maj (m. fortegn, over roller og koreografier). -Film i TV og i Dance collection i New York publ. library.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig